Kunst Litteratur

KØBENHAVNS MUSEUM: Stamsteder 2

KØBENHAVNS MUSEUM: Stamsteder 2

 

– Kongerigets sidste værtshuse

 

 

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Stamsteder 2

Installationsfoto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. udstillingen viser en side af vores samværs-kultur, som har levet i århundreder ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er yderst sjældent at et museum følger op på en udstilling med en 2’er, hvis man overhovedet har gjort det tidligere, men det er netop hvad Københavns Museum gør, med STAMSTEDER 2 – KONGERIGETS SIDSTE VÆRTSHUSE. Den første udstilling i 2022, var sjov og interessant, det er denne også. Etteren handlede om stamsteder, vandhuller, små oaser i København, denne gang er vi rundt i hele Danmark. Ingen landsdel er blevet forbigået. Vi besøger Nord- Vest-og Østjylland, Syd-og Sønderjylland, Nord-og Østsjælland, Syd-og Vestsjælland. Københavns Omegn og Bornholm, samt Færøerne og Grønland. I selv den mindste flække i Danmark møder vi et værtshus.

Stemningen er i højsædet

På udstillingen er der et bredt udsnit på 21 stykker af dem. Fire af dem er faktisk nye, eller sagt på en anden måde, de er genopstået på en matrikel fra et værtshus, som lukkede. Et af dem er ‘Gensyn Bar’, Frederiksberg. Her har man bevaret stemningen fra den gamle ‘Husar Pub’, der hænger stadigvæk et billede af en Husar på toilettet. Men så ser man fornyelsen, der bliver serveret cocktails og spillet jazzmusik. Det er et moderne nyt ‘gammelt’ værtshus, hvor der kommer et yngre klientel.

 

Stemningen er i højsædet på udstillingen. I det midterste rum er opstillet et kæmpe bord med grønt filt. Her kan man spille terninger, snyd, og publikum må tage en kop kaffe eller andre drikkevarer med ind i udstillingslokalerne. Det giver noget andet, at du kan gå rundt og hygge dig, mens du ser fotografierne og læser de vedhængte tekster.

 

I et andet rum står et billardbord. Som baggrund ser vi en fotocollage med nærfotos fra både personer og detaljer fra dem, såsom øreringe tatoveringer etc. Interiøret fra de mange stamsteder går heller ikke ram forbi. Det lille lokale er pyntet med kulørte lamper. Billardkøerne står og venter på at blive brugt til en omgang skomager, og der er pointavler og kridt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stamsteder

Installationsfoto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det sociale kontor

Du får et indblik på godt og ondt i det, som for mange, er deres hverdag. Stamstederne, værtshusene, bliver, og er blevet brugt, som sociale fællesskaber i årevis. For mange er det lokale stamsted holdepunktet i deres liv, der hvor de har en livline. Som årene går, opstår der et sammenhold, hvor folk kender hinanden og ofte er stedet og ejeren et slags socialkontor. Nogle synes det er forfærdeligt, at folk kan tilbringe det meste af deres tid/liv på et værtshus, men hvis det er alternativet til et liv i ensomhed og uden selskab, må dette være bedre. Det kan godt være der ryger nogle øllebølle bajere ned, men alt er mere spiseligt end at sidde alene.

 

Stamstederne er en slags socialrealistisk kulturhistorie. Når man går rundt og kigger på fotografierne, føles det som om du lærer disse personer at kende. Fotograferne er gået helt tæt på, og der er ikke lagt fingre imellem, når vi møder hovedpersonerne på værtshusene.

På gårdtur i Kongeriget og Hovedstaden

Det er næsten umuligt at fremhæve nogle af stederne frem for andre, så dette er ment som et lille udsnit fra udstillingen. I Nordjylland ligger ’Bodegaen’, nærmere betegnet i Sindal. Henning sidder ved sit stambord og da han blev præsenteret for ideen om en bog om værtshuse, mente han at det var tåbeligt. Hvem ville købe den? I alle tilfælde ikke almindelige mennesker!

 

Vi bliver i det Nordjyske og drager til ’Hillers Bar’ i Sæby, engang værtshus-hovedstaden i Vendsyssel. Her holder folk øje med hinanden, ingen falder igennem. Stamgæsten Roy er der også. Folk på stedet siger, at han ikke har været ædru siden han var 14 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stamsteder

KULTURINFORMATIONs anmelder og redaktionsmedarbejder Louise ‘All Over’ Frevert. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

’Hosekræmmeren’, Brande, Vestjylland, skiller sig lidt ud fra de andre steder i landet. Her kommer lige mange kvinder og mænd. Stemningen er høj, der bliver raflet og stedet tiltrækker mange af de lokale unge.

 

Lad os smutte til Sjælland og besøge ‘Generalen’ i Frederiksværk. Stedet er indrettet med små lampetter og tunge møbler. I dette område passer man ekstra meget på hinanden. ‘Generalen’ har udeservering hele året. Så kan man kan sørge for, at alle dem der er motoriserede også kan komme og få deres daglige øl.

 

 

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Stamsteder 2

Installationsfoto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det vil være umuligt at beskrive disse steder indgående, de skal ses, om ikke andet så på de fantastiske fotos. Salvador Books har udgivet en pragtfuld bog, KONGERIGETS STAMSTEDER, med masser af billeddokumentation og en spændende tekst. Den er udgangspunktet i udstillingen. En strålende gaveidé. Læs Schultz’ anmeldelse her

 

Dette lille udpluk af værtshuse på Københavns Museum, giver et fint indblik af essensen i miljøet og stemningerne ude i landet, men også i hovedstaden, endda med nyt stof. En vellykket, hyggelig udstilling. Det skal understreges, at dette jo ikke skal være en hyldest til en drukkultur, men viser en side af vores samværs-kultur, som har levet i århundreder.

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto: Benni Johansson

Installationsfoto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelse af Stamsteder 1 her

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Stamsteder 2 – se mere her

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Stamsteder 2. Udstillingen slutter 28. februar 2025. Forfattere til udstillingsteksterne, i forkortet udgave, og bogen Kongerigets Stamsteder: Cathrine Ertmann, Karina Lodberg, Thomas Lund Hansen, Signe Bøtzau Paulsen, Adam Bouttai, Tanja Brinks Toubro, Andreas Beck, Oliver Bodh Larsen, Lasse Bak Mejlvang, Rólant Waag Dam, Julia Aka Wille. Fotografer udvalgte til udstillingen, og til bogen Kongerigets Stamsteder: Cathrine Ertmann, Astrid Dalum, Tobias Nicolai, Iben Gad, Line Svindt, chris1million, Andreas Beck, Valdemar Ren, Lasse Bak Mejlvang, Tróndur Dalsgarð, Nina Sikkersoq.

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Stamsteder 2 er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm