GLYPTOTEKET | anmeldelse: Magt og mode i Romerriget

Portræt af kejser Trajan, (98-117 e.v.t.) © Glyptoteket

✮✮✮✮✮✮

' ….. det vil ikke være korrekt at sige, at intet har forandret sig på to tusind år, men der er meget, som ikke har ændret sig ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Det er den største og mest ambitiøse særudstilling om antikken i Glyptotekets historie. Og det er ikke 'bare' en udstilling om romerske statuer. Næ, vi bliver taget to tusind år tilbage i tiden på en eventyrlig rejse til Romerrigets magt- og modemekka. Jeg kan godt afsløre, at alle sejl er sat til. Udstillingen er kurateret af Cecilie Brøns, museumsinspektør ved Glyptotekets antiksamling, seniorforsker, arkæolog og ph.d., og intet er overladt til tilfældighederne. Cecilie har i elleve år forsket i antikkens farver, tekstiler, smykker og parfume. Museet er blandt de førende i verden inden for feltet, og den banebrydende forskning danner grundlag for udstillingen.

For første gang nogensinde bliver antikkens mode behandlet i en særudstilling af denne størrelse. 'Magt og mode i Romerriget' viser med tydelighed, at magt og mode hang lige så uløseligt sammen for to tusind år siden, som det gør i dag. Når vi undersøger antikkens mode, får vi en nøgle til at forstå Romerrigets portrætskulpturer: Hvem menneskerne bag skulpturerne var, hvilket samfund de levede i, og hvilke magtstrukturer de var en del af.

Parfumeflasker af glas, (2.-3. årh. e.v.t.) Glyptoteket © Anders Sune Berg

Selfier dengang og nu

Romerne var forfængelige, og kvinderne brugte mange skønhedsmidler for at se godt ud. Intet er nyt under solen. Vi tager selfies. Romerne fik skabt portrætter af sig selv, som kunne stilles op i deres store villahaver eller på gader og torve. Portrætterne kunne også skabes posthumt.

Det er de bedrestillede og velhavende romere, vi taler om. Det var et samfund bygget på slavearbejde, men slaverne kunne købe sig fri eller blive frikøbt, kort fortalt. Dertil skal siges, at de ikke helt kunne opnå samme status som dem, der var født på 'den rigtige side af dammen'. Skulpturerne forestiller primært mænd og kvinder fra overklassen. De blev til på elitens initiativ, og hver detalje var et bevidst valg.

Udstillingen er overskuelig, selvom den breder sig over mere end tusind m² fordelt på fem udstillingsrum. Til udstillingen er der lavet en lille pamflet, du kan tage med rundt og læse i. Siderne viser hele den purpurfarvede skala. Gennemført flot. I den er der også et par eksempler på, hvordan nogle af de udstillede figurer har set ud med de oprindelige påmalede farver. Der vises også en film i hvert rum, som du ikke må snyde dig selv for. En af dem handler om de oprindelige farver på portrætterne.

Lyserødt og magt

Kejser Tiberius indtager en central plads i udstillingens første rum, sal seks. Nye studier afslører, at hans dragt oprindelig var sart rosa, altså lyserød. Farver havde andre betydninger og var forbundet med andre forestillinger om magt end i dag. Lyserød signalerede magt. Antikkens æstetik og farvevalg stemmer ikke overens med det, vi vælger i dag. Ej heller ville nutidens magthavere stille sig op med et lyserødt lændeklæde fikst draperet rundt om sig som kejser Tiberius. Vi har nok vanskeligt ved at se en halvbar Lars Løkke svøbt i lyserødt. De frikøbte havde ikke lov til at bære den farve, men var iklædt f.eks. orange.

Når vi i dag skal vise økonomisk overlegenhed og magt, går vi med dyre mærkevarer. Det var ikke anderledes for to tusind år siden. Det vi iklæder os, er en måde at vise, hvem vi er, og hvem vi ønsker at være. Sådan var det også i Romerriget, og går man på opdagelse blandt de antikke skulpturer, kan man tydeligt se epokens idealer. Udstillingen viser også, hvordan statuernes udseende rummer et visuelt sprog, hvor detaljer som drapering, materialer og farver tydeligt markerede social position og politisk rolle.

Knælende mand fra Partherriget (ca. 20 e.v.t.) © Anders Sune Berg

Ægte tekstiler fra Romerriget

Glyptoteket har en enestående samling af antikke portrætter, men man har også valgt at indlåne genstande fra bl.a. British Museum for at tilføre udstillingen noget helt særligt. Museet har udlånt bevarede dragter fra Romerriget, som for første gang nogensinde udstilles uden for British Museum. Tekstilerne stammer fra en tunika, en toga og en børnedragt. Man bliver helt andægtig, når man ser på montren med stofferne, og føler mere end nogensinde historiens vingesus.

I samme rum, sal syv, vises også en film, der demonstrerer fremstillingen af den fine purpurfarve. Farven blev udvundet af tusindvis af havsnegle og var derfor ekstremt kostbar og forbeholdt de få. Den billige løsning var plantefarve. I antikken var purpur en samlet betegnelse for farver, der spændte fra rød over lilla og rosa til violet og blå og omfattede alt fra lyse til mørke varianter.

Udstillingen afslører ny viden om, hvordan dragter, dufte, smykker og frisurer blev brugt i magthavernes selviscenesættelse. Det er en helhedsoplevelse og i bogstavelig forstand en stoflig iscenesættelse. Hvert rum har sin egen purpurnuance, og massevis af stof er på smukkeste vis draperet langs væggene.

Frisurer, sladder og skønhedsidealer

I sal otte er der opstillet en samling af kvindehoveder med unikke frisurer. Ingen tvivl om, at de romerske kvinder gik op i deres udseende. Håret var en vigtig del af helheden. Her vises en film med de elegante frisurer, som er blevet rekonstrueret ud fra skulpturerne. Det er ikke noget, der lige er blevet gjort på fem minutter. Det er langhårsopsætninger i tykt hår.

Men bag ryggen på de smukke portrætter hvisker onde tunger. For præcis som i dag var der også i antikken holdninger til magthaverne. De idealiserede skulpturer ledsages af tolv lyttestationer fordelt over hele udstillingen, hvor romerske forfatteres sladder og spydige kritik af magthavernes udseende og påklædning afslører, hvor tæt den ydre fremtoning var knyttet til forestillinger om moral og lederskab. Hvis du ikke har tid til at lytte på udstillingen, kan alle teksterne downloades via oplysningerne i den lille pamflet. De er alletiders. Jeg har citeret et lille uddrag fra Ovid, som giver de romerske kvinder et ord med på vejen i et af sine småironiske kærlighedsdigte.

’Jeg har sagt det så tit: Hold op med de hårpræparater. Nu har du slet ingen hår mere til at bruge dem på’.

Og kommentatorstemmen siger underforstået: Ovids elskede har farvet sit hår så tit, at hun nu har tabt det. For altså mørk farve kan for eksempel være lavet af igler og rådnet i rødvin i 40 dage, og det giver nok ikke superlækkert hår.

Og så siger Ovid: ’Hvis du havde ladet være, hvad kunne have været mere rigt! Nu må så tyske slavinder og krigsfangerinder levere dig en paryk, så vores sejr redder din situation’.

Ovids skaldede dame er nu nødt til at bruge parykker, og de er tit lavet af ægte afklippet hår fra en af Roms mange slaver. Det var meget populært. For eksempel havde tyske piger lyst hår, og de var i høj kurs. Dette er bare ét eksempel på lyttestationernes nærmest ætsende kommentarer, der kunne være hentet fra Ekstra Bladet. Snyd ikke dig selv for dem.

Dufte og smykker

Når vi taler om mode, er både smykker og dufte også en stor del af billedet. Romerne var vilde med dufte. Både mænd og kvinder brugte dem flittigt, uden at de nødvendigvis ligefrem sjaskede sig til. Især tre dufte var populære: ceder, røgelse og rose. Fire duftstationer med små glasklokker giver dig mulighed for at dufte dig tilbage til fortiden og få indblik i romernes brug af parfume og dens forbindelse til køn og status. Mænd iførte sig blomsterdufte ved særlige lejligheder, mens kvinder oftere anvendte kraftigere, krydrede parfumer. Samtidig vises smukke parfumeflakoner fra perioden.

Smykker var også vigtige statussymboler. Især var perler i høj kurs. De smykker, vi bliver præsenteret for, ligner til forveksling dem, der fremstilles i dag. Signetringe, almindelige fingerringe, ørehængere, en fin, tynd halskæde og meget mere. Alt dette er i sal ti.

Mode dengang og nu

Udstillingen sætter også romertidens mode i perspektiv ved at vise, hvad nutidens mode kan. Som en del af udstillingen præsenterer tre nyuddannede designere fra Det Kongelige Akademi moderne fortolkninger af magt og mode. Silhuetterne præsenteres på sokler i Glyptotekets monumentale festsal. Moderne og spændende mode med håndlavede, unikke kreationer.

Det vil ikke være korrekt at sige, at intet har forandret sig på to tusind år, men der er meget, som ikke har ændret sig. Vores forfængelighed trives i bedste velgående. Statussymboler er stadigvæk noget, vi stræber efter. Tøjet viser, hvem du er, og signalerer, hvilken gruppe du tilhører, selvom jeg er ret sikker på, at mange ikke mener, de ligner hinanden! I Romerriget skiftede moden også, og det bliver den ved med. Magt og mode hører uløseligt sammen, også i 2026.

Vi kommer vidt omkring, og det er en udstilling med mange lag. I forbindelse med udstillingen er der udgivet en smuk coffee table book med vidunderlige billeder.