Da Italien blev et land: BOGANMELDELSE

✮✮✮✮✮

‘ …….. en indsigtsgivende og spændende bog ……. ‘

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Giuseppe Garibaldi (1807-1882), var italiener, guerillaleder og nationalist, som kom til at betyde en del for historien. Ikke alene på det europæiske kontinent, men også på det sydamerikanske. Han var manden der samlede Italien.

‘Det unge Italien’

Italien havde i mange år haft en turbulent eksistens med mange små fyrstedømmer, der ikke kunne blive enige med hinanden om ret meget. Det havde økonomiske konsekvenser for landet. Mange frihedssøgende kræfter var i gang med at danne politiske modstandsgrupper og den stærkeste gruppe af modstandere sluttede sig sammen i ”Giovine Italia” – Det unge Italien, der blev stiftet af Giuseppe Mazzini. Den fik stor betydning fra 1830´erne til Italiens samling i 1870. Bevægelsen havde mange tilhængere, men en stor del flygtede til Sydamerika for at undgå at blive fængslet eller henrettet.

Garibaldi var selv flygtet fra at blive henrettet i 1834 i Italien og var allerede politisk flygtning i Uruguay. Han var der permanent i 14 år. Han samlede de tilkomne mænd og dannede ”Den Italienske Legion”, der fik navnet ”rødskjorterne”. Garibaldi, også kaldet generalen, trænede selv sine mænd og de var rå og brutale som ham selv. De krydsede efterfølgende Atlanterhavet flere gange for at kæmpe i Italien.

Sit livs kærlighed – Anita

Garibaldi mødte i slutningen af 1830´erne sin store kærlighed Anita. Hun havde været gift med en anden der var død, men ifølge de religiøse forskrifter kunne de ikke blive gift. Det blev de senere hen. Anita var en foretagsom kvinde, med mange idéer og med et stort mod.

Efter tabet af deres fælles datter, kastede Anita sig ind i kampen mellem Uruguay og Argentina. Samhandlen var på det tidspunkt elendig, og Uruguay havde kilometervis af røde stofruller liggende i pakhuse til eksport til Argentina. De skulle bruges til at sy kitler til deres slagtere, så blodet af de mange slagtede okser ikke kunne ses så tydeligt. Argentina var også tidligere storproducent af oksekød. Garibaldis hær havde ikke egne uniforme, men var klædt i deres personlige tøj. Anita fik den geniale idé at sy skjorter til soldaterne af det røde stof og fik byens kvinder til at hjælpe sig. Således blev ”rødskjorterne” født. Fra da af var det deres image. De var pludselig genkendelige.

En docu-roman

Forfatteren har med denne bog realiseret et projekt, som har været undervejs i mange år. Det har krævet en del arbejde og megen research, da Garibaldis liv har berørt flere lande over mange årtier. Selve historien er autentisk, men forfatteren har valgt at skildre Garibaldis liv i romanform. De første kapitler virker lidt kunstige i dialogen, men så bliver man revet med i det hæsblæsende og dramatiske liv Garibaldi levede. Tilfældigt blev jeg ført forbi hans hus i Montevideo, da jeg var på ferie i Uruguay. Jeg forhørte mig lidt rundt omkring og der ligger et andet sted lidt uden for byen, hvor han også boede med sin første kone Anita og børnene. Desværre er huset på Calle 25 Mayo lukket, måske permanent. Det har været et slags museum.

Da hans store kærlighed Anita døde, blev han efterfølgende gift og havde forhold til flere kvinder. På Garibaldis tid var der simpelthen så mange slagsmål og fejder mellem Uruguay, Argentina, Paraguay etc., at man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på dem alle. Dog kan man konstatere, at rødskjorterne var nogle børster, der ikke gik af vejen for nogen eller noget.

Garibaldi har haft en næsten unaturlig evne til at overleve. Han har undsluppet henrettelser, forfølgelse, krigsfælder, alle tænkelige udfordringer. Som person blev han anset for at være lidt af en taber, indadvendt og asocial. Når det drejer sig om hans indsats som soldat og hans evner som general, var han usammenlignelig. Frygtløshed og strategi, sat sammen med list og ihærdighed, gjorde ham til noget særligt.

En indsigtsgivende og spændende bog, der giver stof til eftertanke og historien værdsætter, at der har været idealister som aldrig mistede ildhuen og entusiasmen.