Litteratur

Mademoiselle Coco og duften af kærlighed

Mademoiselle Coco og duften af kærlighed

en boganmeldelse

 

 

 

 

 

Mademoiselle Coco og duften af kærlighed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ………. lige til at tage med på en lille ferie ……..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et stilikon er Coco Chanel blevet kaldt, men hvem var denne kvinde? Hun kom til verden 19. august 1883 som Gabrielle Bonheur Chanel. De var i alt 5 søskende og moderen døde da Gabrielle var 12 år. Hendes far var fordrukken og efterlader sine børn på et fattighus og et børnehjem. Gabrielle kommer på børnehjemmet, der er en klosterskole. Der lærer hun bl.a. at sy. Som 18 årig tager hun til Moulin. Hun syr alt hvad hun kan for at tjene til dagen og vejen. Hun får et job på en natklub, hvor hun synger og danser, men hun er ikke det store talent. Hendes tilnavn komme vist fra et af de numre hun optrådte med, Ko Ko Ri Ko, der blev til Coco. Hun dropper scenekarrieren.

Som voksen

I 1906 møder hun den velhavende mand Étienne Balsan. Coco lever et liv i sus og dus. Igennem Étienne møder Coco Arthur Edward ”Boy” Capel. Boy kommer fra den engelske overklasse. Coco bliver hans elskerinde og hun får en lejlighed i Paris. Han kan se hendes potentiale og i 1910 finansierer Boy hendes første forretning. Hun syr hatte og takket være sin flid og disciplin, bliver hendes hatte hurtigt populære. Hun designer tøj og er ikke bange for at gå nye veje. Hun er den første der designer bukser til kvinder. Hendes enkle design slår snart igennem og Coco åbner flere forretninger.

Romanen

Michelle Marlys roman starter mens Coco er helt i kulkælderen, da hun erfarer at hendes elskede Boy er død i en bilulykke. Året er 1919. Det er hendes nære ven Étienne der overbringer hende den sørgelige meddelelse. I 10 år har Boy og Coco været et slags par. Boy har et liv ved siden af Coco, men det generer hende ikke. Hun elsker ham og han forbliver hendes store kærlighed resten af livet. Coco har meget svært ved at komme ovenpå igen. End ikke hendes nære veninde Misia Sert formår at få hende på højkant. Lidt efter lidt bliver hun alligevel overbevist om, at hvis hun skal videre i livet skal det være for Boy og de ting de havde haft sammen. De havde lagt store planer for fremtiden, mens Cocos karriere stormede frem.

 

Hun begynder at gå ud igen og Misia tager hende med til et selskab hos den russiske Sergei Pavlovich Diaghilev, 1872-1929. På det tidspunkt leder Diaghilev ”Ballets Russes”, der har stor succes, men Diaghilev er afhængig af venlige mæcener, han er i konstant pengenød. Diaghilev, der har store armbevægelser, trækker et lommetørklæde op af lommen og dupper sig på panden. Coco stivner. Den duft! Hun havde aldrig duftet noget så skønt i hele sit liv. Hun spørger hvad det er for en parfume. Det viser sig at han har fået lommetørklædet af nu afdøde Storfyrstinde Maria Pavlovna og parfumen var specielt kreeret til ære for zarina Katarina den Store. Duften hedder Le bouquet de Catherine og den bliver ikke længere fremstillet.

Flere mænd

Coco møder Storfyrste Dmitri Pavlovich der er en flot og charmerende mand. Hun er har ingen intentioner om at indlede et forhold til ham, det sker alligevel. De begynder at være sammen som par. Dmitri er potentiel arvtager til at blive zar, men som tiderne er, ser det ikke ud til at nogen Romanov kunne blive zar foreløbig. Dmitri er uden sønderlige midler, men på en eller anden måde holder han skinnet på næsen. Hans søster Marija er eminent til at brodere og Coco ansætter hende. Det viser sig, at Marija stadigvæk er i besiddelse af en lille parfumeflakon med den ekstraordinære parfume og der er ganske få dråber tilbage i den. Coco bliver fyr og flamme. Hun har jagtet duften fra lommetørklædet i lang tid og så er den lige her, inden for rækkevidde.

Dufte

Hun er sikker på at det vil blive nemt at få denne duft fremstillet, men det viser sig at være mere vanskeligt end først antaget. Efter mange mislykkede forsøg, får hun mulighed for at dufte til fem duftprøver ad gangen. Efter nogle og tyve dufte, vender hun tilbage til duftprøve nr. 5. Det er den. Hun tegner flere udkast til parfumeflasker, og tager udgangspunkt i en flaske fra Boys toilettaske. Hun har nægtet at skille sig af med den, selvom en anden mand flyttede ind. Hun forfiner den firkantede Art Decoflaske efter sin smag, designer en æske og får et logo. Æsken bliver sort og hvid. Det er meningen at parfumen kun skal fremstilles i få eksemplarer som gaver til hendes faste kunder, men duften bliver en stor en succes. Den bliver sat i produktion. Alle kvinder skal have lov til at dufte af Chanel nr. 5, for som Coco Chanel sagde: En kvinde uden parfume er en kvinde uden fremtid.

Flere bøger i samme serie

Det er en skøn historie Marly han frembragt. Mademoiselle Coco og duften af kærlighed, er det tredje bind i serien om Stærke kvinders skæbner. Coco Chanel er blevet skildret både på film og i mange biografier. Her er Marly gået på jagt efter den duft, som de fleste kender, Chanel nr. 5. Bogen er baseret på tilgængelige optegnelser, krydret med Marlys herlige fortælleevne.

 

Michelle Marly er et pseudonym for Micaela Jary. Hendes første job var som rapporter og hun arbejdede i lang tid som redaktør for forskellige blade. Marly boede i en årrække i Paris og tabte sit hjerte til det franske. Det har sat sit præg på hendes forfatterskab.

 

Coco Chanel havde et eventyrligt liv. Hun var hvad man vil kalde, hendes egen lykkes smed. Chanel blev aldrig gift og forlangte hele livet at blive tituleret Mademoiselle, frøken. Man behøver ikke læse bøgerne i rækkefølge. Det eneste de har tilfælles er historier om spektakulære kvinder. Det er en dejlig let læst bog, lige til at tage med på en lille ferie. Jeg venter med spænding på nummer 4.

 

 

 

 

Mademoiselle Coco og duften af kærlighed. Stærke kvinders skæbner. Forfatter Michelle Marly. På dansk ved Birgitte Simone Schmidt. Udgivet på North Publishing.

 

 

 

 

 

Mademoiselle Coco og duften af kærlighed – se mere her

 

 

 

 

 

Mademoiselle Coco og duften af kærlighed er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm