Litteratur

KETOFLEX – FORNY DIN KROP PÅ FIRE UGER

KETOFLEX – FORNY DIN KROP PÅ FIRE UGER

 

 

 

 

KETOFLEX

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

“Forøg mængden af fedt i kosten og oplev mere energi og lethed …”

– Irina Spånberg, KULTURINFORMATION

 

 

 

KETOFLEX er en inspirerende grundbog til ketokost. Den fortæller meget præcist om, hvad Ketokost går ud på, hvordan man forbereder sig og hvordan man kommer i gang uge for uge. Sidst i bogen er der nemme og skønne opskrifter på sund mad med få kulhydrater og uden sukker. Dog skrues der op for fedtet i stedet, hvilket også er meningen.

 

Bogens forfatter inviterer dig med på en 4 ugers rejse med forberedelser og tilpasning, hvor man bliver introduceret til en sund og lidt anderledes livsstil. For nogen vil det bl.a. også betyde, at man får det bedre i sine led. Målet er at optimere sundhed, energi og balance.

 

Nyt til spisekammeret

 

Da jeg skulle prøve opskrifterne, fandt jeg ud af, at mit spisekammer havde brug for en opdatering i form af bl.a. kokosfibermel, hørfrømel, løgpulver, mange varianter af frø og nødder. Sidst men ikke mindst kokosolie. Det bruges i rigtig mange af opskrifterne og giver en dejlig sødme, hvis man er til det.

 

Smørkaffe og kernekiks – smager det godt eller er kernekiks lidt for sunde?

 

Smørkaffe også kaldet bulletproof kaffe er ikke et supplement til morgenmaden, men skal ses som et måltid i sig selv, da kalorieindholdet er højt. Til gengæld kan man være helt sikker på, at det mætter. Om jeg kan lide det? Det smager ok, men jeg foretrækker hellere et mere almindeligt morgenmadsprodukt. Det kunne f.eks. være skyr med granola, som også er en af bogens opskrifter og smager helt fantastisk og er blevet en af mine absolutte favoritter.

 

Kernekiks lavet på hørfrømel er et godt alternativ, hvis man vil undgå for meget gluten i kosten. Jeg prøvede at bage dem 2 gange, men de bliver desværre ikke en af mine favoritter. Det smager lidt for “sundt”.

 

Min hverdag gør det pt. ikke muligt at være på denne rejse med udelukkende ketokost, men jeg har til gengæld prøvet mange af opskrifterne og er blevet overrasket over, hvor velsmagende de er, uden brug af sukker og gluten og jeg føler mig mæt i mange timer efter.

 

Når jeg selv skal prøve en periode på ketokost, vil jeg helt klart bruge og anbefale Thorbjörg Hafsteinsdottirs bog om ketoflex og vil kunne støtte mig til bogens gode råd og vejledning. Man bliver klædt godt på til rejsen ind i ketoflex miljøet og der er mange gode guidelines og peptalks undervejs. KETOFLEX er en rigtig god opslagsbog og smukt illustreret.

 

 

 

KETOFLEX – FORNY DIN KROP PÅ FIRE UGER er skrevet af Thorbjörg Hafsteinsdottir og udgivet på Politikens forlag. Thorbjörg Hafsteinsdottir er bl.a. lifecoach og forfatter til flere bøger om sund livsstil.

 

 

 

Indlægget er skrevet af Irina Spånberg, KULTURINFORMATION