SMK Thy: Et nyt kunstmuseum

 

 

 

 

Præcise arkitektoniske linjer har skabt en museumsfilial af høj klasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SMK Thy er her fotograferet i flot fugleperspektiv. Foto: Martin Hoffmann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Statens Museum for Kunst har åbnet en mageløs aflægger i Doverodde – en landsby med ganske få indbyggere i Thy …… '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navnet Doverodde Købmandsgård beliggende i en landsby med ganske få indbyggere siger og har sagt mig en del, siden Statens Museum for Kunst under navnet SMK Thy begyndte at tage lokaliteten i brug til kunstudstillinger; men nu er SMK-filialen blevet officielt indviet som en aktiv del af nationalgalleriet, og hvilket sted og hvilken arkitektur.

 

I en arkitektonisk forstand er det svært at skabe noget som helst sammenligningsgrundlag for den tilstand, stedet har været i siden 2018, da man begyndte at lave kunstudstillinger i en udslidt lagerbygning, der trods besnærende detaljer med synlige konstruktioner i træ var helt uegnet til kunstudstillinger; men ikke desto mindre gjorde man det umulige og skabte seværdige udstillinger på stedet. Jeg husker et par stykker ret tydeligt.

Indrammet af Limfjordens indre fjorde

Naturligvis bør en udstillingsinstitution, som er tæt forbundet med Statens Museum for Kunst, besidde faciliteter, der matcher hensigterne, og disse er blandt andet at skabe udstillinger, som ikke nødvendigvis vil finde sted i et parallelt samarbejde med museet i København. Under en samtale med museets daglige leder Emilia Nykjær Isaksson bliver jeg briefet vedrørende planer for en – ligner det – spændende fremtid.

 

Nu vælger jeg til gengæld i denne anmeldelse at beskæftige mig med nutiden, og på hvilken måde SMK Thy står fysisk i et billede indrammet af en landskab, man kan beskrive som ”dansk når det er bedst”. Beliggenheden ned til en af Limfjordens indre fjorde er ganske enkelt genial, hvis man som gæst gerne vil supplere et museumsbesøg med en naturoplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingsbygningen stråler indvendigt, når man bevæger sig op til 1. sal ad de diskret oplyste trapper. Foto: Martin Hoffmann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkitekturen i nybygningerne udgør et kapitel for sig, og arkitektfirmaet Reiulf Ramstad Arkitekter med hovedsæde i Oslo har taget ansvaret for en stor del af museets udformning, og netop Ramstads tegnestue har i de seneste år vundet store og væsentlige arkitektkonkurrencer ikke mindst i Danmark. Et af de seneste skud på stammen er Kornets Hus, som er et oplevelsescenter i nærheden af Hjørring.

 

I 2019 stiftede jeg for første gang bekendtskab med Reiulf Ramstad Arkitekter i forbindelse med en anmeldelse, jeg skrev i association til en udstilling i Utzon Center i Aalborg. I min anmeldelse skrev jeg blandt andet: »Det er tydeligt, at man på tegnestuen hos Reiulf Ramstad Arkitekter ikke lader sig nøje med at producere gennemsnitsarkitektur«.

Genbrug af byggemateriale

Designet af især udstillingsbygningen hos SMK Thy bekræfter til fulde min påstand, og skal man tydeliggøre form og komposition i et byggeri, må det være, at linjerne er præcise og kompositorisk eksakt angivet. Væggen ind mod den indre gård er præget af en mur, hvoraf en tredjedel i et afsnit af den nederste del er forankret i store vinduespartier med en indgang indrammet i stål.

 

Materialevalget rummer sin egen redegørelse: Emilia Nykjær Isaksson fortæller mig, at murstenene fra den oprindelige lagerbygning er genbrugt, efter de har været igennem en decideret renselsesproces.

 

Inden man imidlertid bliver alt ophøjet og næsten religiøs i forbindelse med denne handling, bør jeg blot fastslå, at grebet har afstedkommet en vis stoflig effekt på en overflade, der ellers måske ville fremstå som en ensformig monolit i spritnye, industrielle mursten.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den høje kornsilo fungerer som en form for vartegn for SMK Thy, som den i sin tid gjorde for Doverodde Købmandsgård.

Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træ er som byggemateriale totalt klassisk og indvendigt udgør træpaneler og -skabe et forbilledligt modstykke til den måske i nogles øjne rå facade. Udstillingsbygningens materialer udgør tillige et fælles tema i museets velkomsthus, der næsten i pyramideform lever sit eget liv solitært anbragt i en vis afstand til nogle bygninger og et område, som jeg ikke helt kan få placeret i museumsinstitutionen. Bygningerne besidder heller ikke den samme stramme arkitektur, som man oplever den i den centrale udstillingsbygning.

 

Til gengæld stråler samme bygning indvendigt, når man bevæger sig op ad de diskret oplyste trapper, hvilket jeg vil anbefale, at man gør, med mindre man er nødsaget til at bruge elevatoren op til udstillingssalen på 1. sal.

Belysning med den rette farvetemperatur

Der sker en transformationsproces, når man betræder rummet. Jeg fornemmede næsten, at jeg bevægede mig indenfor i området for skiftende udstillinger i nationalgalleriet i København. Ganske vist er proportionerne anderledes; men grundstemningen er på mange måder den samme – og tak for det!

 

Belysning er ofte en udfordring på kongerigets kunstmuseer; men her synes det som om, at man har løst et på stedet ikke-eksisterende problem ved hjælp af LED-lys med den helt rigtige farvetemperatur. Dette kunne jeg rimeligt nemt fastslå i kraft af lyssætningen i åbningsudstillingen, som har titlen ’Rejsen fra Paris’. Denne udstilling med franske modernister fra SMK’s samling vender jeg tilbage til snarest i en særskilt anmeldelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nærbilledet viser murstenene fra den oprindelige lagerbygning, som er genbrugt, efter de har været igennem en renselsesproces. I baggrunden ses museumsbygningens indgangsparti. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til sidst bliver jeg nødt til at bibringe en lille kritisk pointe: I museets café er det ikke muligt at afregne med betalingskort, kun Mobile Pay og kontanter. I samme moment, som betalingen skulle finde sted, blev man bedt om at logge ind på museets net, da netværket i området er utilstrækkeligt. Dette giver godt nok på godt jysk anledning til bøvl – især i kraft af, at der ikke noget sted var tydeligt formidlet, at betalingskort ikke er et brugbart betalingsmiddel. Måske er det blevet det i mellemtiden? Det håber jeg!

 

Ikke desto mindre, og på trods af en mangelfuld mulighed for kollektiv transport til stedet, vil jeg glæde mig til at besøge SMK Thy til næste år, når man genåbner efter en indlagt vinterlukning, og dette bør blandt andet perspektiveres i, at den høje kornsilo, der fungerer som en form for vartegn for SMK Thy, som den i sin tid gjorde for Doverodde Købmandsgård, i 2026 vil blive implementeret i museets udstillingsprofil og stå som en vigtig tilføjelse i en mageløs aflægger for Statens Museum for Kunst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Væggen ind mod den indre gård på SMK Thy er præget af en mur, hvoraf en tredjedel er funderet i store vinduesafsnit. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SMK Thy: Et nyt kunstmuseum. Lille Fjordstræde 7, Doverodde, Hurup, lukker for vinteren d. 2. november 2025 og den første fulde sæson åbner i påsken 2026 og varer frem til og med efterårsferien samme år.

 

 

 

 

SMK Thy: Et nyt kunstmuseum – se mere her

 

 

 

 

SMK Thy: Et nyt kunstmuseum. Coverfoto: Museets velkomsthus er placeret solitært tæt på museets parkeringsplads og er kendetegnet ved et særligt materialevalg i arkitekturen. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

SMK Thy: Et nyt kunstmuseum er en reportage af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm