MOESGAARD: Kelternes verden

 

 

 

 

– Europas urkraft

 

 

 

 

 

 

 

Den ofte forsømte fortælling om kelterne og deres verden rulles betagende ud i ny udstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overalt, hvor der har været keltere i Europa, dukker der afhuggede hoveder op. Det menes, at hovederne bærer

den dræbte fjendes styrke. Foto: Moesgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

'I et historisk perspektiv har kelterne stået i skyggen af andre samfund, men nu viser Moesgaard en udstilling, som belyser adskillige mysterier om folkeslaget …. '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er artefakterne, der giver en historisk baseret udstilling autenticitet, og det er de forhistoriske objekter og fundene fra svundne tider, der perspektiverer historien for os i nutiden. Der er med andre ord håndgribelige effekter i spil, når fortællingen skal redegøres for publikum, når f.eks. museet Moesgaard syd for Aarhus belyser epoker i en fjern civilisation.

 

Når fortællingen er tituleret ”Kelternes verden – Europas urkraft”, giver det i særdeleshed mening, at Moesgaard har taget historien op om et samfund, som ikke bestod af et enkelt folk med et samlet rige, men snarere en gruppe af beslægtede stammer og kulturer, der delte sprog, religion, håndværkstraditioner og sociale systemer.

 

Her bør det ikke tolkes således, at kelterne ikke besad en overordentlig veludviklet selvforståelse. Deres samfund var organiseret i stammer og klaner, og de besad en stærk og ofte brutal krigerkultur. Samtidig befandt der sig i kulturen en magtfuld gruppe af religiøse ledere, dommere og lærde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bråkedlen blev i 1952 fundet nedgravet i en bakke ved Brå syd for Horsens. Kedlen er fremstillet i Mellemeuropa ca. 200 f.v.t. Foto: Moesgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse sværd stammer fra Hallstatt-gravpladsen i Østrig. Sværdene menes at være fra tiden 800-400 f.v.t. Foto: Moesgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Smuk æstetik og en bestialsk livsanskuelse

Udstillingen på Moesgaard viser tydeligt keltisk kunst som forankret i organiske former og en stærk symbolik i motiverne. De var dygtige metalarbejdere, især i materialerne jern, bronze og guld; men som nævnt tidligere lå der bag den smukke æstetik en bestialsk livsanskuelse og ulmede. Kelterne så helst deres fjender uden hoveder. Hermed er stilen lagt.

 

Den aktuelle udstilling afslører således, at brutalitet og æstetisk finesse udgjorde to parallelle størrelser i kulturen. En udgravning og efterfølgende forskning i et tempel ved Ribemont-sur-Ancre i Frankrig har vist et højst makabert og bizart optrin i omkring år 90 f.v.t. Forskningen dokumenterer, at en hær af døde krigere er opstillet i en form for posthum eksercits.

 

I dette optrin bliver ydmygelsen total og muligvis det vundne slag understreget i kraft af, at de eksponerede fjender er opstillet uden hoveder. I det hele taget udgør afhuggede hoveder et symbol i kelternes verden på ikke blot et behov for at besidde trofæer, men samtidig en form for tyveri af hjernekapacitet. Hjernen er som bekendt placeret i hovedet – på de fleste af os i hvert fald.

 

Uden denne viden i det indledende moment ved indgangen til udstillingen på Moesgaard kan man endnu en gang lade sig forbløffe af et totalt overskud på museet i relation til mesterlig iscenesættelse. Jeg er i gang med at studere i vidt omfang de adskillige smukke objekter, der netop beriger historien om kelterne med fingerpeget om en stærk æstetisk bevidsthed hos folkeslaget, da lyset i udstillingsrummet forsvinder for efter to sekunder at blive erstattet af en nødbelysning.

 

Publikum bliver anmodet om at forlade udstillingen og begive sig ud i foyerområdet, og det i sig selv udgør lidt af en proces, da folk på dagen er mødt talstærkt op på museet. Alt foregår dog i forbilledlig ro og orden og efter omkring tyve minutters venten, kan vi returnere til kelternes verden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skulpturen, der tilhører Statens Museum for Kunst, er en kopi af en græsk statue fra ca. 330 f.v.t. og udgør sejrsherrens billede på kelternes smertefulde nederlag. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

På besøg hos bronzesmeden: Hals- og armringe, bronzebælter samt kunstneriske dragtnåle og figurer. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Knivskarp visuel skildring

Har jeg tidligere fremsat kritikpunkter vedrørende Moesgaards fremstilling af historien i balancepunktet mellem ren objektbaseret fortælling og teknologiske virkemidler, må jeg blot udtrykke, at i denne fortælling står så godt som alt knivskarpt, og i det hele taget fungerer den visuelle skildring af de mange artefakter på en suveræn måde.

 

Hvad der er en indiskutabel styrke blandt kelterne, var en helt ufattelig rigdom, som til en indledning forankrede sig i udvinding af salt, som i ekstremt gamle dage var at betragte som ”det hvide guld”, hvilket i dag kan synes mærkværdigt, da salt er noget af det mindst kostbare, man kan komme i tanker om.

 

Salt havde imidlertid nogle egenskaber, som i nutidens civilisation klares ved hjælp af køl og frys. Saltets konserverende egenskaber gjorde stoffet særdeles eftertragtet og dermed kostbart i den aktuelle epoke. Senere blev metal en indbringende kilde til rigdom, og en stærk økonomi er naturligvis inspirerende ved fremstillingen af smukke smykker og symboler.

 

Hvad der tillige er tilskyndende i et rigt univers, hvor jern med ét er blevet en indtægtskilde, er fremstillingen af våben, og historien vil vise, at de, der har de mest effektive våben, også har adgang til magten. Dette er sørgeligt sandt den dag i dag. Nu er det ikke blot sværd og økser, som ellers udstilles i rigt mål på Moesgaard, der er et tema i den globale krigsførelse, men teknologiske ”vidundere” som droner og langtrækkende missiler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Våbenofringer fra Neuchâtelsøen ved La Tène fra 500-50 f.v.t. Tilhører Neues Museum Biel,

Sammlung Museum Scwab, Schweiz. Foto: Moesgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kapitler rummer mange ubesvarede spørgsmål

Kunsthåndværk er en uomtvistelig del af enhver kultur. Jeg nævner den stærke kontrast mellem æstetik og magt hos kelterne, og eksemplerne på betydelige håndværksbaserede genstande i udstillingen på Moesgaard udgør næsten et hav af formidable eksempler på datidens designs. Niveauet er faktisk ubegribelig højt.

 

Alle kulturer har fremstillet keramik som redskaber i den daglige husholdning, og hos kelterne oplever man i lertøjet en stadig bevidsthed om ornamentikkens værdi, men det er nok så vigtigt at nævne kelternes tråde til Danmark, som muligvis har en større berøring til germanerne eller kimbrerne. Det er der lidt delte meninger om historikere imellem; men ikke desto mindre er keltiske helligdomme havnet i Danmark.

 

I 1891 blev en sølvkedel fundet under en tørvegravning i Rævemosen nær Aars i Himmerland. Dette kunstværk rummer flere mysterier, da man ikke med sikkerhed kan fastslå, hvorfor sølvkedlen er havnet i Himmerland. Ikke mindst værkets eventyrlige billedrigdom i ornamentikken er aldeles fortryllende og vidner om en fantastisk skaberkraft hos kelterne.

 

I 1952 fandt en landmand ved Brå i nærheden af Horsens resterne af en stor bronzekedel. Oprindelsen af dette objekt kan relativt sikkert tilskrives den keltiske by Manching i nærheden af München, men her er der tale om ornamentik, der relaterer sig til en symbolik med ugler og tyre, og her kan man nok roligt sige, at såvel intellekt som fysisk styrke er repræsenteret – og det sidste er min egen personlige udlægning.

 

Når jeg føler en vis frihed til at tolke frit omkring objekternes symbolske tegn, bunder det i, at mange kapitler i kelternes historie rummer mange ubesvarede spørgsmål. Der optræder en del ”måske’er” i såvel udstillingens tekster som i det i øvrigt fine katalog, der ledsager udstillingen. Disse signaler om forskningsbaseret tvivl, finder jeg faktisk interessante og pirrende for en groende nysgerrighed. Ikke alle spørgsmål bør nødvendigvis besvares med en overbevisende sikkerhedsmargen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opsats med hoved- og kranieofre fra forskellige moser i Danmark.

Tilhører Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring. Foto: Moesgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slap trylledrikken op?

Jeg iagttager et pudsigt scenarium centralt i udstillingen, hvor et aflangt hul i en gigantisk træstamme viser en skærm, hvori en druide optræder. Alle ved, at druiden var den vise og lærde repræsentant hos gallere og keltere… Og hvor ved vi det fra? Såmænd gennem Asterix, hvor druiden Miraculix var ansvarlig for bryg af den hemmelige trylledrik, som gav gallerne styrke til at holde romerne på afstand.

 

Om det var, da man slap op for trylledrik, at romerne overtog herredømmet over store dele af Europa, er svært at sige; men kontrollen over verdensdele har gennem historien skiftet ejere, men romerne fik kun i begrænset omfang magt over de britiske øer, og måske derfor hersker der den dag i dag en keltisk forståelse i områder af Storbritannien.

 

I Skotland findes der sågar en fodboldklub, som har identitet i keltisk kultur. Celtic har vundet talløse skotske mesterskaber gennem årene. Måske har vi her repræsentanter for de sidste keltere i Europa; men det vil være en misforståelse at påstå det, da man blandt andet i folkemusikken finder adskillige spor, der fører i lige linje tilbage til den keltiske kultur.

 

Under besøget på Moesgaard overhører min ledsager en samtale mellem et ungt par med en søn i fireårsalderen, som lyder ret ulykkelig, og faren spørger undrende: »Hvad er der i vejen med ham«? Moren svarer opklarende: »Jeg tror bare ikke, han synes den her udstilling er særlig hyggelig«.

 

Der befinder sig ganske vist også mange våben, knogler og især kranier på udstillingen, og Moesgaard danner tillige ramme om tilstedeværelsen af det berømte mosefund Grauballemanden, og her kunne man såmænd gå ind i en diskussion vedrørende fremvisning af afdøde individer, men den debat må vente til et senere tidspunkt. Aktuelt vil jeg blot anbefale udstillingen om kelternes historie og verden, som er orkestreret aldeles betagende på Moesgaard.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gundetrupkedlen, som har klare keltiske træk, er fundet i Nordjylland, men formentlig produceret i Bulgarien eller Rumænien. Foto: Moesgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen ”Kelternes verden – Europas urkraft” kan opleves på Moesgaard, Moesgård Allé 15, Højbjerg syd for Aarhus frem til d. 9. august 2026. Til udstillingen er udgivet et rigt illustreret katalog på 144 sider.

 

 

 

 

 

 

 

 

MOESGAARD: Kelternes verden – se mere her

 

 

 

 

 

MOESGAARD: Kelternes verden. Coverfoto: Guldsmedens kunsthåndværk: Guldhalsringe med lukkemekanisme skjult i ornamentikken. 459-390 f.v.t. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

MOESGAARD: Kelternes verden er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm