Niels Frid-Nielsen: På fornavn med Bille August

 

 

 

 

 

– en anmeldelse af Jacob Wendt Jensens værk Bille Erobreren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. et godt sted at begynde, hvis man vil lære manden og hans film at kende …… '

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bille August er i gang med en imponerende karriere. Som filminstruktør har han vundet de mest prestigiøse priser, man kan vinde. To gange har han hentet guldpalmer i Cannes og en gang er det blevet til en Oscar for bedste film ved den årlige filmfest i Hollywood. Hertil kommer samarbejder med forfattere som Bjarne Reuter, Ingmar Bergman, Peter Høeg og Isabel Allende. Han har instrueret verdensstjerner som Meryl Streep, Liam Neeson, Glenn Close, Vanessa Redgrave og Max von Sydow. Og så har han – ikke mindst – bjergtaget tusinder af filmelskere med sine portrætter af Buster, Pelle Erobreren, Marie Krøyer, Lykke-Per og mange, mange flere uforglemmelige karakterer.

 

Bille August er en af de helt store i dansk film. Oppe på samme hylde som Carl Th. Dreyer og Lars von Trier. Som filmkunstner er han perfektionist. Han tilrettelægger hver eneste sekvens omhyggeligt ned til mindste detalje og er kendt for at instruere medvirkende skuespillere med stor psykologisk forståelse og indlevelse i den enkelte rolle.

 

Karrierens højdepunkter var vel, da han med Pelle Erobreren i 1987 vandt guldpalmen for bedste film ved festivalen i Cannes og et par år senere vandt både guldpalme og Oscar med Den gode vilje (1991-92), der havde Pernille August i hovedrollen og et selvbiografisk manuskript, skrevet af ingen mindre end Ingmar Bergman. De to film forvandlede Bille August fra populær, dansk filminstruktør til en af verdens førende filmkunstnere.

 

Med verdensberømmelsen fulgte muligheden for at skabe film med enorme budgetter og verdens dyreste skuespillere på rollelisten, men det blev også film, der nødvendigvis måtte indspilles på engelsk.

 

Paradoksalt betød det store gennembrud også begyndelsen på en international karriere, der gav August karrierens største kunstneriske nedture. Mest spektakulær var fiaskoen med Frøken Smillas fornemmelse for sne (1997), der var en filmatisering af Peter Høegs blockbuster af en roman med samme titel. Filmatiseringen var et match made in heaven, som man siger i Hollywood, men den floppede fuldstændig.

 

Det var som om Bille August i de engelsksprogede film manglede den psykologiske fingerspidsfornemmelse, der prægede hans dansk- og svensk-sprogede film.

 

Måske er det den dramatiske karriere, svingende mellem spektakulær succes og fiasko, måske er det privatlivet med fem ægteskabslignende forhold og endnu flere børn, der gør Bille August til et fænomen, der snart er skrevet et helt bibliotek af bøger om. Fem er det blevet til fra 1993 til i dag.

Bille Erobreren

Jacob Wendt Jensens Bille Erobreren er den femte bog om August. Den fokuserer ifølge undertitlen på Bille Augusts film, følelser og familie. Der er langt hen ad vejen tale om en traditionel biografi, der fortæller om tilblivelsen af filmene og den private kontekst, de er blevet til i.

 

Vi får endnu en gang historien om hypnotisørens søn, der stikker af hjemmefra for at blive optaget på Christer Strömholm’s fotoskole i Stockholm og langsomt, men sikkert forfører flere og flere med sin kunst.

 

Wendt Jensen er en erfaren forfatter, der bl.a. har skrevet Judy Gringer – en sexbombes bekendelser (2024), Bogen om Badehotellet (2023) og De stærke kvinder fra Matador (2023). Inden han etablerede sig som forfatter, var Jacob Wendt Jensen en respekteret filmkritiker.

 

Bille Erobreren er en velskrevet, sikkert disponeret og let læst bog, der på en række områder tilføjer ny viden til Bille Augusts film. Især er kapitlet om samarbejdet med Ingmar Bergman og Pernilla August om Den gode vilje helt inde og belyse kernen af Bille August som filmkunstner. Det er drønspændende at læse om, hvordan Bergman bringer August videre og længere ind i nuancerne af sin portrætkunst. Man fornemmer ligeledes det kunstneriske slægtskab mellem de to, og deres fælles hengivelse til Pernilla Augusts talent. Wendt Jensen beretter, at Bergman giver Bille August sit manuskript på den betingelse, at Pernilla August (der på det tidspunkt stadig har sit svenske efternavn) skal have hovedrollen, men ikke at hun skal gifte sig med Bille (som vi i bogen er på fornavn med).

Det private

Bille Erobreren skitserer også det, der kan være Billes Akilleshæl, nemlig misforholdet mellem privatliv og arbejdet med film. I ægteskabet med Pernilla August ender hun med at være ensom i København, og han med at være ensom i Stockholm, hvorfor de går hver deres vej. Det der begynder med at forene dem, nemlig kærligheden til filmen, ender med at skille dem fra hinanden.

 

Da Bille August senere gifter sig med Sara-Marie Maltha ender det også med, at en film ødelægger deres forhold. Her drejer det sig om Marie Krøyer (2012), Bille Augusts første dansksprogede film i mange år. Han har egentlig udset Maltha til at spille hovedrollen, men producenterne foretrækker Birgitte Hjort Sørensen, og den rivalisering ender med, at Hjort Sørensen får rollen. Det får ikke bare professionelle konsekvenser, men gnaver også i privatlivet og ender med endnu en skilsmisse.

 

Jeg havde gerne set konflikten mellem det private liv og den professionelle kunst uddybet i Bille Erobreren.

Andre samarbejder

Et andet spændende tema er samarbejdet med Bjarne Reuter, der skriver Zappa (1983) Busters verden (1984) og Tro, håb og kærlighed (1984) til August. Sammen skaber de to poesi, miljøtegning og livsklog munterhed, der er helt unik. Og man forstår ikke, at samarbejdet ebber ud. Heller ikke her, får jeg en ordentlig forklaring.

 

Til gengæld kunne jeg godt have undværet småsladder, som når det om Liam Neeson hedder, at "han ikke var en skuespiller, der havde lyst til at tage alt for mange takes af samme scene. Han var til gengæld glad for irsk whisky, og han kiggede gerne med i klipperummet. Dog mest for at se på sin egen præstation". Den slags er under Wendt Jensens niveau, og burde være luget ud.

 

Jeg synes også titlen Bille Erobreren er lige lovlig kælen og på kanten af misvisende. Selvfølgelig er det fristende at kæde instruktørens fornavn sammen med hans største succes, men ville det ikke have været rigtigere at tale om Bille Forføreren? Måske havde det været endnu mere spændende at læse om Billes Akilleshæl?

 

Når det er sagt, rummer Bille Erobreren mange fine beskrivelser og iagttagelser om Bille Augusts liv med film og familier. Jacob Wendt Jensen er en ferm skribent med et suverænt overblik over det store materiale, men jeg savner, at den gamle filmskribent træder i karakter med en stærkere prioritering af hvad der er stort, og hvad der er småt i Bille Augusts ganske omfattende karriere.

 

Men Bille Erobreren er et godt sted at begynde, hvis man vil lære manden og hans film at kende.

 

 

 

Jacob Wendt Jensen: Bille Erobreren. 312 sider. Illustreret. 320 kr. Politikens Forlag

 

 

 

Fakta:

Bøger om Bille August:

 

Anne Wolden-Ræthinge (Ninka):
Bille August fortæller om sit liv og sine film.
Forlaget Aschehoug, 1993.

 

Helle Retbøll Carl:
En forførers bekendelser.
Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2000.

 

Niels Frid-Nielsen:
Bille August – et portræt af manden og hans film.
People's Press, 2004.

 

Henrik Wivel:
Spejlet – Bille Augusts film.
Forlaget Gyldendal, 2008.

 

 

Frids fem favoritter:

Busters verden (1984), film og tv-serie.
Pelle Erobreren (1987), film.
Den gode vilje (1991-92), film og tv-serie,
En sang for Martin (2001), film.
Lykke-Per (2019), film og tv-serie.

 

 

 

 

 

Niels Frid-Nielsen: På fornavn med Bille August – se mere her

 

 

 

Læs også Hillestrøms anmeldelse af DEN RØDE TRÅD – 50 år med Shu-bi-dua her

 

 

 

 

 

Niels Frid-Nielsen: På fornavn med Bille August er en anmeldelse af Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm