Filmanmeldelse: SUPER CHARLIE
© Nordisk Film
✮✮✮✮✮
‘ ……. SUPER CHARLIE er fortalt på en ligetil og direkte facon ……’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Når man hører navnet Camilla Läckberg, tænker man umiddelbart på den verdenskendte krimiforfatter. Hun debuterede i 2003 og er mest kendt for Fjällbacka-serieen. Hendes bøger har i dag solgt over 35 millioner eksemplarer og kan købes i mere end 60 lande. I 2011 kastede Camilla Läckberg sig ud i en ny genre med bogen Super Charlie. En børnebogsserie om en baby med ekstraordinære kræfter. I alt er der 12 selvstændige bøger i Super-Charlie-serien, som har solgt over 1 million eksemplarer alene i Sverige. Super-Charlie, 1, danner grundlag for denne film.
Wille – storebror
Wille er 10 år og bor sammen med sin mor, far og søster. Faderen er politibetjent, som i årevis har prøvet at opklare en sag om forbrydere, men der er intet gennembrud i sagen. Moderen er forfatter, kan ikke blive færdig med sin roman, og familien venter en ny baby. Wille har en hemmelig drøm om at blive superhelt og bekæmpe forbrydere sammen med sin far, men Wille er en lidt forsigtig type, som er et let mobbeoffer. Hans heltedrømme forsvinder op i babyvræl, bleskift og forældrenes dikke-dikke-lykke, da hans lillebror bliver født.
Charlie – lillebror
Wille kan ikke helt forstå, at Charlie begynder at tale til ham, han er trods alt kun fire uger, samtidig med at han kan løfte barnevognen og køre den megahurtigt. Wille bliver klar over at hans lillebror har helt særlige superkræfter.
© Nordisk Film
© Nordisk Film
© Nordisk Film
En skurk
Ude i byen er der en ond skurk, der blev ramt af superkræfter fra en planet for 50 år siden. Planeten sender kun den kraft ud en gang hvert halvtredsindstyvende år og en videnskabsmand og skurken lægger skumle planer. De organiserer tyverier og har snydt politiet i årevis. Videnskabsmanden er dødtræt af, at skurken hundser rundt med ham og vil gøre alt for at få hans superkræfter. Han får færden af at der er noget i gærde, og vil prøve at tappe Charlie for hans superkraft.
Wille – vil opklare sagen – med Charlies hjælp
Willes forældre har travlt med deres nye baby og pladsen er trang. Wille bliver flyttet ind på faderens kontor, hvor alle efterforskningspapirerne hænger. Wille går i gang med at kigge på dem og finder løsningen på de forbrydelser, der har hærget byen. Han fortæller det til sin far, men han slår det hen. Wille beslutter sig for at køre løbet, næsten, alene og fange forbryderne.
Wille må se i øjnene, at han har brug for Charlie, men hvordan kan man få en baby til at samarbejde? Kan Wille forklare Charlie hvad der foregår, når han hele tiden skal fortælle ham hvad ordene betyder? Hvordan stopper man en ustoppelig grædende baby? Er det muligt at opnå en fælles forståelse på trods af deres forskelligheder?
© Nordisk Film
© Nordisk Film
© Nordisk Film
SUPER CHARLIE er for børn og deres voksne
Det er en underholdende film fra først til sidst. Samtidig har den en del elementer børn kan forholde sig til bl.a.: De voksne har ikke tid til mig, jeg må finde på noget så jeg bliver set. Eller: Hvis jeg gør tingene i fællesskab med nogen, kan meget mere løses hurtigt. Wille finder også ud af, at du ikke behøver være jaloux på andre, du kan godt, du skal blot tro på dig selv. Ingen moralske pegefingre, kun positive og kærlige skub til børnene i den rigtige retning.
Historien er fortalt på en ligetil og direkte facon. Den er ovenikøbet spændende uden at børnene bliver bange. Det er en fornøjelse når en børnefilm formår at underholde både børn og voksne.
© Nordisk Film
Danske stemmer: Wille: Silas Santin, Charlie: Lise Stoltenberg Addington, Far: Anders W. Berthelsen, Mor: Rebecca Kiilerich, Anton: Thure Lindhardt, Hans assistent: Thomas Bo Larsen, Politichefen Kirsten: Paprika Steen m. fl. Instruktør: Jon Holmberg. Manuskript: Jon Holmberg, baseret på Super-Charlie, 1. Som co-instruktør ses den danske instruktør og manuskriptforfatter Karsten Kiilerich. Klip: David Nordén. Musik: Jonas Wikstrand. Oprindelsesland: Sverige.
Filmanmeldelse: SUPER CHARLIE – trailer her
Filmanmeldelse: SUPER CHARLIE – se mere her
Filmanmeldelse: SUPER CHARLIE er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm