ANMELDELSE: Odense Sommerrevy 2025
© Søren Hjelm Larsen – all rights reserved
✮✮✮✮✮
' …… hvis du både vil underholdes og overraskes, så er der ingen vej udenom Odense Sommerrevy ….'
– Søren Hjelm Larsen, KULTURINFORMATION
Dansk revy fylder 175 år i 2025. Og det skal fejres, er uden tvivl temaet i Odense Sommerrevy – Og det bliver det, også i den grad. Jeg er ikke i tvivl om at flere af dette års numre bør høre med i rækken af klassikere, når vi kommer til at se tilbage på lige netop nu.
Odense Sommerrevy
Og lige netop nu, det er jo en sær størrelse. Hvad skal man trække frem i en revy? Hvad er værd at grine af, i forhold til hvad folk er trætte af at høre om? Jeg synes afgjort at Odense Sommerrevy har gjort det godt, i nogle af numrene faktisk genialt! Der hvor de formår at beskrive nutiden, set med fortidens briller. H. C. Andersen ville have meget stof til mange eventyr, såfremt han havde levet i dag.
© Søren Hjelm Larsen – all rights reserved
© Søren Hjelm Larsen – all rights reserved
Holdet
Der er som altid fest og farver, sammen med tankevækkende ballader. Vicky Berlin og Sara Gadborg synger solen sort, sidstnævnte så der ikke er et øje tørt. Henrik Koefoed er nærmest Mr. Revy Himself, gummifjæseksperten Thomas Mørk er uundværlig, Lars Arvad er en stor(!) komiker som bevarer overblikket, og er desuden ”Direktøren for det hele” samt instruktør.
Hver og en er meget erfarne skuespillere og komikere, og udgør tilsammen et fantastisk team.
Det meget dygtige orkester bliver ledet af kapelmester Morten Wedendahl, som nærmest er siamesisk tvilling med dem alle sammen … Og både lyd og lys er intet mindre end top professionelt.
© Søren Hjelm Larsen – all rights reserved
© Søren Hjelm Larsen – all rights reserved
© Søren Hjelm Larsen – all rights reserved
Noget at grine af
Vi er med andre ord inviteret til et brag af en fest, hvor værterne virkelig har meget på hjerte. Der er nok at tage fat på, når man kigger ud i verden med de satiriske briller. Mon ikke også at det er bedre at grine end at hade? Og det vi elsker kan vi også tåle at grine af, og det kommer man til, tro mig. Indimellem så de medvirkende på scenen må vente på at vi griner færdig, midt i et nummer, inden de kan fortsætte. Præcis som en revy skal være!
Vi kommer ikke udenom en tur, eller to, under bæltestedet. Det scorer jo (billige?) point hos publikum, men har man som jeg arbejdet i skurvognssjak, er der ikke meget som jeg ikke allerede har hørt adskillige gange. Men så man jo pænt vente på at det er overstået.
Årets 'must see' i Odense 2025
Kan du leve med det, og ønsker samtidig at grine så tårerne flyder frit, hvis du både vil underholdes og overraskes, så er der ingen vej udenom Odense Sommerrevy som spiller ”på engen” i Odense, Fruens Bøge, lige over for Skovsøen.
Det lyder eventyrligt, og det er det, for også i år har revyen i deres show formået at bringe eventyrstemningen til Odense. Og det gør netop denne revy til et ”must see” hvis man er til genren. Og måske endda alligevel?
Foto & cover: Peter Kjeldsen for Odense Sommerrevy
ANMELDELSE: Odense Sommerrevy 2025 spiller i perioden 9. maj til 19. juni, næsten hver dag kl 20.00. Desuden har de på de fleste lørdage en ekstra forestilling kl 15.00
ANMELDELSE: Odense Sommerrevy 2025 – se mere her
ANMELDELSE: Odense Sommerrevy 2025 er skrevet af Søren Hjelm Larsen. Se mere om Søren her
Redaktion: Jesper Hillestrøm