Et besøg i skriveværkstedet hos multikunstneren Brian Ulrich Skovgaard
Multikunstneren Brian Ulrich Skovgaard er kendt fra snart sagt alle SoMe-platforme, som en yderst kreativ og idérig sjæl med forstand på lidt af hvert lige fra forfatterskab og digte til markedsføring, ejendomsadministration, hjemmesider, kunst og musikalske universer. Han gør det under en lang række sites og huskes fra givmig5.com og litterhosen.com og endelig også for sit samarbejde med beatpoeten Roxnakowsky.
Vi viser her en lille del af Skovgaards palet. Vi bringer links til hans pod-cast serie om hverdagshelten John med titlen ‘Jeg dør til slut’. Vi kommer også omkring to musikvideoer, af Skovgaards hånd, og endelig også uddrag af 2020 bogudgivelsen af digtsamlingen ‘Lettere fermenteret’.
Smid mundbindet, læn dig tilbage og skru op for PC’en……….
Klik her og lyt til de første dele af Skovgaards Pod-Cast – spilletid ca. 7 min.
Her følger to udvalgte musikvideoer, som Skovgaard har kreeret i forbilledligt samarbejde med beatpoeten Roxnakowsky, der har leveret teksterne.
‘Falder udenfor’ beskriver nutidens humus, uden stråforkortere i dens agile omstillingsparathed – en kommentar til bæredygtighedens kerneværdier, hvor selv metangassen er CO2-neutral.
‘(a)Sociale Medier’ beskriver nutidens trends, hvor brugervenligheden går hånd i hånd med stordriftsfordele og klimathunbergisering i det nye årtusind.
Her følger to uddrag af 2020 bogudgivelsen af digtsamlingen ‘Lettere fermenteret’ under lablen ingvar SodaBark. Læs mere om ingvar SodaBark her.
Friheden
De udråbte frihed i tro, tanke og tale
De kørte sur i censuren og gjorde ytringen yt
Og da vi ikke mere blev bundet på mund og hånd
Gav de os en hånd med vores mundbind
En spade er ikke længere en spade
Snart må vi ikke kalde den noget som helst
Hvor ånden er, er der frihed
Men er du åndelig eller bare åndet?
De kan tage vores tale og tanker
Men tager de troen, kan de tro om
Brændet falder ned og det falder
ikke langt fra stammen
Amen.
#01: Mælkebøttens pågående metafor
Jeg må ikke tage billeder her, men jeg ser en mælkebøtte der er på vej ind af min dørkarm.
Der er planter der gror på vej ind i mit værelse. Det kan være indbildning, og hvis det er, er
det en ganske smukt indbildning jeg kun må dyrke alt det jeg kan. Jeg kan indlægges, men
naturen og den der styrer den kan altid trænge ind i en dørkarm, i gulvet og mellemgulvet og
helt ind i hjertet og berolige mig mere omsiggribende end beroligende midler og venlige
samtaler kan gøre tilsammen. Jeg er ikke på en kolbøttefabrik, men på en mælkebøttefabrik,
og hvis man griber det rigtigt an, bliver besværligt ukrudt til luftige frø der ubesværet blæses
ud i verden og betragtes af andre, hvis de overhovedet ser det. Hold bøtte, vend bøtte eller
forhold dig i det mindste til den. Du kan ikke lade den være, forhindre den i dens virke, eller
tro at den ikke har en eller anden funktion. Alt har ikke en betydning, men hold dig på måtten
med dit lugejern før du hakker på det smukke, vigtige og potentielt uforanderlige.
(Psykiatrisk Center Digevej, 23. September 2019 kl 17:12)
Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION