Leonora Carrington på ARKEN

✮✮✮✮✮

Surelle verdner, metafysiske universer, fremmede kloder og underverdner er det, der møder os på ARKEN de næste mange måneder. Leonora Carrington (1917-2011) er en britisk-mexicansk kunstner, der på forunderlige måder udfordrede samtiden og stort set gjorde, hvad hun havde lyst til med lærrederne.

Kunstnerens biografi

Hendes historie er enestående og dog velkendt for de fleste med kreativt sind. Hun voksede op i det ‘pæne’ overklasse England, men kostskole og engelske dyder passede ikke damen, og hun kommer på noget nær opdragelsesanstalt i udlandet. Men kunstnersindet og fandenivoldskheden er ikke sådan at tæmme.

Faderen forliges hun ikke med, og hun lever en del år af voksenlivet med familiens overformynderiske kontrol hængende som en tung skygge over sig, selv om hun bor på det europæiske fastland. Som 20-årig bliver hun den 46-årige Max Ernst’ elskerinde. Hun kommer også omkring et længere ophold på et psykiatrisk hospital. Hun bliver senere gift og skilt fra en mexicansk diplomat. Og endelig gift igen i Mexico, hvor hun får børn.

Surrealismen

At betræde Leonora Carringtons lærreder er en ursuppe af tredimensionelle og ofte gennemsigtige opsætninger, der spænder fra fremmede tidsaldre, som mange af os husker fra Tolkien, Piranesi eller sågar StarWars med hemmelige alfabeter, spejlvendte budskaber, hemmelige formler, alkymi og folkesagn. Heste som pegasuser, aliens, gudinder, væsner, fabler, fantasidyr og andet godtfolk findes i disse syrede universer. Nogle hævder, at der kan være tale om overtro og mysticisme, men kunstneren siger selv, at hun blot maler det, hun har i sit hoved. Kvinden fremstilles ofte som en herskende faktor, en slags moder jords urkraft – dette er i forholdsvis stærk kontrast til kunstnerens samtid, der ofte så kvinden, som den skrøbelige, feminine, forfinede og omsorgsfulde ‘pige’.

Når man ser værkerne, er den første tanke, at man har set det hele før. Måske har man endda selv ‘leget’ lidt med det surrealistiske i privaten, men spændende er det bestemt, at Leonora Carrington ikke kopierede nogen, men i det store og hele fandt sin egen stil og ‘kom først’ med ideerne. Ud over det er der ingen tvivl om, at hun nyder en klar besjælelse med f.eks. danske Franciska Clausen og Rita Kernn-Larsen – hvor sidstnævnte også var at finde på Louisianas udstilling om de ‘Fantastiske kvinder‘ i 2020, sammen med Carrington. Glemmes må heller ikke medsøsteren Elsa Thoresen – Se mere om Elsa Thoresen her. Carringtons virke strækker sig helt fra 1932 og frem til få år før hendes død i 2011. Hun var også forfatter og blandede indimellem også selv sine farver ved hjælp af æggeblommer, vand, olie og pigmenter.

Hvis du ikke når Ishøj, så har du muligheden i Madrid

ARKEN har begået en overdådig udstilling med over 110 originale værker af Carrington, som er suppleret med enkelte komplimenterende værker af hendes samtidskunstnervenner eksempelvis Max Ernst og Remedios Varo. Leonora Carrington udstillingen er ikke kedelig, og det er første gang, vi præsenteres for så stor en samlet udstilling af kunstneren i Danmark, hvis ikke i hele verden. Og husk også at se den lille informative film fra Mexico, hvor kunstneren blev interviewet, mens hun stadig var i live. Et omfangsrigt katalog følger udstillingen og præsenterer detaljerigdommen bedre, end det er muligt at se på selve den fysiske udstilling.

Hvis du misser udstillingen i Ishøj, fordi der er for langt at køre, så har du mulighed for at se den i Madrid på Fundación MAPFRE til næste år.

Leonora Carrington på ARKEN kan opleves frem til 15. januar 2023

Se mere om Leonora Carrington på ARKEN her

Indledningsbillede: Leonora Carrington, Artes 110, 1944. Stanley og Pearl Goodmans Samling, lovet som gave til NSU Kunstmuseum, Fort Lauderdale © Estate of Leonora Carrington / VISDA. Foto: Myrna Gonzàlez Tovar

Redaktionen retter en særlig tak til fotograf Niels Lyksted

Leonora Carrington på ARKEN er en anmeldelse af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION