Litteratur

Boganmeldelse: MIT SPANSKE FRIKVARTER

Boganmeldelse: MIT SPANSKE FRIKVARTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: MIT SPANSKE FRIKVARTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… hyggelig, romantisk og humoristisk feelgood roman ……'

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ida er en kvinde i slutfyrrene. Hun har en voksen datter, Karla, som hun har et fint forhold til. Ida er kørt træt i hverdagens trakasserier med en eksmand, som har neglet et job for næsen af hende. Hun er ikke ligefrem blevet fyret, men har sagt op. Hun er journalist på et blad og er primus motor på bladets brevkasse. Der svarer hun på alle mulige og umulige spørgsmål. Faktisk er den blevet ret populær. Ida svarer ærligt, også på folks mest intime spørgsmål, og brevkassen er sådan en succes, at hun ikke selv behøver at fabrikere spørgsmålene. Hendes eksmand har været udenrigskorrespondent i en del år, men han er nu vendt hjem. Ida er rystet og vil under ingen omstændigheder arbejde sammen med ham.

Spanien

Hendes venindes familie har en lejlighed på den spanske sydkyst. Det er lige der hun trænger til at tage hen. Væk fra det hele i en uge og finde ud af hvad hendes fremtidsplaner kunne være. Hun er ankommet sent til lufthavnen og har afhentet sin lejebil. Hendes GPS viser vej, men hun aner ikke hvor hun er. Ida stopper og løber i armene på en fyr i mørket. Hun bliver forskrækket og skubber ham hårdt ind i en busk. Det viser sig at hun er lige ved lejligheden.

 

Næste morgen står der en kop kaffe og nybagt brød uden for hendes dør. Ida skal afslutte sine skriveopgaver for bladet og sætter sig i den åbne dør og får øje på manden fra i går, som svømmer rundt i bebyggelsens swimmingpool. Ida kan ikke tage øjnene fra ham. Hans krop er muskuløs og han er uimodståelig.

 

Máximo er skuespiller og har været ude for en trafikulykke og pådraget sig en hjernerystelse. Han er ved at genoptræne både krop og sind. Máximos familie ejer også en lejlighed i komplekset og en bar ikke langt derfra. For at det ikke skal være løgn, taber Ida sin eneste nøgle til lejligheden ned i skraldecontaineren, da hun skal tømme sin skraldebøtte. Máximo er på vej ud og hjælper hende.

En 'ung' mand

Det viser sig at Máximo er 15 år yngre end Ida og dét er det interessante i denne roman. Forfatteren tager fat i noget som stadigvæk er tabubelagt, at en kvinde kan være ældre end manden i et forhold. Aldersforskellen den anden vej er ikke så forargelig og er af en eller grund blevet legitimeret.

 

Desuden stiller romanen spørgsmålstegn ved en anden af tidens problemstillinger: Kravene til dem vi møder, som eventuelt kunne blive potentielle partnere. Er vi for kritiske? Hvad byder vi selv ind med? Hvad er det vi ønsker? Hvad forlanger vi?

 

Oveni denne relevante problematik, er romanen blevet krydret med en del erotik, som jeg måske ikke lige var forberedt på, men det passer fint ind i sammenhængen. Jeg kan godt lide at forfatteren lader personerne fortælle deres bevæggrunde for, hvorfor de handler som de gør. F. eks. kan Máximo ikke slippe Idas sødme og uspolerede ærlige væsen. Hans verden kan være overfladisk og alt for megen fart på. Ida er tiltrukket af Máximos helhjertede og oprigtige tilstedeværelse, når de er sammen. Til forskel fra hendes eksmand, der hele tiden skulle noget andet.

 

MIT SPANSKE FRIKVARTER er en hyggelig, romantisk og humoristisk feelgood roman. Letlæselig og flydende i sproget.

Forfatteren

L. Sherman er et pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard. Hun debuterede som skønlitterær forfatter i 2018 og står bl.a. bag de romantiske serier Fortabt i Aarhus og Forført i Aarhus. Hun har skrevet adskillige romance-, fantasy- og børnebøger, hvoraf mange er solgt til udgivelse i udlandet. L. Sherman har en bachelor i spansk og en kandidat i fransk. Siden sin debut har hun været en toneangivende stemme på den danske romance-scene.

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: MIT SPANSKE FRIKVARTER. Forfatter: L. Sherman. Udgivet på forlaget Flamingo.

 

 

 

 

Boganmeldelse: MIT SPANSKE FRIKVARTER – se mere her

 

 

 

 

Boganmeldelse: MIT SPANSKE FRIKVARTER er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm