Filmanmeldelse: HERE

✮✮✮✮✮

‘ ….. HERE viser os en verden lige fra universets kravlegård til livets klatrestativ og alt der i mellem …..’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

Filmen HERE er på mange måder fænomenal. Vi kommer med på en tidsrejse frem og tilbage i tidsaldre og perioder. Et sjældent set greb, som er benyttet, er nemlig, at kameraet ikke skifter position filmen igennem. Således bringes vi fra urtiden frem gennem år tusinderne fra nøjagtig samme kameravinkel, helt frem til vores egen covid-19 tid – og tilbage igen.

Fragmenter af tilværelsen – her og nu

Måske har mange af os oplevet at opsnappe fragmentariske ytringer i det offentlige rum. Det kan være, man overhører en samtale, på en café, restaurant, på gaden eller i toget mellem to veninder. Eller måske et skænderi mellem ægtefæller, eller et sværmeri. Det kan være, man ser en far skælde sin 5-årige datter ud på voldsom vis i en tøjforretning. Eller måske tvinges vi ufrivilligt til at lytte til en højrøstet mobiltelefonsamtale i venteværelset hos lægen, og uden at kende kontekst, tid og sted får vi indblik i andre menneskers liv og hvilke sko, de betræder livets store forgyldte ostemad med.

Sådan er filmen HERE – til dels ihvertfald. Fra den samme position og kameraindstilling følger vi mennesker i kolonitiden. Selv dinosaurerne og sågar indfødte amerikanere. Vi skifter hele tiden årstid, årstal, årtusinde og årgange. Alt sammen veltilrettelagt, vellavet og smurt ud på toastbrødet med bowlerhat og kirsebærvin. Og pludselig findes der en stue i et hus med et slags ‘Big Brother kamera’ monteret til ære for os nysgerrige seere.

Vi får indblik i mangt et privatliv hos mange mennesker og ser deres sorger, glæder, mærkedage, hverdag og fest. Vi ser glade børn, vi ser voksne, der opfører sig som børn, vi ser voksne, der laver og føder børn. Livet, døden, sygdom, alkoholisme, drømme, opstemthed, kaos og livslyst får en tur gennem stavblenderen. Og ingen tvivl om at vores følelsesregister får halen på komedie.

Familien Young

Midt i hele dette morads af en livscocktail, møder vi også et par faste holdepunkter og gigantiske skuespil præstationer. I noget der minder om tiden efter Anden Verdenskrig møder vi det unge ægtepar Al Young (Paul Bettany) og hans smukke hustru Rose (Kelly Reilly). Al er blevet skadet på sind og krop under krigen.

Det unge par stifter familie. Og drengen Richard vokser til og en dag er Richard (nu Tom Hanks) blevet voksen og bringer sin gamle Forrest Gump veninde Robin Wright med hjem og præsenterer sit livs kærlighed for far og mor. Robin Wright spiller Margaret og med al tydelighed er Hanks og Wright på bølgelængde filmen igennem, og ender dog også med at blive gamle sammen – sådan da.

AI teknologi når det er værst/bedst

HERE er instrueret af Robert Zemeckis og hylder på filmplakaten mottoet: ‘Life Happens’. Vi har at gøre med et mesterværk, der dog i vid udstrækning benytter sig af AI-teknologi og disse special effects er sikkert kommet for at blive, med mindre vi går tilbage til Dogmefilmene.

Filmen skal ikke forventes at være en ny Forrest Gump (1994) eller Cast Away (2000), for så går man galt i byen, however der er bestemt elementer, der går igen. Filmen vil utvivlsomt blive opført som teaterstykke en gang i fremtiden eller i det mindste som en ‘kogen-suppe’ musical. HERE viser os en verden fra universets kravlegård til livets klatrestativ og alt der i mellem.