Facetter af H.C. Andersens liv

på BÅDTEATRET

Foto: Miklos Szabo

✮✮✮✮

H.C. Andersen er kendt og elsket verden over på grund af sine utallige eventyr, der i lige høj grad henvender sig til børn som til voksne. Der er nemlig altid en dybere mening med fortællingerne, end de yngste umiddelbart opfatter. Den modne læser forstår eventyrene på en mere eksistentialistisk måde og kan relatere dem til deres eget liv.

Andersens eget liv finder vi som bekendt gengivet i eventyret om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane: altså fortællingen om den skæve eksistens, som ender med at blive elsket og beundret af alle. Hans selvbiografi “Mit livs eventyr” ligger i forlængelse heraf.

Men hvor meget sandhed ligger der gemt bag det tilsyneladende succesrige og eventyrlige liv? Det har Bådteatret sat sig for at belyse med forestillingen Eventyrlige Dæmoner – H.C. Andersen inside/out.

Rammerne

Der er tale om en dukketeaterforestilling, som spilles på en lille scene i lastrummet på det gamle skib Pram 51 (bygget på B&W i 1898). Der er altså grænser for, hvor mange rekvisitter, der kan tages i anvendelse.

Facetter af H.C. Andersens liv

Foto: Miklos Szabo

At stor kunst kan skabes med få rekvisitter, beviste Lars Von Trier i filmen Dogville, hvor han nøjedes med at tegne kulisserne op på gulvet med kridtstreger. Så spartansk er det dog ikke i Bådteatret. Her er en drejescene omdrejningspunktet for hele forestillingen. De tre scenerum benyttes effektivt og giver den nødvendige variation. Når der er brug for det, sættes farten i vejret, så man kan blive helt svimmel af at følge den roterende scene.

Forestillingen

Forestillingen består af en lang række episoder i H.C. Andersens liv afbrudt af korte, selvoplevede fortællinger af dukkeførerne /skuespillerne. Godt tænkt, det giver nemlig forestillingen aktualitet og relevans. Skuespillerne sætter nemlig Andersens liv i et nutidigt perspektiv.

Der indledes med en prolog, hvor en af skuespillerne fortæller om sit omfattende arbejde med eventyrdigterens univers. Det går en snes år tilbage til tiden i Skt. Petersborg, hvor hun arbejdede med fem forestillinger, som tilsammen blev opført mere end 1.000 gange. Dukken hun medbringer forestiller hendes far Boris – hendes mentor. Dukken er af den traditionelle slags, der føres med snoretræk.

Anderledes er de dukker, der indgår i selve forestillingen. Det drejer sig om dukker i menneskestørrelse, som bliver ført af en, to eller endda tre dukkeførere.

I den første scene benytter dukkeførerne Andersen-dukken til at vise teknikken bag. En god idé, da vi herefter ikke behøver at spekulere over, hvordan munden kan bevæge sig synkront med skuespillerens tale, og hvordan dukken kan bevæge sine lemmer. Efter denne afmystificering er vi klar til at koncentrere os om handlingen.

Der indledes med lidt jazz – tilsyneladende fra 1920’erne, men formentlig skal musikken blot angive tidsperioden som “gamle dage”.

Selvforelskelse og forfængelighed

Det første eventyr fortæller om tepotten, der er forelsket i sig selv – lige som Andersen var det i sin ungdom. Dengang skrev han et kærlighedsdigt til en ung pige, men det viste sig, at han elskede sit eget digt højere end hende. Selvforelskelse er jo også en form for kærlighed!

Bedre går det ikke i de følgende eventyr om mislykkede kærlighedsforhold.

Eventyret “De røde sko” handler om forfængelighed. Samfundet giver os mulighed for at købe fine røde sko, men så snart vi tager dem på, er fanden løs. Karen med de røde sko må lide døden for sin forfængelighed. Jo, Andersen kan også være grum.

Showtime

Nu har vi hårdt brug for et temaskifte. Det får vi så sandelig også. Tragedierne afløses nu af et shownummer. Mon ikke det er Danny Kayes sang “The Ugly Duckling”, Andersen danser til? Så vildt, at der skal hele tre dukkeførere til at styre eventyrdigteren.

Endnu vildere bliver det i den følgende scene. Den handler om Andersens internationale berømmelse. Drejescenen kører nu hurtigere og hurtigere for at følge digteren på hans utallige rejser i Europa, hvor han møder tidens højst profilerede regenter og de fornemste kunstnere.

Tragedier

Lykken ender imidlertid brat. Så snart Andersen er hjemme i Danmark igen, bliver han sat effektivt på plads. Han bliver chikaneret for sit udseende og sin akavede væremåde. Han opfattes så sandelig som en grim ælling.

Tilværelsen har heller ikke altid været let for en af skuespillerne. Hun fortæller i et nyt sceneskift gribende om oplevelsen af at skulle føde et dødt barn. Naturligvis set i relation til eventyret “Historien om en moder”.

BÅDTEATRET

Foto: Miklos Szabo

Finale

I Andersens ånd skal forestillingen selvfølgelig have en rørende og om muligt en positiv afslutning.

H.C. Andersen befinder sig nu alene på sit værelse. Ved siden af sengen er der et skilt med påskriften: Jeg er kun skindød!

På en måde er han skindød. Han har været offer for en livslang forbandelse, hvor han har været fanget i sin ensomhed. Jo, der er meget, som ikke lykkedes i digterens privatliv.

Andersen trygler: Elsk mig lidt, elsk mig længe. Og tilføjer: Jeg vil også gerne kysses!

Desværre blev disse ønsker ikke realiseret i hans levetid. Til gengæld er han i dag den formentlig højest elskede eventyrforfatter i hele verden. Med rette!

Altså en form for happy end, omend kysset næppe blev realiseret i hans levetid.

Vurdering

En til tider hæsblæsende forestilling, hvor vi bliver klogere på Andersen, hans eventyr og vores egen tilværelse. Bådteatrets barske vinkel på eventyrdigterens liv medfører, at forestillingen ofte fremstår grotesk, men heldigvis har den også sine mere poetiske og rørende momenter.

Om man synes om den valgte tilgang til stoffet, er en smagssag. I hvert fald må man konstatere, at vi bliver holdt i ånde forestillingen igennem, og at hele følelsesregistret kommer i spil, mens de eventyrlige dæmoner er på scenen. Om forestillingen ligefrem kan beskrives som en respektfuld hyldest til eventyrdigteren jvf. programmet, vil jeg dog stille spørgsmålstegn ved. I hvert fald er der tale om en noget utraditionel hyldest.

Mon det er nødvendigt at understrege, at Bådteatret er et dukke- og animationsteater for voksne?

BÅDTEATRET

Bådteatret: Eventyrlige Dæmoner

Instruktion: Rolf Heim

Scenografi: Jonathan Hjorth

Kostymer: Julie Svensson

Medvirkende: Signe Kærup Dahl, Jens Gotthelf, Yulia Lystbæk, Astrid Kjær Jensen i rollerne som bl.a. Louise Heiberg, Adam Oehlenschläger og Edvard Collin.

Varighed: 75 minutter

BÅDTEATRET