Teaterkoncert GNAGS

DE VILDE KANINER

Østre Gnagsværk Teater

✮✮✮

' …… der hejses linier ned fra loftet, så skuespillerne kan hejses op og ned uden mål og med i én uendelighed ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

Mange er vokset op med et elskeligt GNAGS-univers. Vi kan ligefrem relatere livsbegivenheder og oplevelser til GNAGS, det være sig indkøb af albums eller en række koncerter gennem årene.

I min ungdom husker jeg en koncert fra 1990 i Gjethuset i Frederiksværk – mener det var SWING KING-albummet. Jeg var ret ung, men en ven havde hjulpet mig ind, og hans halvkæreste var vel disse her 18 år – og hun var altså VILD med forsangeren Peter AG, der på daværende tidspunkt var godt på vej mod de fyrre. Hun fandt ham spændende – og indrømmet jeg var også vild med hans hysteriske musikalitet og genialitet. Der var det der med vandflasken ned af T-shirten, og et vanvid ude af kontrol – ja det var bestemt appellerende. Endelig tabte Randi, som hun hed (hun var faktisk ret sød), sit hjerte, når Peter AG umotiveret og fuldstændig forrykt spillede 'Luft-Keyboard'!

Nogle tekster var mere eller mindre vanvittige og en art folkemusik tilsat abstraktion. Andre gav mere mening, MEN alt var krydret af forsangerens ' Jauuuunnnn…wwwwwwwwwwwww!!!???' og 'Jauwww ….' og 'Yyeahhhhhayyyyyyyyyyyyy!' eller 'Ov…ov…!' og andre nærmest spastiske psyko-indspark, der passede perfekt ind i min verden. I dag giver man det bogstaver, dengang var det genialt. Dertil kommer Peter AGs frasering, der gik fra abrupte og rudimentære udtalte og uudtalte lyde – altså læs ord – som ligesom blev knebet ud på en anstrengt måde af den dertil indrettede mund. Lad mig sige det sådan: Min indre dehydrator blev afrimet, og tilsat sydesalt fra Skjern å.

GNAGS er: folkemusiskrockøretæveintensitetfantasifuldhedsykedeliskabstraktionligeudafposenharmdirrende-didikation – jeg synes, det er et passende ord for musikgruppen.

Mine oplevelser med GNAGS eller 'Gnask', som vi også kaldte dem, til byfesterne er naturligvis ikke enestående og gruppen er en gruppe, vi 'ejer' som et nationalklenodie. Jeg skrev fornylig i min anmeldelse af filmen REJSEHOLDET, at hvis man skal gengive et nationalklenodie på film, er det som at spille golf med en tennisketcher. Det samme kan siges om at skulle komprimere et bandts gøren og laden helt tilbage fra 1966 og frem til nutiden. Og er det så lykkedes?

Til skoleafslutning på Vestegnen

Ja, hvis man bruger sin målestoksberegner og taler ungdomsmusikefterskolemusical fra Vestegnen (jeg ved, hvad jeg taler om, jeg er nemlig opvokset derude), så er projektet lykkedes over al forventning. Farmor og farfar kan være stolte, ikke bare af aktørerne, men da også af alle de andre, dem med scenografien og kostumerne.

Og sikken en fest skoleinspektør Heinrich Topp Christensen har været ankermand for. Både musik og sang spillede og de unge mennesker var glade og meget engagerede.

Det er klart, at der kan ses gennem fingre med troværdigheden, når der synges om 'kaffe fra kaffemaskiner' og man godt ved, at de unge måske ikke helt ved, hvad det er – eller at dele 'Rødvin og memoirer' i solen endda med 'æbler og lomkniv' – og man kan se, dette ikke rigtig siger de unge noget og de praktisk taget slet ikke kan huske Berlinmurens fald eller ikke var født da nummeret 'SAFARI' blev fremført på monopolbørne-tv i 1982. Enkelte af performerne er måske ikke så unge endda – men det gør det jo ikke bedre.

Alt dette spiller ingen rolle og skoleafslutningen er vellykket og sommerferien venter og til næste år skal musikefterskolen lave noget med Beatles – hvem skal mon spille Lennon? En pige måske? Det er så moderne, og oppe i tiden og Hasan skal helt sikkert være nonne – den bli sjov!

Ikke professionelt teater værdigt

Taler vi derimod om et monstrøst offentligt støttet teater i topeliten og med billetter i 800-kroners klassen, så springer kæden af. Her optrædes der altså ikke for farmor og farfar, men for et 'professionelt' publikum der med rette forventer retfærdighed over for hele konceptet GNAGS – og det blev der på ingen måde ydet.

Man fik en fornemmelse af, at aktørerne intet begreb havde om vores nationalklenodie og de mange lag, vi kender GNAGS for. Teksterne blev liret af understøttet af fjollescenografi. Østre Gnagsværk Teater har åbenbart erhvervet sig et system a la Wallmans – som de er ret stolte af (og vi skal se det demonstreret hele tiden i hver og en forestilling) – hvor der hejses linier ned fra loftet, så skuespillerne kan hejses op og ned uden mål og med i én uendelighed – hvor er det dog uopfindsomt og trivielt.

Og til en anden gang få dog folkene fra Wallmans over at undervise i, hvordan man på en fed og udspekuleret måde med raffinement udnytter muligheden for lidt svæveri med karabinhager til hjælp. Hvis ikke Wallmansfolkene har tid, så tilkald gerne undertegnede under prøverne som konsulent, så kan jeg give det overblik og besyv som skoleinspektøren og skolelederne tilsyneladende mangler.

Lyt til GNAGS på streamingtjenesterne

Til KULTURINFORMATIONs læsere kan jeg kun sige: Lyt til GNAGS på de mange streamingtjenester, spar eventuelt pengene til billetten og køb nogle bøger i stedet – nu sparer du endda bogmomsen, så har du råd til en kvart bog ekstra! Publikum kedede sig, men klappede til sidst – nuvel jeg taler ikke for alle, men unikt at et ægtepar 60+ betroede mig efter forestillingen (de vidste ikke, jeg var anmelder), at de sammen havde fulgt GNAGS gennem årtier og begge på skift havde læst Peter AGs nye bog og måtte konstatere, at forestillingen intet havde med det at gøre.

For at runde af med noget positivt ses den bedagede og rutinerede Nis Pedersen (f. 1966) at udmærke sig ved helt at indtage og ikke mindst overtage scenen, mens nogle unge performere skråler i kor. Nis Pedersen er, som de skriver i programmet 'manipulationsmaestro' og også ingen mindre end Mr. Swing King himself, og han overtrumfer totalt med sin statur, vægt og tyngde. Mere af ham!

Det printede program er på print, som det bør være og er som sædvanlig lækkert og informativt. Den effekt med gummibåden var ok og giver en ekstra stjerne.