Litteratur Rejser

Skal det være ægte italiensk? – anmeldelse af ‘Osteria 16’✮✮✮✮✮

Skal det være ægte italiensk? – anmeldelse af ‘Osteria 16’

 

 

✮✮✮✮✮

 

Skal det være ægte italiensk? Så har kogebogen ‘Osteria 16’ et rigtigt godt bud på det. Forfatterne bag kogebogen ‘Osteria 16’ er Emil Alsbo og Morten Kaltoft, som også står bag flere restauranter i København. Den indeholder 80 fantastiske og frem for alt originale italienske retter – fordelt på antipasti, polenta, pasta, risotto, pizza, brød, dessert og klassiske italienske grundopskrifter. Bogen illustrerer både retterne, restauranterne og de italienske madmarkeder. Der illustreres også hvordan man trin for trin laver nogle af retterne.

 

 

 

 

Hvorfor smager italiensk mad så godt, når det ofte er helt enkle råvarer der bruges? Jeg har rejst meget i Italien, hvor jeg også har familie nede og maden er og bliver altid et af de helt store højdepunkter på turen. Der er bare noget over italiensk mad der stimulerer vores smagssanser på en dejlig rund og kraftfuld måde. Svaret er kort og godt at ALT laves helt fra bunden.

Ikke bare frisk pasta, men frisk pasta

En af de retter jeg valgte at give mig i kast med var bl.a pastaplader med tomat på side 162 i bogen. Den er forholdsvis enkel at lave og alle ingredienser kan købes i nærmeste supermarked til overkommelige priser. Dog skal der bruges tid på forarbejdet. Altså igen her – alt laves fra bunden. Det vil sige hjemmelavet hønsebouillon og hjemmelavet pasta og det beskrives og illustreres rigtig godt i bogen. Det er måske nemmere at hente en pakke frisk pasta fra køledisken, men her anbefales det at lave den selv. Det gør en kæmpe forskel smagsmæssigt og så er det også lidt meditativt at stå der og rulle pastaen ud til tynde fine plader.

 

 

 

 

 

 

Osteria er en informativ og visuel kogebog, hvor man kan se de retter der omtales. Den kommer med tips om hvordan man kan bruge nogle ingredienser af retten over i anden ret. Den gav mig lyst til at skabe maden helt fra bunden. Jeg blev inspireret og udfordret og det smagte ægte italiensk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatterne: Emil Alsbo og Morten Kaltoft Foto: Rasmus Weng

 

 

 

 

Fotos: Emil Alsbo

Udgivet på forlaget Strandberg Publishing
Omfang: 296 sider, rigt illustreret

 

 

 

Indlægget er skrevet af Irina Spånberg, KULTURINFORMATION