Udstilling Louisiana: RONI HORN

 

 

THE DETOUR OF IDENTITY

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roni Horn: Brink of Infinity 1991/1997. Foto/Offset litografi på papir

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. lyser op i underbevidsthedens store og for mange ukendte landskab …..’

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Louisiana har slået dørene op i museets Sydfløj for en udstilling i dagslys, hvilket er helt usædvanligt i forhold til konservator-krav, men samtidig også Louisianas mulighed for at folde sig ud på en usædvanlig måde.

 

Den amerikanske kunstner Roni Horn (f.1955), som ikke er ny i Louisiana sammenhænge med flere værker repræsenteret i samlingen, har med sin første soloudstilling på Louisiana ’The Detour of Identity’, insisteret på at udstillingen skal vises i dagslys, og det med den grund at nøglemetaforen i hendes virke og kunst, er vejret.

Island

Islands omskiftelige vejr, lys og naturen har da også fascineret og inspireret Horn allerede fra første besøg i 1970’erne efter endt uddannelse fra Rhode Island School of Design, senere hen en MFA i skulptur fra Yale University i 1978 og med mange efterfølgende besøg i Island.

 

Fascinationen kommer blandt andet til udtryk i værket You Are The Weather, en fotoserie hvor man kun ser en kvindes ansigt i Islands varmekilder og hvor det vilde vejrlig og lys får kvinden til at se vidt forskellig ud i samme ansigtsudtryk, både sårbar og stærk alt efter elementernes omskiftelighed.

 

I samme rum hænger Horns fotoserie af den franske skuespillerinde Isabelle Huppert i et samarbejde, hvor Horn bad Huppert spille sig selv i roller, eksempelvis rollen som Erika fra filmen Pianisten fra 2001.

 

 

 

 

 

 

 

 

Roni Horn, installationsfoto fra udstillingen. Foto: Kim Hansen, Louisiana Museum of Modern Art

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvinder i filmklassikere

I et greb omkring filmverdens klassikere og fremstilling af kvinder tager Horn udgangspunkt i 15 filmsekvenser som udstillingens prisme eksempelvis fra film som Jeanne d’Arcs Lidelse og Død (Carl Th. Dreyer), Psycho (Alfred Hitchcock), I et år med 13 måner (Rainer Werner Fassbinder) og Pianisten (Michael Haneke). Og med 15 filmklip vandrer vi gennem udstillingen med temaet identitet, der binder udstillingen sammen og omfatter kunstnerens skulpturer, notater, tegninger, ord fra egne dagbøger-andres citater og fotos.

 

Filmklassikernes sekvenser på væggene har det tilfælles, at de alle er instrueret af mænd med smukke kvinder i hovedrollerne, som blandt andet Isabelle Huppert.

 

Kvinderollerne i filmene fremstår som sindslidende, suicidale, heksebefængte, perverterede sexhungrende, skøger eller sexkillinger på vej i afgrunden, hvis de ikke allerede ligger døde dernede. Filmsekvenserne er mest benhårde, blodige og voldelige at se.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roni Horn, Dead Owl, 1997, iris-tryk (Courtesy the artist and Hauser & Wirth)

 

 

 

 

 

 

 

 

Smukke farver og former som kontrast til blod og vold

De blodige voldelige filmscener står imidlertid i stærk kontrast til Horns smukke massivt støbte glasskulpturer med ubehandlede overflader i sarte og nærmest transparente pastelfarvede former placeret rundt omkring på gulvene. Hvor de reflekteres i solstrålers dagslys d. 2. maj 2024 og giver smukke glimt for det indre øje af stille flydende vand, dråber og ro. Og en oplevelse af sart femininitet, der gør det tåleligt at se sit køn ellers film fremstillet som den rene sindssyge.

Filosofiske sætninger og stream of consciousness

Horn er optaget af andres citater og har et livslangt forhold til den engelske digter Emily Dickinson (1830-1886). Nummererede værker i serien Key and Cue, støbt i massiv aluminium, sort plastik, står som sætninger lænet op ad væggene.

 

Værket Key and Cue, No. 288 ‘I’M NOBODY! WHO ARE YOU?’, kalder smilet frem i befrielsen over Dickinsons sætning, og er et godt kunstnerisk påfund, der understøtter udstillingens tema og netop spørgsmålet om, hvordan identificerer vi os og på hvilken vej eller omvej, når vi frem til et svar, hvis det overhovedet kan besvares.

 

I andre af Horns værker er sætningerne halve, hvor ens ubevidste selv gør sætningen færdig, som i det begreb vi kender fra litteraturens verden ’stream of consciousness’, der giver tankeprocessen frit løb.

 

Roni Horns spørgsmål er filosofiske og fundamentale, og hendes svar er konkrete kunstværker. Roni Horn beder ikke om vores opmærksomhed for at få lov til at fortælle. I stedet opfordrer hun os til at reflektere over, hvad vi ser. Hun er ikke fortaler for, at vi skal have forudgående information om hendes kunst, da hun mener, at viden kan stå i vejen for den direkte oplevelse.

Roni Horn

Horn er et menneske man føler fællesskab med uden at kende hende personligt, og pressesky er hun også. Umiddelbart vovede jeg et smil da hun passerede mig, det kunne jeg slet ikke lade være med af optur over udstillingen og mener der kom et smil retur, selvom det kunne være dagslyset, der spillede mig et puds.

 

En modig udstilling, der har været ganske kompliceret at få etableret, men flyder flot, roligt og lyser op i underbevidsthedens store og for mange ukendte landskab. Jeg blev øjeblikkeligt ramt på mit køn og som menneske på den bløde blide måde, så meget at jeg vendte tilbage til udstillingen flere gange i løbet af dagen, både fordi jeg følte mig godt tilpas i udstillingen og for at opnå nye indtryk, inspiration og mere kunstnerisk uspecifik føde til at nære underbevidstheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louisiana Museum of Modern Art, udsigtsrummet i Sydfløjen. Foto Kim Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

International publikation

I forbindelse med udstillingen er udgivet en international publikation (på engelsk) med titlen The Detour of Identity. Publikationen er redigeret af Jerry Gorovoy og udgivet i samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art, på det tyske forlag Steidl.

 

Publikationen rummer tekster af Briony Fer, Elisabeth Bronfen og Gary Indiana. Forord af Louisianas direktør Poul Erik Tøjner og introduktion af Jerry Gorovoy, som begge er kuratorer af selve udstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen er støttet af C. L. Davids Fond og Samling og Ny Carlsbergfondet

 

 

 

Udstilling Louisiana: RONI HORN – THE DETOUR OF IDENTITY: Louisiana Museum of Modern Art, 2. Maj – 1. September 2024

 

 

 

Udstilling Louisiana: RONI HORN – se mere her

 

 

 

Udstilling Louisiana: RONI HORN er en anmeldelse af Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm