KRIMI: Den sidste udvej
✮✮✮✮
‘ ……. plottet er smart fundet på …..’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Gretelise Holm (f.1946), er journalist og forfatter. Hun har været dagbladsjournalist ved Berlingske og Politiken. I 1983 blev hun lektor og prorektor ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Hun har været en aktiv samfundsdebattør og især ligestilling har haft hendes bevågenhed. Gretelise har skrevet mere end 30 bøger. Hun skrev sin første krimi i 1998, ‘Mercedes-Benz syndromet’ og siden er det gået stærkt på krimi siden. Det skinner tydeligt igennem i Gretelise Holms bøger, at der er seriøse sociale overvejelser i spil, når hun skriver. Hun er og har altid været meget samfundsengageret, og samfundskritiks skribent.
Den sidste udvej
Den seneste udgivelse, ‘Den sidste udvej’, integrerer da også mange forskellige emner, der er oppe i tiden. Dødshjælp, den digitale overvågning, efterretningstjenestens sidste mange års skandaler, det alt-om sig-gribende alternative behandlermiljø, kræftsygdom etc.
Denne krimi er den anden om hændelserne i Connies krisecafé, som er en frivillig rådgivningstjeneste. Personalet har arbejdet tæt sammen i mange år. De har et både fast og skiftende klientel, der kommer for at få gode råd. De tre medarbejdere Esben på 62, psykolog og parterapeut, Berit en midaldrende socialrådgiver og Miriam, jurastuderende med et midlertidigt job i politiet, har opnået en tæt fortrolighed. De deler deres glæder og sorger.
Fra det ene øjeblik til det andet ramler Esbens verden sammen. Han bliver arresteret for mord. Ingen forstår hvordan den stilfærdige og ordentlige mand, kan blive involveret i noget sådan. Det viser sig, at han har haft et forhold til den myrdede kvinde, Nana, hvis mand er ansat i efterretningstjenesten. Kort efter er han også død. Esben er helt desorienteret og heldigvis har han et alibi for mordtidspunktet og bliver løsladt. Men har mordene noget med hinanden at gøre?
Miriam har cerebral parese og bruger i dagligdagen kørestol. Hun er flyttet sammen med Kasper. En sød fyr der er kommet ud på den anden side af et misbrug og som også har været i fængsel. Hans simple tilgang til tingene er godt for hende og de hjælper hinanden. Miriam kan ikke lade være med at gå sine egne veje i sagen og opdager, at Nana har haft en bijob på en naturmedicinsk klinik. Hun tager derhen og møder indehaveren Charlotte. Hendes mand er læge og praktiserer ovenpå klinikken. Charlotte healer Miriam og allerede fra første dag har hun det fantastisk, men hendes velvære forsvinder efter 5-6 timer. Ikke før Kasper spørger hende om. hvorfor hendes pupiller er så små, begynder en advarselslampe at lyse hos Miriam.
Charlotte ønsker at Miriam skal arbejde for hende. Hun mener det er meget nemmere at kunne parkere med et handicapskilt, når Miriam skal hente og bringe naturmedicin for hende. Det bliver kompliceret for Miriam og hun siger nej tak.
Nogle af Miriams venner arbejder med IT, for et par stykker af dem er det måske i den mere gedulgte ende af skalaen. En af dem opdager at der er temmelig store uregelmæssigheder i nogle regnskaber. Alt imens er lykken igen ved at vende for den dameglade Esben. Hvem har myrdet ægteparret? Og hvorfor?
Mange bolde i luften, men relevant
Vi kommer vidt omkring i Gretelise Holm nye krimi. Det virker som om hun har skullet have det hele med i en bog. Der er mange ting oppe i luften på en gang. Til tider næsten for mange. Plottet er smart fundet på, dog er der adskillige og lange veje, der skal betrædes før vi når løsningen af gåden.
Undervejs blev jeg ind imellem lidt småirriteret over de mange udredninger om prostata kræft, handicap, misbrug etc. og tænkte så: det er jo relevant. Det forgår hver dag omkring os, og vi MÅ og SKAL tage stilling. Det er en flot måde at få afleveret alvorlige budskaber på, ved at pakke disse ømtålelige emner ind i en spændende krimi. Godt gået.
KRIMI: Den sidste udvej. Forfatter: Gretelise Holm. Udgivet på forlaget Alhambra.
KRIMI: Den sidste udvej – se mere her
KRIMI: Den sidste udvej er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm