Musik

Copenhagen Jazz Festival 2023 søndag eftermiddag

Copenhagen Jazz Festival 2023 søndag eftermiddag

Gratis koncerter

 

Fotoreportage af Journalisten Niels Lyksted

 

 

 

 

Copenhagen Jazz Festival 2023 søndag eftermiddag

Den 84-årige Niels Jørgen Steen er still going strong som leder af det 18 personer stærke big band. Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Dette års udgave af Copenhagen Jazz Festival er i fuld gang med over 100 venues overalt i København. Og mange af koncerterne er gratis. Søndag eftermiddag kunne man således kvit og frit overvære så forskellige ensembler som Niels Jørgen Steens Big Band i Kgs. Have, Cruch String Collective i Skuespilhusets foyer samt Christina von Bülow Kvintet ligeledes i Kgs. Have. Kulturinformations udsendte lod det komme an på en prøve.

 

Vejret var fint til formålet med en temperatur på omkring 20 grader. Solen skinnede det meste af tiden, men ind imellem kom der dog lidt nedbør. Det var dog ikke værre end, at regnen ophørte, så snart det talstærke publikum havde fundet regntøjet eller paraplyerne frem. Altså typisk dansk sommervejr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copenhagen Jazz Festival 2023 søndag eftermiddag

Publikum i Kgs. Have. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Niels Jørgen Steen

Traditionen tro var der big band musik i Kgs. Have med Niels Jørgen Steen. Som oftest er musikken blevet spillet af The A-Team, men denne gang stod Niels Jørgen Steen Big Band på scenen. Samme besætning giver i øvrigt en koncert under navnet Monday Night Bigband ved en (udsolgt) festivalkoncert i Paradise Jazz i Huset.

 

84-årige Niels Jørgen Steen har haft orkestret Monday Night Bigband siden 1999 med den svenske big band trommeslager Roger Berg som det faste omdrejningspunkt. Hertil kom tidens bedste jazzmusikere. En hel del af de store navne er for længst gået bort, men de er siden erstattet af nye talenter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copenhagen Jazz Festival 2023 søndag eftermiddag

Trombone-sektionen i Niels Jørgen Steens Big Band. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

Copenhagen Jazz Festival 2023 søndag eftermiddag

Solist: saxofonisten Jan Harbeck. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Roger Berg

Ankermanden i Niels Jørgen Steens Big Band siden 1999 den svenske big band trommeslager Roger Berg. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Bobo Moreno

Repertoiret har stort set været det samme årene igennem dvs. Niels Jørgen Steens egne arrangementer af jazzens evergreens i big band genren skrevet af komponister som Cole Porter, Jerome Kern, Duke Ellington, Count Basie og mange andre. Vokalsolist var også denne gang Bobo Moreno.

 

Helt velfortjent var der også i år “fuldt hus” i Kgs. Have. Det er simpelt hen blevet en fast tradition med denne koncert, som man umuligt kan springe over. Musikken er dynamisk og swingende, som var det Count Basie, der stod i spidsen af orkestret.

 

 

 

 

 

 

 

Bobo Moreno

Sangeren Bobo Moreno. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

Niels Jørgen Steens Big Band

Guitaristen Morten Højring. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Jørgen Steens Big Band

Niels Jørgen Steens Big Band i Kgs. Have. Her saxofonsektionen. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Line up: Niels Jørgen Steen (dir.) Bobo Moreno (voc.) Johan Bylling Lang og Jens Søndergaard (as) Jan Harbeck og Andreas Toftemark (ts). Katrine Suwalski (bars) Rolf Mandix, Niels Gerhardt, Vincent Nilsson og Peter Hängsel (tb). Peter Marott, Andre Bak, Carsten Larsen og Rolf Thofte (tp). Marie Louise Schmidt (p), Morten Højring (g) Ida Hvid (b), Roger Berg (dm).

Crush String Collective

Herpå gik turen til Skuespilhusets foyer, hvor Crush String Collective stod på scenen til endnu et fuldt hus. Heldigvis er publikum ikke bange for at prøve noget nyt. Og det er strygerkollektivet bestemt heller ikke. De spiller på den klassiske musiks instrumenter, men klangen er ganske anderledes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gratis koncerter

Crush String Collective i Skuespilhusets foyer. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Gratis koncerter

Lederen af kollektivet violinisten Maria Martine Jagd. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Gratis koncerter

Bratschist i Crush String Collective Pauline Hogstrand. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Musikerne har brudt den klassiske musiks strenge rammer og leger med øjeblikkets magi. De unge kvinder udforsker strygelydens mange aspekter og skaber musik, der strækker sig fra den storslåede klang af et strygeorkester til atmosfærer af små lyde af træ og strenge, som møder bue og hår.

 

Line up: Maria Martine Jagd og Julija Morgan (violin), Mika Persdotter og Pauline Hogstrand (viola) samt cellisterne Ida Nørby, Oda Dyrkes Holsted og Nicole Hogstrand.

Christina von Bülow Kvintet

Tilbage til Kgs. Have. Her opførte Christina von Bülow Kvintet “A Tribute to Horace Parlan”.

 

Horace Parlan (1931-2017) var kendt for sit karakteristiske bluesfarvede klaverspil. Det dyrkede han fra 1957 i New York sammen med giganter som Charles Mingus, Johnny Griffin, Roland Kirk m.fl. I 1972 flyttede han til Danmark, hvorfra han turnerede i hele Europa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christina von Bülow Kvintet

Pianisten Zier Romme, vinder af årets Ben Webster Pris. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Christina von Bülow Kvintet

Trommeslageren Andreas Svendsen. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

Christina von Bülow Kvintet

Guitaristen Pelle von Bülow. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Komponisten Parlan

Horace Parlan var tillige en flittig komponist, der har bidraget med mange kompositioner, som er blevet til en slags evergreens i jazzrepertoiret. Koncerten bidrog med et velvalgt udpluk af disse kompositioner bl.a. “Arrival”, som han skrev i forbindelse med ankomsten til Danmark. Et dejligt genhør med en velklingende musik i fornemme arrangementer af altsaxofonisten Christina von Bülow.

 

 

 

 

 

 

Christina von Bülow Kvintet

Saxofonisten Christina von Bülow. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christina von Bülow Kvintet

Christina von Bülow Kvintet i Kgs Have. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Line up: Christina von Bülow (sax), Zier Romme (piano), Pelle von Bülow (guitar), Anders Fjeldsted (bas) og Andreas Svendsen (trommer).

 

 

 

 

Copenhagen Jazz Festival 2023 – se mere her

 

 

 

 

 

Copenhagen Jazz Festival 2023 søndag eftermiddag – er skrevet og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION