ANMELDELSE: NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01
✮✮✮✮✮✮
‘ …….. man har ønsket at springe over hurdlerne, hvor de var mest vanskelige – og det har man gjort med ærefrygtindgydende succes …..’
– Jesper Hillestrøm, chefredaktør KULTURINFORMATION
Fotodokumentar genren har altid været en fascinerende størrelse. Vi kender den fra magasinet National Geography. Vi har anmeldt genren flere gange på Louisiana med eksempelvis Lauren Greenfield og hendes ‘Generation wealth‘ udstilling i 2019. Nævnes skal også Pia Arke og Diane Arbus, hvor sidstnævnte var tætved en pioner, der i forgangne tider kørte et s/h-tema i sine mange portrætter. Endelig har vi de senere år dækket udstillingen Wildlife Photographer of the year på Statens Naturhistoriske museum. Endelig har vi også anmeldt ‘Danmark fra Skyen‘ -serien. På vores redaktion er vi selv beæret over at have en billedredaktør, der er ophavsmanden til den kendte instagram profil DanishStreetDocs, multikunstneren Jon Henriksen.
Et nyt tidsskrift er netop debuteret med titlen NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01. Her er tale om et værk, som præsenterer de fremmeste dokumentar fotografer lige nu. 12 fotografer i alt er bidragydere i denne omgang, og vi kommer vidt omkring ude i verdens brændpunkter og også under vores danske himmelstrøg. Tidsskriftet er planlagt til at skulle udkomme hvert andet år.
Denne første udgivelse er så pedantisk gennemført, at det med al tydelighed skinner igennem, at ambitionsniveauet har sat barren højt og man har ønsket at springe over hurdlerne, hvor de var mest vanskelige – og det har man gjort med ærefrygtindgydende succes. Det 264 siders katalog er skabt i et samarbejde mellem forlaget Disko Bay, Spine Studio (grafisk) og Dansk Dokumentarisme (elektronisk nyhedsbrev).
Fotografens vilkår
En dokumentarist er med, hvor tingene sker. En dokumentarist befinder sig sjældent i et atelier eller et studie. Han nyder ikke forfatterens privilegium, der sidder bag et skrivebord eller foran kaminen. Han er heller ikke musikeren i øvelokalet – nej han er ‘hjemmefra’.
Han er i nogen udstrækning underlagt ude fra kommende faktorer, han ikke selv har indflydelse på. Nogle gange råder tilfældighedernes blinde spil og splitsekunder og udvælgelsen af motiver kræver lynhurtig rettidig omhu. Andre gange opsøges et mål af mange omgange og under forskellige forhold – stadig her er der tale om en udvælgelse af motiver, men her kan dokumentaristen til en vis grad foretage ‘staged’ eksponeringer. Her er det værd at bemærke, at det endelige resultat, selve fotografiet, ofte ikke er kunstværket, men kunstværket består i arbejdet med at få det enkelte fotografi for en dag. Her er ikke tale om de splitsekunder eksponeringen har taget, men i hundredvis af timers rejsetid, research og ofte har en fortrolig og familiær relation skulle skabes med objekterne for kameraets linse.
I det følgende vil vi nævne nogle eksempler fra NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01
Nicolai Howalt
Nicolai Howalt har fotograferet et træ. Her har han ikke skullet føre lange dybe samtaler med træet for at få lov til at eksponere det. MEN her er ikke tale om et hvilket som helst træ – Howalt har udvalgt en af de ældste nulevende organismer, man kender nemlig Old Tjikko på over 9600 år som residerer i Dalerne i Sverige. Her har fotografen ikke gået photoshop vejen, men den anden vej og har fremstillet en talløs række af produkter fremkaldt efter gamle ædle processer og endda med og på antikke materialer. Et fascinerende skue.
Nicolai Howalt. Old Tjikko
Asger Ladefoged
Den kendte krigsfotograf Asger Ladefoged viser os en serie ‘med omvendt fortegn’ fra en krigshærget by i Ukraine. Det ‘omvendte fortegn’ er en ny side af krigens grusomhed, som Ladefoged mesterligt har portrætteret. Fotografen befandt sig i byen Bucha, da der fandt uhyrlige (læs dæmoniske) bombardementer sted. En helvedes forgård, hvor fotografen unægtelig også har været i livsfare. Her eksponerede han eksplosionerne, ligene og armoden.
MEN 5 måneder senere vender han tilbage og optager på nøjagtig de samme koordinater tingenes tilstand – her møder vi gennem fotografens linse et skue, der måske ikke lige lå til højrebenet. Ladefoged viser os nemlig hvorledes menneskeligheden og selvopretholdelses driften har bragt byen Bucha tilbage i en forholdsvis stabil tilstand – ligene er skovlet væk og bydele genopbygget osv. Hvilket et unikt greb.
Lige efter angrebet. Asger Ladefoged. Bucha
5 måneder efter angrebet. Asger Ladefoged. Bucha
Sofia Busk
Sofia Busk kan lykønskes med en vellykket omfangsrig billedserie, hvor hun (tydeligvis gennem længere tid) har sværmet i Nairobis slum. Igen ikke et ufarligt sted at opholde sig og langt fra Miami Beach. Busk har i serien ‘Daughters of Nairobi’ samlet en hjerteskærende reportage om voldtagne piger/kvinder – hvor umanerlig ulykkeligt det end må siges at være, taler vi om piger helt ned til under ti år – der tilligemed undfanger og føder resultaterne af disse ubeskrivelige væmmelige overgreb. Jeg kender ikke Sofia Busk, men kan ved hendes frembringelser konstatere, at hun ikke tilhører gennemsnittet af fjollegøjs søderpytteriet. Jeg fristes til at skrive en fotograf med ‘hår på brystet’, men det vil nok være at fornærme hende, så det vil jeg undlade. En helt igennem unik og yderst alvorlig reportage.
Sofia Busk. Daughters of Nairobi
Massivt håndværk
De 12 fotografer leverer massivt håndværk – og tag ikke fejl de ‘få’ fotos, vi møder i det solide telefonbogstykke tidsskrift er jo kun en top af et isbjerg af aktørernes kunnen, viden gøren og laden.
Vi kommer således (udover de ovenstående), også omkrig smukke velnærede kvinder (Marie Hald), Samsø besøges (Luca Berti), et hospice i USA (Oscar Scott Carl), et sindssygehospital i Rusland (Kent Klich) for blot at nævne nogle få.
Glemmes må ikke Inuuteq Storch, der beskæftiger sig med Grønland og som vi tidligere har anmeldt på Nordatlantens Brygge.
Opslag i værket med Inuuteq Storch
I kataloget bydes vi velkommen af en af hovedmændene bag NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01, Emil Ryge, han plæderer for det trykte medies berettigelse i vores elektroniske tidsalder, hvilket vi på Tidsskriftet KULTURINFORMATION kollegialt kun kan nikke alt for godt genkendende til – vi møder dagligt positive tilkendegivelser om vigtigheden af print og ikke blot online sites og blogs.
Endelig, i form af et essay, læser vi en afskedssalut af Mette Sandbye der videnskabeligt tager dokumentarfotografiet under lup – skøn læsning.
Det første oplag har set dagens lys og er på 1000 eksemplarer – prisen er i forhold til det overvældende katalog mikroskopisk lav. De 340,00 kr. der forlanges er øretæveindbydende lav og kan kun opretholdes ved de fondsmidler, der er stillet til rådighed. Som ekstra feature er der en fotografisk oversigt over fotograferne – her ser du også deres fødselsår og link til deres sites. Og udover det er alle tekster både på dansk og engelsk – et velgennemtænkt greb.
Det drejer sig om at komme til lommerne i en fart og få forlægger Stinus Duch til at klargøre klicheerne endnu engang med et større oplag. Værket SKAL og må findes på samtlige biblioteker i Danmark, vort kongeriges ambassader og på alle kulturinteresseredes bogreol.
Vi ses igen om 2 x 365 dage. Vi venter spændt.
Oscar Scott. Carl Scott’s House
Kent Klich. A Tree Called Home
ANMELDELSE: NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01 – se mere her
ANMELDELSE: NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01 – se mere her
ANMELDELSE: NEW DANISH PHOTOGRAPHY #01 er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION