OPERAEN: Cavalleria rusticana & Pagliacci

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… en aften i passionens tegn, med denne vidunderlige og melodiske musik ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er virkeligt sket noget i de senere år på den danske operascene. Den ene enestående produktion efter den anden bliver søsat. Nogle er ganske vist genopførelser i friske og fornyede udgaver, men til gengæld er de fænomenale. Den sidste produktion er ’Cavalleria rusticana’ og ’Pagliacci’. Den nye operachef, der ikke er så ny mere, Elisabeth Linton, har i min optik, tilført operaen i Danmark et tiltrængt nyt løft.

En tur til Italien

De to operaer ’Cavalleria rusticana’ og ’Pagliacci’ er i genren ’Verismo’, der var en italiensk stilretning inden for litteratur og især opera, der opstod i slutningen af 1800-tallet og var kendetegnet ved realisme og en skildring af hverdagens liv. Det kunne være med et dramatisk eller voldeligt præg. Det er mere eller mindre det, som jeg ville betegne ’socialrealisme’. Det er ganske interessant, for med denne stilart forandrede indholdet i operaen sig eklatant. Det var ikke længere comme il faut, at handlingen skulle foregå som f.eks. i ’Verdis ’Aida’ i Oldtidens Egypten, ’Don Carlo’ i den spanske inkvisitations tid, eller Gaetano Donizettis ’Lucia di Lammermoor’, som foregår i slutningen af det syttende århundrede i Skotland, ja, man kunne blive ved. Næ, handlingen i ’Verismoværkerne’ fremstiller ofte den virkelige verden, især blandt den lavere klasse. Sagerne bliver selvfølgelig sat på spidsen, men ikke helt urealistisk, specielt ikke efter datidens hverdag.

 

Desuden ønskede komponisterne, at integrere musikken med dramaet og undgå den sædvanlige opsplitning i de mere taleagtige passager og arierne, til fordel for en bedre og glidende musikalsk struktur, med passionerede melodier og følelsesladede harmonier. Og det er netop hvad disse to operaer gør. Det er uden overdrivelse to musikalske oplevelser, hvor du går let og opløftet ud af Operaen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landlig ridderlighed

Cavalleria rusticana, ’Landlig ridderlighed’, har én akt komponeret af Pietro Mascagni med italiensk libretto af Giovanni Targioni-Tozzetti. Den havde premiere den 17. maj 1890 på Teatro Costanzi i Rom.

 

Soldaten Turiddu er vendt hjem fra hæren og opdager, at hans tidligere kæreste Lola er blevet gift med Alfio, landsbyens kusk. Af hævn og stolthed forfører Turiddu den unge Santuzza, men har i hemmelighed stadig et forhold til Lola. Santuzza føler at hun har mistet sin ære. Hun elsker Turiddu, så hun afslører affæren for Alfio. Han bliver aldeles rasende og udfordrer Turiddu til duel. En kamp om ære. Operaen slutter tragisk: Turiddu bliver dræbt, mens kirkeklokkerne ringer til påske. Det er højdramatisk og musikken understøtter dramaet.

 

Trine Møllers Santuzza er en fremragende fremførelse af en af kvinde, der er ved at gå op i limningen og bliver kørt ud i følelsernes vold og hvilken stemme. Trine Møller er en fantastisk solist. Hendes fraseringer, får publikum til at lytte. Niels Jørgen Riis har den rette lidt fremturende attitude som Tuiddu og en karismatisk stemme. Jens Søndergaard synger Alfio med al den styrke og indignation en jaloux ægtemand måtte have. Han er strålende.

 

Kasper Holtens iscenesættelse er stringent og intet er overladt til tilfældighederne. Igen har Kasper Holten vist sit begavede talent for operaiscenesættelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klovnerne

Pagliacci, Klovnerne, er aftenens anden opera. Operaen havde premiere ved Teatro Dal Verme i Milano den 21. maj 1892.

 

I en lille syditaliensk landsby, ankommer en omrejsende teatertrup. De opfører små teaterstykker og denne aften skal de opføre en komedie. Truppens leder, Canio, er gift med den underskønne Nedda. Hun er træt af hans jalousi, men den er jo nok velbegrundet, for hun forelsker sig i Silvio en ung og flot fyr fra landsbyen. Tonio er en kejtet og håbløs klovn, der er forelsket i Nedda. Hun har afvist ham flere gange. Da Tonio opdager, at Nedda har en affære med Silvio, afslører han det for Canio. Om aftenen, mens de spiller forestillingen, kan Canio ikke længere adskille sin rolle som klovnen ’Pagliacci’ fra virkeligheden. Han har drukket tæt og hans replikker bliver til ægte raseri. Hele stemningen på scenen ændres fra let komedie til dyb tragedie. Han fortæres af jalousi og kræver at Nedda indrømmer, hvem hendes elsker er. Hun nægter. Det får katastrofale følger, og Canio dræber både hende og Silvio foran publikum.

 

I denne opsætning brillierer Niels Jørgen Riis som Canio. Det var anden gang på denne aften at han viste sit internationale format. Riis har et dramatisk talent, som giver hans partier en ekstra dimension. Han er en spændende og interessant tenor. Nedda-Columbine synges af Caitlin Gotimer, og det valg kunne ikke have været bedre. Med dramatik, charme og en stor stemme, fascinerer Gotimer publikum. Jens Søndergaard duperer også i denne opera publikum i rollerne som Peppe og Harlekin. Med hans voluminøse baryton fylder han rum og scene ud.

 

Paul Curran står bag iscenesættelsen af Pagliacci. Det er muntert og løssluppent, men jeg mangler lidt farlighed. Det er mere med ord end handling, at du kommer længere og længere frem til den uundgåelige konfrontation. Specielt er forholdet mellem Silvio og Nedda mere en parentes end sagens kerne. Det er en petitesse, for tilsammen er de to operaer endnu en perle i operaens smykkeskrin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To operaer der passer godt sammen

Det er blevet sædvane, at de to operaer opføres sammen, fordi de har mange fælles træk og samme genre f.eks. er begge er skrevet i 1890’erne, de beskriver ægte mennesker og deres følelser, samt hvordan jalousi er en frygtelig gift, som dræber kærligheden. I disse to operaer er det de store følelser der er på spil. Vi mærker lidelserne helt ned på bagerste række. Det er en aften i passionens tegn, med denne vidunderlige og melodiske musik.

 

Mia Stensgaard har skabt en flot scenografi. Den store trappe tager sig elegant ud i scenerummet. Selvfølgelig kan man se, at den bliver brugt i begge værker, men forskelligheden er snedigt løs ved at skabe et interiør, der viser to alternative stemninger.

 

Dirigent Giulio Cilona får orkestret til at lyde eminent. Disse to stykker musik passer fortrinligt til Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Operakor. Sammen med solisterne løfter denne forestilling sig musikalsk helt op i top.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERAEN: Cavalleria rusticana & Pagliacci:

 

Medvirkende i Cavalleria rusticana: Santuzza-Trine Møller, Tuiddu- Niels Jørgen Riis, Lucia- Johanne Beck, Alfio-Jens Søndergaard, Lola-Francine Vis. Musik Petro Mascagni. Cavalleria rusticana er en opera i én akt med libretto af Giovanni Targioni-Tozzetti og Guido Menasci efter Giovanni Vergas skuespil Cavalleria rusticana.

 

Medvirkende i Pagliacci: Canio/en klovn-Niels Jørgen Riis, Nedda/Columbine-Caitlin Gotimer, Tonio/Taddeo-Jens Søndergaard, Peppe/Harlekin-Frederik Bjellsäter, Silvio-Theodore Platt. Musik: Ruggiero Leoncavello.

 

Dirigent: Giulio Cilona. Iscenesættelse: Kasper Holten-Cavallleria I Rusticana. Iscenesættelse: Paul Curran-Pagliacci. Genopsætningsinstruktør: Johanna Holten. Scenografi: Mia Stensgaard. Kostumedesign: Anja Vang Kragh. Lysdesign: Bruno Poet. Det Kongelige Operakor. Korsyngemester: Piero Monti. Det Kongelige Kapel. Koncertmester. Emma Steele-Mikkel Futtrup.

I samarbejde med Den Norske Opera & Ballett. Cavalleria rusticana og Pagliacci synges på italiensk med danske og engelske overtekster.

 

 

 

 

 

 

 

 

OPERAEN: Cavalleria rusticana & Pagliacci – se mere her

 

 

 

 

 

 

OPERAEN: Cavalleria rusticana & Pagliacci er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm