CIRKUSREVYEN 2025
Teater

CIRKUSREVYEN 2025

CIRKUSREVYEN 2025

 

 

 

 

Bakken – Klampenborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CIRKUSREVYEN 2025

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. nyd de superprofessionelle præstationer og den velarrangerede musik, du vil få en skøn aften i teltet på Bakken ….'

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cirkusrevyen fejrer i år 90-års jubilæum. Vi møder de garvede cirkusrevyskuespillere Bodil Jørgensen, Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Mads Knarreborg og debutanten Magnus Haugaard. De er det stærke og dynamiske hold bag årets revy og alle sejl er sat til.

Pink i år

Stemningen syder af spænding og endelig er alle kommet på plads. Scenografien er i år pink, men ellers mere eller mindre den samme som de to tidligere år, men det gør den ikke mindre imponerende og festlig. Takket være Malthe Haugaards lysdesign, står scenen aldrig stille og sceneskiftene glider som en lind strøm af farver, der passer perfekt til numrene.

Så letter cirkusteltet

Revyen starter med et fint åbningsnummer, hvor ensemblet skal have ros for koreografien. Den er tilpasset alles niveau, men er ikke helt nem. Det virker godt. Nellie Bethels koreografi fungerer i det hele taget udmærket hele vejen igennem revyen. Der er lidt rigeligt af den, men det er kun festligt. Danserne, har et nummer i første akt: ’Et spørgsmål om stil’, de fleste kender den som: ’Jeg sætter min hat som jeg vil’, hvor scenografi og trin er strålende sat sammen. Dejligt nostalgisk nummer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CIRKUSREVYEN 2025

Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

 

 

 

 

 

CIRKUSREVYEN 2025

Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Revyens andet nummer er rent fyld, som Magnus Haugaard og Niels Olsen pointerer, der er altid et par numre sat ind, så de andre kan nå at klæde om, men det er ikke morsomt. Vi kommer rundt om Niels Olsen som vintage skuespiller og Magnus Haugård siger hele tiden det forkerte, ja, det er fyld.

 

I ’Krigens logik’, ruller Mads Knarreborg sig ud som strategisk militærchef, med angreb og forsvar. Vældig god tekst af Vase og Fuglsang. Ingen ved til sidst, hvorfor eller hvem der gør hvad.

 

Niels og Bodil har en lidt vandet sketch om en tekniker, der har glemt koden til sin computer, med tekst af Vase og Fuglsang.

Tesla

Mads, Magnus Merete, Rosa og Jasmin, rapper deres frustration ud, om deres møder i anonyme Teslaejeres forening i nummeret PTSS, Post Tesla Stress Syndrom. Ja, jeg var så glad for min Tesla…. Det er morsomt. Helt i top. Igen tekst af Vase og Fuglsang.

Børnebørn, fodbold og flytrafik

Barnebarnet, Magnus, besøger mormor, Bodil. Hun brokker sig over at børnebørnene ikke kommer og besøger hende, nu hvor alle hendes venner er døde. Meget sødt, men ikke epokegørende.

 

Et indslag med fodboldfans, der er helt blæst i bolden og dårligt aner hvorfor de er til fodboldkamp, er ganske lystigt.

 

Aftenens bedste nummer er Merete, Bodil, Mads og Magnus. De er i lufthavnen og skammer sig over at flyve. Bortset fra at de gør det hele tiden. Teksten er skrevet af Carl-Erik Sørensen og er lårklaskende morsom. Udstyret med solbriller og rullekufferter, får vi en sang fra de varme lande om, at de bare ikke kan lade være og alle de andre gør det jo også. Koreografien understreger humoren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CIRKUSREVYEN 2025

Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anders Agger

Et andet vidunderligt nummer er Mads, som Anders Agger, tekst: Bonde, Schow og Eriksen. Anders Agger kan være lidt lang i spyttet og lidt selvhøjtidelig og her er han ikke til at få af gulvet. Også her må man overgive sig, strålende humoristisk og morsomt nummer. Mads er suveræn.

Klima

Fra Niels Olsen får vi altid en løftet pegefinger og i år var det ’en kær lille klimasang’. Der skal være plads til eftertænksomhed i en revy og budskabet går klart ind, men det bliver lige lovlig prætentiøs. Uagtet indpakningen er lækker musik og melodisk sang. Tekst og musik Niels Olsen.

 

Der var et gensyn med dansktopparret Kirsten-Bodil, og Jørgen-Mads. De havde vældig travlt rundt om i Danmark, de synger til nedluknings- og konkurskatastrofer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anders Agger

Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Statsministeren

Merete Mærkedahls Mette Frederiksen blev vi heller ikke snydt for i år. Hun er blændende og overbevisende. Mærkedahl har en overvældende karismatisk udstråling i alt hvad hun laver. Igen leverer Carl-Erik Sørensen en rammende tekst. Hvis ’der bliver krig’ kan vi være helt sikre på, at hvis alt går ned, vil Statsministeren bestå.

 

Første akt slutter med et festfyrværkeri fra Forsvarsministeren, der ikke kan anskaffe materiel, men det kan vel også ligeså godt købes i Bauhaus eller Silvan.

ANDEN AKT

I anden akt er Trump kommet på besøg. Selvfølgelig skal han med i revyen og Niels både ligner og gebærder sig som ham, men lige her er Carl-Erik Sørensens tekst ikke i plet. Magnus har en monolog, hvor han er en mislykket aktivist. Han er usædvanlig god. I det hele taget er Magnus Haugård en gevinst for revyen.

 

Et nummer om boykot på amerikanske varer, med alle de medvirkende skuespillere, var både aktuelt og godt. Du griner ikke, men bliver konfronteret med de dilemmaer vi står over for i hverdagen, når vi vælger varer, telefoner og meget andet, for bare at nævne en ting mere, hele verdens Coca Cola. Bodil Jørgensens monolog om hendes ubændige trang til at blive mormor er skøn, tekst Carl-Erik Sørensen. Hun afprøver rollen som mormor på hendes mand Carsten. Man tænker stakkels mand. Hun er sød og charmerende. Revyens eneste indslag, hvor ordspil og ordforveksling er med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Olsen

Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En hyldest til vores allesammens Ulf

Vi nærmer os finalen og vi får 10 minutters indblik i de sidste 90 års revytradition på bakken. Alle løjerne bliver kædet sammen af den altid tilstedeværende Ulla Terkelsen, alias Mads Knarreborg. Han er brilliant. En hyldest til Ulf Pilgaard blev der også plads til. Det var rørende.

 

Revyen sluttede med glamour og guld. En finale med format. Rikke von Qualen har kreeret kostumerne, de er fabelagtige og i det hele taget er alle kostumer i forestillingen stilsikre og velsiddende.

90 års jubilæet

Jeg tror mange har haft store forventninger til Cirkusrevyens 90 års jubilæum og det havde jeg også. Det er tredje gang KULTURINFORMATION sidder med til premieren og den var strålende og ovenud velsunget. Ikke at forglemme orkestret. De spiller som en drøm og lyder som om, de er dobbelt så mange der spiller. Men CIRKUSREVYEN 2025 er ikke så løssluppen, som man kunne ønske sig. Grinene er er mere sporadiske end godt er. Der er noget anstrengt ved nogle af numrene. Det er jo ikke meningen at man ligefrem skal sidde på kanten af stolen for at lytte efter en replik, som kan få taget til at lette.

 

Se bort fra at du ikke er ved at dø af grin hele tiden og nyd de superprofessionelle præstationer og den velarrangerede musik, du vil få en skøn aften i teltet på Bakken. Husk at give dig selv tid til en dejlig tur i Dyrehaven inden forestillingen og tænk på, at der gik også et publikum der skulle ind og se revy for 90 år siden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CIRKUSREVYEN 2025. Medvirkende: Bodil Jørgensen, Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Mads Knarreborg, Magnus Haugaard. Ensemble: Roberta Næss-Schmidt, Theresa Sivard, Sanna Jansson, Liza Stokseth, Jasmin Dahl, Rosa Gehl, Simon Glæsel, Vi Duc Vo.

 

Joy-Maria Frederiksen: Instruktør og kunstnerisk leder. Joakim Pedersen: Kapelmester-klaver- harmonika, Carsten Andersen: trompet-flygelhorn, Frederik Damgaard: bas-kontrabas, Peter Fuglsang: saxofon, fløjte, klarinet, Kasper Thomsen: trommer. Scenograf: Benjamin la Cour. Kostumier: Rikke von Qualen. Koreograf: Nellie Bethel. Lysdesigner: Malthe Haugaard. Lyddesigner: Tim Høyer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

KULTURINFORMATIONs anmelder og redaktionsmedarbejder Louise ‘All Over’ Frevert. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CIRKUSREVYEN 2025 spiller frem til om med 23. august 2025 – se mere her

 

 

 

CIRKUSREVYEN 2025 er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm