Teater

‘2084’ – på MUNGO PARK✮✮✮✮

‘2084’ – på MUNGO PARK

Retrospektiv futurisme

 

 

'2084' – på MUNGO PARK

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

Forfatteren George Orwell skriver sit værk ‘1984’ i 1949. Udgivelsesåret er vigtigt, fordi den vagtsomme lægger mærke til, at udgivelsen finder sted efter nazismens sammenbrud, men før DDR og Stasi-tiden.

 

Den velkendte roman om totalkontrol og overvågning af menneskemasserne er endnu engang blevet dramatiseret. Denne gang er det ‘Det Dramatiske Udgangspunkt’ i samarbejde med Teater Katapult, der de kommende dage lover øretæver på Mungo Park i Allerød. Forestillingen har spillet adskillige uger i Jylland allerede, og efter Mungo Park venter en mindre Danmarks turné.

 

 

 

'2084' – på MUNGO PARK

 

 

 

‘2084’

Forestillingen lyder det moderniserede navn ‘2084’. Vi lever i en fremtidsverden, hvor planeten kæmper for overlevelse. ‘Big Mother’ er den altoverskyggende diktator og kontrollant i Europia. Hun dikterer sine undersåtter via et multimediebillede.

 

De fire skuespillere på scenen kæmper sig frem i denne overvågningens jungle. Og flere af skuespillerne varetager forskellige roller. Lys, lyd og stunts en selvfølgelighed, og det endda til tider temmelig voldsomt.

 

 

 

'2084' – på MUNGO PARK

 

 

 

Tilstræbningen af det perfekte liv

Som med alt andet godt teater, er scenen et spejlbillede af os selv. I ‘2084’ er det regler og kontrol, som gør mennesket til en slags robotter uden noget åndeligt liv og selv tankevirksomhed bliver forbudt – især den, der sætter spørgsmålstegn ved ‘Big Mothers’ magt. Ensretning og indoktrinering er gode virkemidler her. Kærligheden har trange kår. Der er spioner og agenter alle vegne.

 

I ‘2084’ kommer vi omkring mange klassiske tematikker fra overvågningssamfundets svøbe. Love skal overholdes, ellers følger straf og sanktioner. Kød er blevet forbudt, da det skader miljøet, kun vegansk kost er tilladt. Børn à la Hitlerjugend anmelder og angiver deres forældre. Alle, der byder ‘Big Mother’ trods, vil blive ryddet af vejen.

 

 

 

'2084' – på MUNGO PARK

 

 

 

 

Historien omskrives

Interessant nok bliver gammel historie i Europia omskrevet, så den bedre passer ind i ‘2084’ termerne. Det er den, vi kender lidt fra ‘Halfdan Rasmussen debatten’, der i sine rim bruger ordet ‘neger’ – som så igen vist også blev bragt i Tintin på et tidspunkt. Som svar på om Halfdans børnerim nu skal laves om eller forbydes, vil jeg citere Niels Frid-Nielsen, der siger: ‘Lad os huske Halfdan, som han var, ikke som vi ønsker, han var’.

 

Om det er verdenshistorie, landshistorie eller selv familiehistorie har den det med at ændre sig gennem årtierne, og blive forandret og tilpasset – ofte endda i den gale retning. Endelig ser vi i dag statuer af ‘hædersmænd’ – det være sig politikere, præsidenter eller regeringsledere, der bliver revet ned, fordi det viser sig, at disse mennesker var pædofile racister, der drak og tævede konen, fremsatte lodrette løgne og tissede på sukkermadder.

 

 

 

'2084' – på MUNGO PARK

 

 

 

‘2084’ – på MUNGO PARK rammer plet og har formået at behandle Orwells forelæg med respekt i deres uptuning af stykket. Vi præsenteres også for filmklip og video på en helt særlig måde, der virker perfekt. De 90 minutter er dog lidt lange, måske ville en pause og frisk luft hjælpe på det.

 

Tjek Mungo Park, – ‘2084’ spiller til og med den 16. oktober. Efterfølgende spilles der i: Vejle (Vejle Teater), Thisted (Limfjordsteatret), Frederiksværk (Gjethuset) – så hold øje.

 

 

 

Holdet bag
Idé & koncept – Jonas Littauer & Krzysztof Minkowski
Manuskript & dramaturgi – Eva Littauer
Iscenesættelse – Krzysztof Minkowski
Scenografi & kostumer – Konrad Schaller
Sounddesign – Simon Littauer
Lysdesign & hologramlignende projektion – Lars Egegaard Sørensen
Videodesign, teknisk programmering, afvikling – Jens Mønsted
Medvirkende – Ludmilla Faber Striim, Malte Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen, Jonas Littauer, Annika Johannessen (virtuelt), Selma Mønsted (virtuelt), Mo Chara (virtuelt)

Foto: Konrad Schaller

 

 

Se klip her

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION