SHOWDOWN på Teater Malstrøm
Teater

SHOWDOWN på Teater Malstrøm

SHOWDOWN på Teater Malstrøm

 

 

SHOWDOWN på Teater Malstrøm

Foto: Sussi C. Alminde © all rights reserved

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

Den røde løber er rullet ud ved det Bruunske Pakhus i Fredericia. I aften har Teater Malstrøm premiere på deres nye forestilling SHOWDOWN. Jeg får en velkomstdrink, hvorefter jeg bliver mødt af tjeneren James, som ikke holder sig tilbage med de kvikke bemærkninger og en lille flirt. ‘Han’ har et finurligt lille moustache, er ikke særlig høj og har en vældig bred brystkasse. Når jeg tænker nærmere over det, får jeg associationer til filmen ‘The greatest showman’.

 

Der er en hyggelig atmosfære i det Bruunske Pakhus med træbjælkerne og de små, runde borde tæt på scenen. Man sidder tæt på hinanden og man kommer tæt på performerne. Det er ret intimt. Personligt synes jeg, det er vildt fedt!

 

 

 

SHOWDOWN på Teater Malstrøm

Foto: Sussi C. Alminde © all rights reserved

 

 

 

 

Jeg vil også gerne give en high-five til publikum den aften for at levere den fedeste stemning. Begejstringen var så total, man kunne tro, gæsterne var hyret til at være ekstra overstrømske. Så fantastiske var de!

MALSTRØM-MØNTER til SHOWDOWN

Konferencieren, Michelle du Tourbillon, præsenterede de 12 acts, som skulle dyste imod hinanden, i den første del af showet. Publikum havde fået udleveret hver sin træmønt til at stemme med i pausen. Det var en rigtig god idé, men det var meget svært at vælge imellem dem. Det er sjovt at tænke på, at der kan komme en ny vinder hver aften, alt afhængigt af hvilket publikum, der dukker op. Det må Teater Malstrøm holde os orienteret omkring, på deres sociale medier.

 

 

 

 

 

burlesque og sensuelle kvinder

Foto: Sussi C. Alminde © all rights reserved

 

 

 

Aftenens vinder

På trods af nogle acts med burlesque og sensuelle kvinder, var det alligevel humoren og musik fra Queens – ”Don’t stop me now!” – der fik flest stemmer denne aften. Det var også et super veludført nummer.

 

Alle skuespillerne, der sang med deres egen vokal, gjorde det enormt overbevisende og det var et ekstra plus, at publikum kunne synge med på mange af sangene. Vi kunne simpelthen ikke lade være! Men lige så snart Anne Mejdahl Daugbjerg gik på scenen med sangen ”Stand Up” fra filmen ”Harriet”, blev der helt stille i salen. Det var en vidunderlig overraskelse at skulle høre lige netop den sang. Én af mine personlige favoritter.

 

Efter pausen tænkte jeg, at der måske desværre ikke var så meget andet end kåringen af aftenens vinder tilbage. Heldigvis tog jeg fejl og anden del var lige så fyldt med sanseindtryk og god underholdning. Jeg giver dem min dybeste respekt for alt det, de skal huske, hvor hurtigt de skal skifte tøj imellem hvert nummer og deres meget professionelle måde at danse sammen på. Det var meget veludført og jeg havde sådan en lyst til at komme igen dagen efter!

 

 

 

 

 

 

burlesque og sensuelle kvinder

Foto: Sussi C. Alminde © all rights reserved

 

 

 

Når man har lyst til at komme igen, – kan Teater Malstrøms forestilling, SHOWDOWN, ikke andet end score 6 store, funklende stjerner. Jeg håber, at der er mange, som vil komme og se deres forestilling her i løbet af efteråret. Den er udført på fineste vis og jeg kan kun give dem mine varmeste anbefalinger.

 

 

 

 

 

burlesque og sensuelle kvinder

 

 

 

 

 

Idé og instruktion: Sidsel Nygaard og Luise Falslund

 

Se hvordan du booker billetter til SHOWDOWN på Teater Malstrøm her

 

 

SHOWDOWN på Teater Malstrøm er en anmeldelse skrevet af Sussi C. Alminde, KULTURINFORMATION