Anmeldelse: GIFTEN I SANDET

Dramadokumentar på TV2

Marie (Sara Hjort Ditlevsen) & Aage Hansen (Sebastian Jessen). Foto: Tiki Media/TV 2

✮✮✮✮✮

' ….. GIFTEN I SANDET er et journalistisk mesterværk alle BØR se ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

GIFTEN I SANDET er en udmærket titel på Martin Sundstrøms nye dramadokumentar på TV2 – den kunne dog også havde heddet 'En svinestreg i sandet'! Serien er i fire dele og belyser kemikaliefabrikken Cheminovas omfattende miljøforurening ved Harboøre i Nordjylland, som begyndte i 1950'erne og fortsatte langt oppe i 1980'erne. Og hvor utroligt det end lyder, ligger det meste af giften der stadig og forurener.

Serien er på mange måder skruet godt sammen. Vi får ikke kun serveret faglighed og fakta, men også professionelt skuespil i en løbende rekonstruktion, der må siges at være lykkedes.

Samtidig med en forholdsvis kronologisk orden mestrer serien også at bevæge sig mellem nutid og datid. Og ikke nok med det suppleres den rekonstruerede fiktion, bygget på fakta og øjenvidne beretninger, med data og historiske kendsgerninger, der bringer den fjerne fortid helt op i nutiden. Seerne holdes i hånden hele vejen igennem med tekster, statements og krydsklipninger, der sidder lige i skabet.

Tydeligvis professionelt og overbevisende skuespil. Foto: Tiki Media/TV 2

Jesper Lohmann spiller Gunnar Andreasen – kemikaliefabrikken Cheminovas direktør. Foto: Tiki Media/TV 2

Bjarne Henriksen er fiskeribetjent. En dreven skuespiller. Foto: Tiki Media/TV 2

Ikke sidetung taberjournalistik

At en kemikaliefabrik i efterkrigstidens Danmark sviner miljøet til, kan vi alle nok blive enige om ikke er specielt heldigt – da slet ikke når omfattende undersøgelser i dag påviser, at ikke bare naturen har lidt overlast, men også at naturens vogter, mennesket selv, har lidt ubodelig skade i form af forhøjede forekomster af kræfttilfælde i området.

Her kunne de journalistiske greb nemt tage overhånd på klassisk dødbidderfacon og fare frem med, omend velbegrundet, sidetung kritik, der blot ville minde om ufrihedsbrevsekstrablads taber- og revolver folkeoplysning, men det er ikke sket her. Sundstrøm & Co har formået at holde den sobre balance og troværdigheden er ikke sat over styr og druknet i giftstoffer, med forargelsens rorpind i bæltet.

På saglig vis skrues setting tilbage til tiden for en mindre kemifabrik i Måløv, der får vokseværk og flytter til Vesterhavet og bliver et verdensbrand. I realiteten ikke den rene ondskab at ville bekæmpe insektangreb på afgrøder og fjerne trusler om malariamyg i tredjeverdenslande.

Men samtidig med at man ville frelse hele verden med den ene hånd, glemmer man det vigtigste, nemlig at sikre sikkerheden hjemme. Og desværre viser myndighederne ikke forstandsmæssig handlekraft og en kamp for miljøet pågår i over 6 årtier til dato.

Vi får også belyst problemerne, og den dumdristighed og laden stå til som fabrikkens ledelse og direktør udviser, men mindes samtidig om at tiden delvist var en anden og Cheminova trods alt også gav lokalområdet en vis fremdrift økonomisk og at dette også spillede ind overfor den yderst lemfældige omgang med forurenende giftstoffer. En ros til filmfolkene for at lade tidligere ansatte på fabrikken komme til orde og fortælle om, at arbejdspladsen faktisk også var et godt sted med ædle motiver, endda med god madordning og benefits – selv om der med overlæg blev ladet hånt om det lokale miljø.

Hustruen, Marie, chikaneres af lokalbefolkningen. hun spilles af Sara Hjort Ditlevsen. Foto: Tiki Media/TV 2

To hovedpersoner

GIFTEN I SANDET har to hovedpersoner. Nemlig fiskeren Aage Hansen der gennem årtier egenhændigt kæmper imod Cheminova og dens ødelæggelse af naturen – i serien spilles han unikt og realistisk af skuespilleren Sebastian Jessen (Kodenavn: Storfyrstinden). Han bakkes op af sin hustru Marie (Sara Hjort Ditlevsen) på godt og ondt og sammen har de drengen Bjarne.

Bjarne Hansen er den anden hovedperson. Bjarne spilles ikke af en skuespiller (dog kun som dreng naturligvis), men er i levende live og har til dato ført sin fars miljøkamp videre – en kamp som efterhånden over de kommende år ser ud til at lykkes. Bjarne er svær ikke at komme til at holde meget af – det kan redaktionens Githa Schultz bevidne og har endda besøgt Bjarne privat og set hans ravmuseum ved Vesterhavet. Bjarne er hædersmand om nogen – og et ridderkors er da også blevet tildelt ikke blot faren Aage Hansen (1995), men også den bedagede Bjarne i nutiden.

Ingen klister i håret og dumsmarte replikker

Denne vest- og nordjyde, Bjarne, taler på dialekt, men det skal man ikke lade sig narre af. Gennem serien er det nemlig ikke smarte journalister med klister i håret, der fører ordet, men Bjarne, der drager på besøg til de gamle fabriksområder i Måløv, hvor han samtaler med barnebarnet til en i den gamle fabriks ledelse, der bestemt ikke bryder sig om sin forfaders bedrifter.

Bjarne indsamler også havdyr, der den dag i dag viser forhøjet indhold af kviksølv og endelig er Bjarne i regionsrådet og taler sin sag. Han aflægger også venskabsvisit i København hos Margrete Auken, der i sine yngre år også kæmpede for sagen som politiker på Christiansborg – en kamp der efter så mange årtier ser ud til endelig at kunne tænkes at blive vundet.

Bjarne Hansen tager prøver af havdyr. Det har vist sig, de den dag i dag indeholder kviksølv. Foto: Tiki Media/TV 2

En Ridder af Dannebrog. Foto: Tiki Media/TV 2

I serien får vi med al tydelighed et indblik i den David og Goliat lignende miljøkamp, som Aage Hansen sætter i værk, og samtidig også modstanden fra lokalsamfundet, der bestemt ikke kan eller vil indse Aages pointer i starten. Endvidere ser vi også, hvordan unge forskere og miljøaktivister begynder at støtte op om kampen.

Hvor utroligt det end lyder, har den vise Kong Salomon i Prædikerens Bog i Bibelen beskrevet netop 'den lille mands' kamp imod en kæmpe. Beskrivelsen passer meget præcist på den daværende situation – den findes i kapitel 9, vers 14 & 15 – undertegnede har indsat parenteserne:

"14 Der var en lille by (Thyborøn) hvor der ikke boede mange mænd, og en stærk konge (Cheminova) rykkede frem mod den og omringede den og byggede store belejringstårne. 15 Der boede en fattig, men vis mand i byen (Aage Hansen), og han reddede byen med sin visdom. Men ingen huskede på den fattige mand". – citat slut NW.

Aage Hansen endte dog til sidst med at blive hædret i København og også i Jylland for sin indædte kamp – en kamp som Bjarne nu delvist kan følge til dørs. For den skade, der allerede er forvoldt, kan jo ikke kaldes tilbage, selv om en oprydning nu snart står for døren.

Villa Cheminova

GIFTEN I SANDET er et journalistisk mesterværk alle BØR se. I periodeskildringerne fra 60'erne og op i 80'erne er der ikke gået på akkord med i dramatiseringen – brillemode, påklædning, telefonerne og selv den forgange Faxe Fad-flaske er i spil.

Havde man fået Shu-bi-dua sangen Costa Kalundborg fra 1982 med i serien, ville der være drysset en sidste stjerne ned i turbanen. Den beskriver morbidt den danske befolknings almene syn på sagen takket være folk som Aage & Bjarne Hansen.

Shu-bi-dua får det sidste ord:

Har du smagt en frikadella,
Den er bare sønderjysk.
Få en snak med de lokale,
De kan også tale tysk.

Hvis du vil være helt alene
Så tag til Harboøre Strand.
Ud for Villa Cheminova ruller tromlerne i land.

Så er du træt af Syden sne og slud:
Ta' til det varme nord.