CPH STAGE: Bloody Moon

Moderne danseforestilling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Jubal Battisti

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… danserne var ekstremt præcise i deres bevægelser ……'

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ti dansere indtager rummet. De viser en efter en, deres forskellige personligheder. Nina Botkay har kreeret nogle forrygende kostumer i alle farver. De er overdådige og bliver senere i forestillingen til brugbare rekvisitter, når de menneskelige lag, altså tøjstykkerne, bliver skrællet af. Hvert kostume er nøje tilpasset hver dansers karakter. Diversiteten understreger det visuelle udtryk.

 

Yamila Rios har komponeret en lydside, som forstærker dansernes bevægelser. Musikken som sådan har ikke en melodi, men en fascinerende intensitet. Den slår hårdt mod Skuespilhusets vægge og publikums trommehinder, men den er effektfuld. Der er mange forskellige rytmer og lag i musikken. På et tidspunkt tænkte jeg, at der godt nok skulle tælles en del i koreografien, fordi der er ganske få musikalske hints til danserne. Ikke nemt at danse til.

Et fælles værk

Det er Dansk Danseteaters leder Marina Mascarell der står for koreografien, men hun har krediteret alle danserne som medkoreografer. Det er meget almindeligt i den moderne danseverden, at man skaber et værk i fællesskab. Nogle gange kan det blive noget rod andre gange lykkes det, som her. Man kan tydeligt fornemme, at danserne har haft et tæt samarbejde og tilpasset koreografien til hinandens stærke sider. Det er der kommet en robust og teknisk svær forestilling ud af.

En lang fest

Efter en langsom start, hvor danserne ligesom identificerer sig selv, står de i en tæt række på bagscenen. Så begynder festlighederne. I komplicerede koreografiske mønstre, starter der en menneskelig bølge, der langsomt udvikler sig til en nærmest orgastisk bevægelsestsunami. Det er pågående og udfordrende. ’Bloody Moon’ er dynamisk og livlig. Forestillingen står ikke på noget tidspunkt stille. Du bliver helt forpustet af at se på den og den kondition danserne besidder. Jeg vil næsten mene, at det på et tidspunkt er lige lovligt meget af det gode. Sagt på en anden måde, bevægelserne begynder at køre i ring. Slutningen er lidt langtrukken og er bevægelser for bevægelsernes skyld. Men det er måske meningen?

 

Det tror jeg så ikke at det er, for forestillingen er inspireret af den franske tænker George Batailles berømte værk om begær, erotik, løssluppenhed og galskab. Danserne illuderer strålende det vanvid der griber dem, da de opdager, at de er ved rulle ned i afgrunden. Det minder om Dantes inferno, hvor de fortabte menneskekroppe styrter ned i dybet. Vi ser de mest bestialske sider af mennesket. Der sker en menneskelig metamorfose foran øjnene af os. De før så smukke dansere bliver forvandlet til groteske individer, med forvrængede ansigtsudtryk. De nyder livet i fulde drag, med alt hvad det indebærer. De ved, at livet har en slutning og vil nyde det til det sidste.

 

’Bloody Moon’ udtrykker mangt og meget og som helhed virker forestillingen helstøbt. Måske umiddelbart lidt vanskelig at forstå, men ved kostumernes hjælp kommer du på rette vej. Det er selvklart, at der refereres til antikkens guddomme, en danser er iført et grønt ’antikt inspireret’ kostume. En anden er iklædt et dress der sender tankerne i retning af commedia del arte og en illuderer Instagram-æraen, hvor alle jagter det rette øjeblik.

Præcisionen var i top

Du er godt underholdt i Dansk Danseteaters selskab. I denne forestilling viser danserne også deres humoristiske sider. De har alle et glimt i øjet og viser et kropsligt udfordrende udtryk. Det er stærk dans, at den så var lidt langtrukken mod slutningen, kan man nemt se gennem fingre med når deres præcision var i top. Et er at musikkens hårde rytme forstærker bevægelserne, men danserne var ekstremt præcise i deres bevægelser. Alle ramte slagene lige i midten af dem. Det var knivskarpt, som hvis du hver gang havde taget et billede af danserne. Virkelig godt. Det er dygtige dansere.

 

 

 

 

MARINA MASCARELL-KOREOGRAF OG INSTRUKTØR. DANSER OG KOREOGRAF: AMANCIO GONZALES, BRADLEY WALLER, CARLOS LUIS BLANCO RAMOS, JESSICA LYALL, LETICIA SILVA, LUKAS HARTVIG MØLLER, LOLA POTIRON, NICKY DANIELS, WOLF GOVAERTS, YI-SHAO LI. LETICIA STRYCKY- LYSDESIGNER. LUNA STAGE-FORESTILLINGSLEDER. NINA BOTKAY-KOSTUMEDESIGNER. MARIA IPSEN-KOSTUMIER. YAMILA RIOS-KOMPONIST OG LYDDESIGNER. UFFE SAVERY-LYDDESIGNER.

 

 

 

 

 

 

CPH STAGE: Bloody Moon – se mere her

 

 

 

 

 

 

CPH STAGE: Bloody Moon er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm