Anmeldelse: CARAVAGGIO – EN REJSE I TID OG STED

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. bogen er nydeligt layoutet, overskueligt disponeret, letlæselig og pædagogisk opbygget, når det gælder de korte billedanalyser …'

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Caravaggios fodspor

Ikke underligt er Lis Nielsen blevet betaget af den italienske maler Caravaggios malerier. Det er vi mange, der er.

 

Hendes begejstring har ført til private rejser i Caravaggios fodspor og et universitetsstudium, der sikrer, at det faglige fundament er i orden.

 

Lis Nielsens omfattende research er nu mundet ud i bogen CARAVAGGIO – EN REJSE I TID OG STED, der skal gøre danskerne klogere på den berømte maler. Hun mener nemlig, at kunstneren er overset herhjemme.

 

Om det er tilfældet, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. I hvert fald kan man låne omkring 100 danske og internationale bøger om den berømte maler på bibliotek.dk.

Spørgsmålet er, om der behov for endnu en bog om Caravaggio.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Caravaggio: Dreng bidt af firben, 1594-5. Pinacoteca di Brera, Milano.

 

 

 

 

 

 

 

 

Akademisk tilgang

Der er masser af dramatik i Caravaggios liv: skandaler, mord og flugt. Det er derfor oplagt at springe direkte ind i et af disse dramatiske øjeblikke for at sætte scenen og så siden supplere med den nødvendige baggrundsinformation.

 

Sådan indledte Iselin C. Hermann effektfuldt i sin bog “Berninis øje” (2024) om den italienske billedhugger Bernini (1598-1680). Og mange andre forfattere har gjort noget tilsvarende for at få hovedpersonen til at fremstå levende for læseren. Læs Lyksteds anmeldelse her

 

Desværre har Lis Nielsen valgt en udpræget akademisk tilgang til stoffet, hvor man følger kronologien slavisk og vender hver en sten. Det sidste bevirker, at de mange detaljer kommer til at stå i vejen for flowet i fortællingen. Især hvis man ønsker at appellere til et bredt publikum. Og det er forfatterens erklærede mål.

Turen går til Caravaggio

Endnu en distraktion er, at bogen ikke blot skal være en biografi om Caravaggio, men tillige en rejsefører. Bogen burde derfor have fået titlen “Turen går til Caravaggio” – inspireret af Politikens Rejsebøger.

 

Konstant afbrydes beretningen om Caravaggio med indskud som: “Når man nu er på de kanter, er X et besøg værd”. “Som lidt af et kuriosum kan nævnes…”. “Her har Caravaggio sandsynligvis været”. “Huset, der rummede værkstedet, findes ikke mere. Nu ligger der en cafe”.

 

Bogen oplyser desuden om, hvornår der er åbent på museerne, og hvordan man kan tilmelde sig en omvisning. Et nyttigt tip, hvis man er på de kanter. Men med indfletningen af sådanne oplysninger kommer vi konstant på afveje i forhold til bogens egentlige fortælling.

 

Hele herligheden er tilsat private rejsefotos. (Ca. en tredjedel af bogens illustrationer). Og den slags bør man af gode grunde reservere til den nærmeste familie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Caravaggio: Salome med Johannes Døberens hoved, 1609. Londonversionen. The National Gallery, London.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Modreformationen

Men lad os se nærmere på bogens hovedperson: Vi er tilbage i den tid, hvor den kristne kirke var i splid med sig selv. Martin Luther gjorde op med paven, og denne svarede igen med modreformationen.

 

Det ene prestigebyggeri efter det andet dukkede op, og selvfølgelig skulle bygningerne udsmykkes med den ypperste kunst, der talte til folket og dermed bakkede op om netop den katolske kirke. En glimrende pr-strategi.

 

Den opgave var lige noget for Caravaggio (1571-1610). Han blev hurtigt kendt for sine gribende og passionerede bibelske værker, der afspejledes i samtiden.

 

Kort sagt: væk med tidligere tiders skønmaleri, og sæt mennesket i al dets ufuldstændighed i centrum. Nu skulle hverdagstyper fra Roms gader og stræder optræde på malerierne – også de uvaskede, og dem der var klædt i laser og pjalter. Prostituerede var ingen undtagelse.

 

Et chok for nogle. Er det en passende måde at gengive et bibelsk motiv på? For andre var billederne en åbenbaring. De almindelige borgere kunne nu endelig identificere sig med personerne i de bibelske skildringer. Caravaggios billeder blev således til et fantastisk trækplaster i samtiden. Og det er de så sandelig også den dag i dag.

 

I Santa Maria del Popolo kirken dropper man fx hurtigt Annibale Carraccis alterbillede “Jomfru Marias himmelfart” til fordel for billederne på kapellets sidevægge. Her præsenteres vi nemlig for Caravaggios mesterværker “Peters korsfæstelse” og “Paulus’ omvendelse”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Caravaggio: Musikanterne, ca. 1595. The Metropolitan Museum of Art.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Op- og nedtur

Efter utallige sidespring med turistinformationer er vi endelig fremme ved den mest interessante del af Caravaggios karriere og de mange problemer, der fulgte ham.

 

Caravaggio var noget af en slagsbror og endte endda som morder. Oplagt at skildre disse episoder levende. Men forfatteren nøjes med en kortfattet beskrivelse af de basale facts. Lige så spændende som at læse politiets døgnrapport.

 

End ikke en malerisk skildring af livet i det gamle Rom bliver det til. Endnu engang må jeg henvise til Iselin C. Hermanns levende og medrivende skildringer fra Den Evige Stad.

 

Herefter går det ned ad bakke for Caravaggio. Kirken ønskede nu en mere klassisk, romantisk retning inden for kunsten, og da Caravaggio holdt fast ved sin stil, blev der færre opgaver ad denne kanal. Til gengæld var der mæcener, som bestilte nye værker fra ham. En stor gevinst for kunsthistorien.

 

Caravaggios sidste værk for kirken “Jomfru Marias død”, 1606, er gribende i al sin realisme, ægthed og nærvær. Men for realistisk for kirken. Der var intet ophøjet over Jomfru Maria. Dødsstivheden var allerede indtruffet. Til gengæld blev mesterværket købt af hertugen af Mantova.

På flugt

Den rastløse, men temperamentsfulde Caravaggio, endte endnu engang i et meningsløst gadeslagsmål, der denne gang førte til, at han utilsigtet sårede en af slagsbrødrene, som døde af et stiksår.

 

Herefter var Caravaggio fredløs i Vatikanet og på evig flugt. Fra Rom går turen i første omgang til Napoli, hvor Caravaggio opnår adskillige bestillinger.

 

Kapitlet indledes totalt umotiveret med et nutidigt foto af gadesalg i byen!

 

Fra Napoli flygter Caravaggio videre til Malta, hvor han kommer under Johanitterordenens beskyttelse. Også dette kapitel indledes umotiveret af et nutidigt havnefoto.

 

Men Malta er et besøg værd. Her kan man nemlig se Caravaggios mesterværk “Johannes Døberens henrettelse”, 1608. Det måler hele 360 x 520 centimeter.

 

Takket være Caravaggios temperament endte han – ikke uventet – snart i øens fængsel, hvorfra han dog flygtede til Sicilien. Og rigtig gættet, kapitlet indledes med et strandfoto! Så husk badetøjet!

 

Der er dog ingen grund til at tage til Palermo, selv om Caravaggio skabte et værk til netop denne by. Her kan man nemlig kun byde på en kopi af maleriet. Så nyd tilværelsen på stranden i stedet for!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Caravaggio: Johannes Døberens henrettelse, 1608, Saint John’s Co-Cathedral, Valletta, Malta.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Napoli og Vejle

Nu nærmer vi os omsider bogens afslutning. Caravaggio er tilbage på fastlandet, hvor han bl.a. skaber to versioner af “Salome med Johannes Døberen hoved”, der i dag kan ses i London og Madrid. Bemærk: Ingen turistinformationer og amatørfotos! Tak!

 

Efter Caravaggios død i 1610 slås ravnene om byttet. Har man ikke erhvervet et maleri af Caravaggio i tide, må man nøjes med tvivlsomme kopier af Caravaggios værker.

 

Et af dem ejes af Statens Museum for Kunst, der har deponeret kopien i Vejle Kirke. Her bliver det formentlig hængende til evig tid. Kopien er nemlig i ualmindelig dårlig stand, og kirken må påtage sig restaureringen af maleriet, inden museet vil tage det retur. Det vil beløbe sig til cirka 500.000 kr.

 

Turen går altså ikke til Vejle!

Vurdering

Det er som anført en blandet fornøjelse at læse CARAVAGGIO – EN REJSE I TID OG STED.

 

Til de positive sider hører, at bogen er nydeligt layoutet, overskueligt disponeret, letlæselig og pædagogisk opbygget, når det gælder de korte billedanalyser. De kan forstås af enhver og vil uden tvivl kunne øge den almene læsers forståelse af Caravaggios kunst.

 

Desværre udebliver den gode, sammenhængende fortælling om Caravaggios interessante og spændende karriere. Det skyldes Lis Nielsens akademiske tilgang til stoffet. Hvis man vil begejstre en bred læserkreds for et emne, skal man fortælle frit fra leveren og undgå at medtage alt, hvad man ved. Denne bog er ikke en eksamensopgave, hvor man skal imponere en censor.

 

Men først og fremmest er det et problem, at bogen spænder for vidt og dermed sætter sig mellem to stole. Man må vælge, om resultatet skal være en biografi eller en rejsefører som “Turen går til …”. I dette tilfælde er sammenblandingen i hvert fald ikke lykkedes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Caravaggio: Judith og Holofernes, ca, 1598. Gallaria Nationale d’Arte Antica.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værket er udgivet på Skriveforlaget. Lis Nielsen: CARAVAGGIO – EN REJSE I TID OG STED. 262 sider. Rigt illustreret – med alt for mange private turistfotos.

 

 

 

 

 

Anmeldelse: CARAVAGGIO – EN REJSE I TID OG STED – se mere her

 

 

 

Skulle man få lyst til at studere den ægte vare nærmere kan Caravaggio-udstillingen på Palazzo Barberini, Rom, 7. marts – 6. juli 2025 anbefales.

 

 

 

 

Coverfoto: Caravaggio: Måltidet i Emmaus, 1601, The National Gallery, London.

 

 

 

Anmeldelse: CARAVAGGIO – EN REJSE I TID OG STED er skrevet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm