Film-anmeldelse: VERMIGLIO

– Landsbyen mellem bjergene

Foto: Cinedora

✮✮✮✮

' ……. vinder ved de gode og stærke præstationer ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

I Italiens-Oscar bidrag kommer vi helt ned i tempo. Glem stress og jag, sæt dig tilbage i sædet og nyd det vidunderlige Tyrolske Alpelandskab. Filmen er både skrevet og instrueret af Maura Alpero. Handlingen er baseret på hendes egen familiehistorie. Maura Alpero er vokset op i Alperne, nærmere betegnet i Sydtyrol i byen Bolzano, og kender derfor området særdeles godt. Man mærker tydeligt hendes kærlighed til naturen og godt hjulpet på vej af filmfotografen Mikhail Krichman, bliver den visuelle oplevelse meget intens.

VERMIGLIO

Vi befinder os i den lille bjerglandsby Vermiglio, langt væk fra alfarvej. Anden verdenskrig er ved at være forbi og folkene i landsbyen klarer sig lige med nød og næppe. Skolelæreren, Cesare Graziadei, og hans familie, er filmens omdrejningspunktet. Der er 8 børn i alle aldre. Cesare underviser både børn og voksne, da mange af de voksne er analfabeter. Hans egne børn fylder en del og Cesare er en krævende, men retfærdig lærer.

En dag kommer en af landsbyens unge mænd slæbende med en ung mand, Pietro. De er stukket af fra krigszonen. Familien Graziadei gemmer ham i en stald og langsomt kommer han til kræfter. Lucia er den ældste af pigerne og filmens hovedperson. Hun er selvskrevet til at være aktiv i husholdningen, men har sine egne ambitioner, som hun godt ved ikke kan blive indfriet. Derfor er det et kærkomment afbræk i dagenes trummerum, at denne flotte fyr er kommet. Hun kan ikke få blikket fra ham og de indleder en hed affære.

Foto: Cinedora

Filmens karakterer er fremstillet med præcision, næsten stereotypt. Faderen Cesare, Tommaso Ragno, er familiens patriark, en idealist og intellektuel. Han er dominerende og kvæler sine døtres ambitioner, både på grund af familie- og samfundsstrukturen, og fordi der ikke er penge til, at mere end et barn kan læse videre. Han er er som person fejlplaceret højt oppe i bjergene, væk fra et liv med musik og kultur. Tommaso Ragno spiller ham vældigt godt og ægte. Hans kone Adele, Roberta Rovelli, er selvopofrende og har for længst indset at hendes plads i denne verden, er at varte hendes mand op og tage sig af alle børnene. Man har ondt af hende og Rovelli spiller hende med hud og hår.

Børnene har alle aldre fra ca.18 år og til en nyfødt og det er pigerne, der bliver fremhævet i filmen. Faderens yndling er Flavia, omkring 13 år. Hun er kvik og ambitiøs, et lyspunkt i den tunge hverdag. Flavia er den der hele tiden opmuntrer Lucia i hendes forhold. Hun spilles vidunderligt af Anna Thaler. Ada, 16 år, er indadvendt, religiøs og tænksom. Hun har store identitetsproblemer. Ada prøver at få Lucia talt fra, at have et forhold til Pietro. Rachele Potrich, er fremragende som Ada.

Lucia og Pietro bliver gift og venter barn. Lucia er endelig lykkelig. Pietro bliver hele tiden spurgt om, hvorfor han ikke tager hjem til Sicilien og besøger sin familie, nu krigen er slut. Han beslutter sig for at tage af sted og komme hurtigt hjem til Lucia, og det snart kommende barn. Han kommer ikke tilbage. Det viser sig, at han lever et dobbeltliv. Derefter går alt i opløsning.

Foto: Cinedora

Stærke præstationer

Filmen vinder ved de gode og stærke præstationer. Historien er ikke kompliceret, men indeholder empati og viser menneskets styrke til at overleve selv i vanskelige situationer, og er et fint tidstypisk billede. Man bliver lidt snydt, når man på plakaten ser en stor glad italiensk familie, sidde ved et langt bord og hygge sig i solen med mad og vin. Det skal siges, at vi følger slagets gang over et år, hvor årstiderne skifter og det er der kommet nogle betagende og elegante billeder ud af. Vi ser de fantastiske bjerge og skyer i et landskab, der maner til fred og ro. Træk vejret! Det var lige før jeg kunne mærke den kolde alpeluft ned igennem kroppen. Det er en fantastisk reklamefilm for området. Betagende.

VERMIGLIO giver ikke nogen store eller endegyldige svar på den menneskelige eksistens, men er små fragmenter fra en hverdag i med- og modgang. Det er levende billeder, der tvinger dig til at reflektere og opleve med tålmodighed. Filmen kan ses næsten som en ’meditation’. Det er sanseligt og måske lidt langtrukkent. Der er megen selvrefleksion og den kunne sagtens have være kortet med mindst 20 minutter. Kulissen er landskabet i sig selv. Bortset fra det, er det en smuk film og som sagt, efter de to timer filmen varer, er du helt sikkert kommet ned i gear.

Foto: Cinedora

Film-anmeldelse: VERMIGLIO. Drama. Instruktør og manuskript-Maura Delpero. Medvirkende: Cesare Graziadei- Tommaso Ragno, Lucia Graziadei-Martina Scrinzi, Pietro Riso-Giuseppe De Domenico, Dino Graziadei-Patrick Gardner, Virginia-Carlotta Gamba, Adele-Roberta Rovelli, Flavia Graziadei-Anna Thaler, Attilio-Santiago Fondevila, Ada Graziadei-Rachele Potrich, Zia Cesira-Orietta Notari, Pietrin- Enrico Panizza, Tarcisio-Luis Thaler, Giacinto-Simone Benedetti, Anna Pennisi-Sara Serraiocco, Giovanni-Domenico Ferraioli, Giulio-Leone Gubert, Donna Della Panchina-Romina Cescolini, Oeste- Fabio Daprà.

Film-anmeldelse: VERMIGLIO – se trailer her

Film-anmeldelse: VERMIGLIO er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm