FOLKETEATRET | anmeldelse: Musefælden
En teaterkrimi – klassisk Agatha Christie
Fotograf: Büro Jantzen
✮✮✮✮
' ….. du føler dig hensat til en gammeldags kriminalfilm …. '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
I dette efterår kan publikum opleve en velafprøvet klassisk krimi på Folketeatret, og det er intet mindre end Musefælden, The Mousetrap, som har været spillet i Londons West End siden 1952. Den er verdens længst spillede teaterforestilling. Mange kender Agatha Christies legendariske historie, men det bliver den ikke mindre spændende af. Agatha Christies ’Musefælden’ er ikke bare en klassisk engelsk mordgåde, men et stykke teaterhistorie.
Krimien er en af de mest populære genrer i moderne kultur, og blandt de største forfattere står Agatha Christie, 1890–1976, som en helt central personlighed. Med mere end 60 kriminalromaner, talrige novellesamlinger og en række teaterstykker er hun blandt verdens mest læste forfattere. Hun har skabt nogle af krimigenrens mest legendariske karakterer, blandt andre den belgiske detektiv Hercule Poirot med det sirlige overskæg og den ældre, søde amatørdetektiv Miss Marple.
Det er den helt klassiske Agatha Christie-opskrift: Et lukket rum, en broget flok mennesker, gamle hemmeligheder og en morder, som må befinde sig iblandt dem. Alle kan mistænkes, og Christie er ferm til at sende både personer og publikum i den forkerte retning.
Vi befinder os på det afsidesliggende pensionat Monkswell Manor, som det nygifte par Mollie og Giles Ralston netop har åbnet. Udenfor raser en snestorm, og én efter én ankommer pensionatets noget særprægede gæster, de er vist lidt ud over det sædvanlige. Snart er vejene lukkede, telefonen volder problemer, og hele selskabet er isoleret fra omverdenen. Alt er, som det plejer i Christies krimier, hvor handlingen som regel foregår på et begrænset område. Det kan være en båd, et tog, et slot eller som her et pensionat.
Fotograf: Büro Jantzen
Gæsterne på Monkswell Manor
På Monkswell Manor spilles det nygifte par Mollie og Giles Ralston af Amanda Bøgestrøm og Kasper Krassimir. Kasper og Amanda spiller fint op til hinanden. Det varer ikke længe, før situationen tilspidses, og en begyndende mistillid opstår mellem dem. Begge skuespillere er skarpe i deres roller.
Christopher Wren, Andreas Dissing Hyttel, er en ung, excentrisk og meget talende arkitekt. Han er lidt for meget af det gode. Hyttel spiller ham næsten overdrevet flamboyant, men som stykket skrider frem, skifter han udtryk. Fint spil.
Mrs. Boyle, Charlotte Elizabeth Munksgaard, er en ældre, kværulantisk og temmelig ubehagelig kvinde. Hun har en tarvelig opførsel og finder hurtigt fejl ved alt og alle. Munksgaard rammer hende på kornet. Man bliver virkelig irriteret på hende.
Major Metcalf, Haesam Jakir, er en pensioneret major og tilsyneladende den traditionelle, pålidelige militærtype.
Miss Casewell, Karla Rosendahl, er hård i filten, reserveret og selvstændig. Hun er hemmelighedsfuld og ønsker ikke at fortælle ret meget om sin fortid. Rosendahl får det optimale ud af rollen.
Mr. Paravicini, Alexander Clement, er den mystiske fremmede, der uventet dukker op og hævder, at hans bil er kørt fast i sneen. Han slæber hele tiden rundt på en håndtaske. Vi aner ikke hvorfor. Clement er strålende og krydrer sin karakter med tilpas humor.
Fotograf: Büro Jantzen
Mord, mistanke og masser af humor
I radioen hører de om et mord begået i London. Detective Sergeant Trotter, Mikkel Becker Hilgart, er kriminalbetjent. Han ankommer friskfyragtigt på ski til Monkswell Manor for at efterforske en mulig forbindelse mellem mordet i London og personerne på pensionatet.
Endnu et mord bliver begået, og nu begynder mistanken for alvor at brede sig. For hvem taler sandt? Hvem skjuler noget? Og hvem er morderen?
Trotter forsøger at finde hoved og hale i de mange forklaringer og hemmeligheder. Mikkel Becker Hilgart, er fantastisk som betjenten. Han overspiller ikke rollen på noget tidspunkt, men er vittig og kan spille på alle tangenter. Jeg har efterhånden set Mikkel i utallige sammenhænge, og han besidder et bredt og alsidigt talent. Ingen tvivl om, at Mikkel er en af vor tids bedste yngre skuespillere.
På Folketeatret bliver den bedagede krimi opført i Frederikke Dalums markante sort-hvide scenografi. Du føler dig hensat til en gammeldags kriminalfilm. Effekterne mangler heller ikke med blinkende neonskilte, vinden, der suser, og bløde teatertæpper, der trækkes frem og tilbage. Flot.
Kristoffer Lundberg står bag det oprindelige instruktionskoncept, mens Viktor Tjerneld er realiserende instruktør. Det fungerer glimrende. Dog er ikke alle præstationer strammet nok op. Som helhed er det en fin forestilling med masser af humor og spænding.
Fotograf: Büro Jantzen
En opskrift, der stadig virker
Agatha Christies ’Musefælden’ skuffer heller ikke denne gang i sin opbygning. Plottet er bygget op omkring en forbrydelse, det formindskede persongalleri og en række nøje placerede spor, som gradvist leder frem mod den afgørende afsløring. Stykket følger opskriften til punkt og prikke, og det er netop en del af fornøjelsen.
I alle årene har der været en regel, som også bliver gentaget fra scenen: Man holder selvfølgelig tæt med, hvem morderen er, når man går ud af teatret. Det respekterer vi.
Dramatiker: Agatha Christie. Oversættelse: Niels Henning Krag Jensby. Konceptualiserende instruktør: Kristoffer Lundberg. Realiserende instruktør: Viktor Tjerneld. Scenografi: Frederikke Dalum. Instruktørassistenter: Katrine Skjoldelev, Agnes Hvam. Voice coach: Kitt Maiken Mortensen. Medvirkende: Mikkel Becker Hilgart, Andreas Dissing Hyttel, Alexander Clement, Amanda Bøgestrøm, Karla Rosendahl, Haesam Jakir, Charlotte Elizabeth Munksgaard, Kasper Krassimir. Stemmer i radioen: Tine Gøtzsche og Rolf Hansen.
Musefælden. Folketeatret. Nørregade 39, 1165 København K. Forestillingen spiller til 31. december 2026. Stykket skal efterfølgende på turné rundt i Danmark.
FOLKETEATRET | anmeldelse: Musefælden – besøg teatret
FOLKETEATRET | anmeldelse: Musefælden er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm