Filmanmeldelse: EDDINGTON

En sort komedie-drama-western

✮✮✮

' …… EDDINGTON kommer ikke til at blive epokegørende …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Denne film hører ikke til ’elevated horror-genren’, som Ari Aster ellers er kendt for, og forventningerne til Aster har selv sagt været store. Da han blev udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes, var der noget der tydede på, at Aster igen var med i førerfeltet.

EDDINGTON er en nutidig western om USA. Den foregår under den første bølge af corona-nedlukninger i 2020. Det er en af de interessante detaljer i filmen, for lige den periode og årene inden, var starten på den (MAGA)verden, som vi ser i 2025.

Handlingen

Vi er i en lille by, Eddington, med nogle tusind indbyggere, men dem ser vi ikke meget til i filmen. Her regerer byens sherif, Joe. (Joaquin Phoenix). Han lever i et ulykkeligt ægteskab med Louise (Emma Stone), og hun er gledet med på konspirationsbølgen. Louises svigermor er flyttet ind hos Joe og Louise og er en neurotisk bombe. Louise har mødt lederen for den lokale QAnon-bevægelse, Vernon (Austin Butler), og stikker af med ham. QAnon startede i 2017 på den amerikanske højrefløj.

Sheriffen er lidt af en opportunist. Han nægter at tage mundbind på og her starter hele balladen. Han har en kontrovers med byens borgmester, Ted Garcia (Pedro Pascal), i det lokale supermarked. Pascal vil have alle til at bære mundbind. Joe bliver rasende. Flere tager videoer af ham på deres telefoner, mens han råber og skriger. Pludselig laver han en selfie og fortæller alle, at han stiller op som borgmesterkandidat mod Pascal. Han er fløjtende ligeglad med pandemien. Han, Joe, vil være frontfigur i byen.

Filmanmeldelse: EDDINGTON

Vi oplever Joes kamp mod den politiske top. Han skyer ingen midler. De to kamphaner har nogle pudsige kontroverser, hvor fronterne er klart uforlignelige. Man kan levende sætte sig ind i Joes kamp, men den udvikler sig efterhånden som en Don Quijotes kamp mod vindmøllerne, eller mere heroisk Sankt Georg og dragen. Sankt Georg redder en by fra en drage, der kræver ofre. Fronterne var hadefulde under pandemien og vi ser humoristisk, hvordan de bliver udstillet.

Herefter bliver det Joe, der har førertrøjen på. Efter hans kone har forladt ham, indleder han en massiv kamp mod Pascal og hans valgkampagne bliver ledet fra sherifkontoret. Sekunderet af Guy (Luke Grimes), der aldeles ukritisk følger Joe, og Michael (Micheal Ward), der ikke er helt tryg ved situationen. Både Luke Grimes og Micheal Ward er glimrende. De er underlagt den autoritet man må forvente af to underordnede betjente, og spiller godt. Men det er Joe, der bliver filmens centrale karakter, på godt og ondt.

Filmanmeldelse: EDDINGTON

Vurdering – Phoenix som træmand og splatter

Det er ganske befriende at Aster på flere fronter, sætter en klar distance til krænkelseskulturen. Vi ser frelste unge mennesker demonstrere i mennesketomme gader for ’Black Lives Matter’, racisme etc. Vi må også være vidner til at en grim kapitalistisk skygge fra et stort firma, har sneget sig ind i byen.

Joe bliver mere og mere autonom. I bedste westernstil afpatruljerer han gaden, siddende i sin politibil med en megafon, hvor han råber valgslogans ud i de mennesketomme gader. Joaquin Phoenix spiller ikke særligt nuanceret og det kan være et særkende for karakteren, men der bliver ikke ruttet med mimikken, udtrykket. Han er stillestående og man forstår ikke helt hans reaktionsmønstre og stereotype adfærd. Man mangler mere dybde og flere facetter for at gøre hans karakter kompleks.

I sidste del af filmen er man ikke nærrig med splattereffekterne. Det sprøjter med blod. Nogle gange mere glamourøst end andre. Der er ikke sparet på effekterne. Det er som om det aldrig stopper og Joe er drevet ud i en desperation, som er umulig at vende tilbage fra. Tror man, og det er et fikst greb. Jeg skal på ingen måde afsløre, hvad der sker med Joe.

Aster har ikke givet meget plads til den brillante skuespiller Emma Stone, som dog formår at markere sig. Det drejer sig mere om nogle politiske budskaber, den politiske uro og sociale skel. Filmen varer 2 ½ time og det er lige til den lange side, den kunne godt have været klippet tættere. Filmen får 3 stjerner, fordi ideen er god og vi kan alle genkende de følgevirkninger pandemien forårsagede: isolation, fanatisme, fikse ideer, spirende aggressivitet og meget mere. EDDINGTON kommer ikke til at blive epokegørende, men den er interessant og i en markant genre.

Filmanmeldelse

Instruktøren

Ari Aster, 1986-, er en amerikansk filminstruktør, manuskriptforfatter og producer. Han er kendt for at have skrevet og instrueret A24-gyserfilmene Hereditary, 2018, og Midsommar, 2019. Ari Aster har gjort lynkarriere. De første af hans film fik næsten en kult modtagelse, men derefter har der ikke været meget glorværdigt over hans film. Det skulle EDDINGTON råde bod på, og det er så spørgsmålet om den gør det.

Aster er født i en jødisk familie i New York City. Moren var digter og faren musiker. Familien har kortvarigt boet i England. Da de vendte tilbage til USA, bosatte de sig i New Mexico, da Aster var 10 år gammel. Denne film foregår netop i en fiktionaliseret by i New Mexico.

Filmanmeldelse: EDDINGTON – Medvirkende:
Joaquin Phoenix-Joe Cross-Eddingtons sherif, Pedro Pascal-Ted Garcia-Eddingtons inkompetente borgmester, Emma Stone-Louise Cross-Joes kone, Austin Butler-Vernon, Jefferson Peak-kult leder, Luke Grimes-Guy, en betjent på sherifs kontoret, Micheal Ward-Michael, sherifaspirant, Deirdre O'Connell-Dawn, Louises mor, Amélie Hoeferle-Sarah, Clifton Collins Jr.-Lodge, William Belleau- Officer Butterfly Jimenez, Matt Gomez Hidaka-Eric Garcia-borgmester Garcias søn, Cameron Mann- Brian, Landall Goolsby-Will, Elise Falanga-Nicolette, Robert Mark Wallace-Warren.

Filmanmeldelse: EDDINGTON – se trailer her

Filmanmeldelse: EDDINGTON – se mere her

Filmanmeldelse: EDDINGTON er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm