Litteratur

KOGEBOG: Spis med

KOGEBOG: Spis med

– af Eva Hurtigkarl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KOGEBOG: Spis med - af Eva Hurtigkarl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. med trin-for-trin billeder, der guider læseren gennem madlavningsprocessen. Dette gør det ikke bare nemmere, men også sjovere at lave mad til gæster. Jeg havde næsten følelsen af at være i kokkelære ….'

– Irina Spånberg, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Spis med” er en kærkommen tilføjelse til kogebogsverdenen, det har jeg savnet, især for os der ønsker at sidde med om bordet og underholde vores gæster. Vi bliver introduceret til en samling fantastiske retter, der kan forberedes i forvejen og blot skal en tur i ovnen. Forfatteren til kogebogen er kokken Eva Hurtigkarl, som fremgår af navnet kommer ud af en kokkefamilie, hvor mad og gæster har været en stor del af hendes barndom.

 

Det mærkes tydeligt, at Eva Hurtigkarl har dyb forståelse for, hvordan mad og samvær går hånd i hånd. Der er forslag til at invitere sidst på måneden, hverdagen, weekenderne og højtider. Vi bliver inspireret til kødfrie retter, det er jo ofte kødet der kan flå budgettet. Mange af retterne kender vi i forvejen, og det er også meningen, for det er dem, der er lige til at gå til. Hvordan er man en god værtinde? Og hvad er god køkkenhygiejne, det er der også en guide til. Med bogen har Eva Hurtigkarl samlet alle sine livretter fra alle årstider.

Skal vi gi’ moussakaen et comeback

Ja, det skal vi! Den græske nationalret fik sit indtog i Danmark i 80’erne, da danskerne for alvor begyndte at tage på charterferie og stødte på nye spændende retter. Jeg synes den er gået helt i glemmebogen, så det er en god anledning til at genoplive den. Denne opskrift er lidt tidskrævende, hvilket bogen også understreger.

 

Fordelen er dog at moussakaen kan forberedes dagen inden, hvilket gør den til et perfekt valg til gæstemiddagen. Når den kommer ud af ovnen er det bare at sætte sig til bordet og nyde sine gæster og den lækre moussaka, der er smagfuld og mætter godt. Endnu en ret, der skal føjes til mine favoritter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KOGEBOG: Spis med - af Eva Hurtigkarl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De gode gamle deller

Fiskefrikadeller vel at mærke! Det er ikke en ret, jeg laver så tit, men efter at have prøvet denne opskrift kunne det nemt blive min favorit. Udover den klassiske fiskefars er der føjet røget makrel i, hvilket giver den en god dybde. Bogen indeholder billedillustrationer, der viser hvordan man håndterer makrellen og fjerner de små ben. Dellerne kan laves i forvejen, hvilket igen gør det hele lidt mere praktisk og i øvrigt en rigtig god klassiker, der fortjener sin plads på middagsbordet.

Det Sicilianske køkken

Vi tager også en tur til Sicilien, hvor salvie spiller en central rolle i mange retter. En særlig favorit er pastaretten med salvie, brunet smør og valnødder. Denne enkle ret er et godt alternativ for dem, der ønsker at undgå kød. Den er enkel at lave og samtidig yderst budgetvenlig. Med få ingredienser formår retten at imponere med sin dybe, nøddeagtige smag og den aromatiske duft af salvie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KOGEBOG: Spis med - af Eva Hurtigkarl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi mødes om maden

“Spis med” er en varm og kærlig kogebog, der bærer budskabet “vi mødes om maden”- et udtryk der giver et godt bud på hvad madlavning og samvær handler om. Alle bliver glade og man bliver selv glad. Eva Hurtigkarl formår at skabe glæde både i køkkenet og ved bordet, og hendes passion for grøntsager skinner igennem i de farverige retter, hun præsenterer.

 

Bogen opfordrer os til at gøre måltider til noget særligt, fra indkøb, madlavning og servering. Selvom opskrifterne ikke nødvendigvis byder på nye retter, er det den kreative anretning og de gode serveringsforslag, der virkelig gør en forskel. Bogen er rigt illustreret med trin-for-trin billeder, der guider læseren gennem madlavningsprocessen. Dette gør det ikke bare nemmere, men også sjovere at lave mad til gæster. Jeg havde næsten følelsen af at være i kokkelære.

 

Der bliver lagt op til sjov og samvær og man får lyst til at invitere og har mulighed for at gøre det på en overskuelig og nem måde med denne bog.

 

 

 

KOGEBOG: Spis med. Der er 44 opskrifter ialt. Udgivet på forlaget Gyldendal. 316 sider, illustreret.

 

 

KOGEBOG: Spis med – se mere her

 

 

 

KOGEBOG: Spis med er anmeldt af Irina Spånberg, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm