POLITIMUSEET: Operation Goldfinger

Særudstilling om en af Danmarkshistoriens største narkosager

Bagmanden. Politimuseet

✮✮✮✮✮

' …… hver gang jeg besøger Politimuseet, overraskes jeg over, at mennesker kan have et så grusomt, nedrigt og ondt sind …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Det er som at læse et filmmanuskript. Politimuseet er noget særligt og har altid spændende særudstillinger, men denne overgår de tidligere. Vi oplever optrevlingen af Danmarkshistoriens hidtil største narkosag.

Goldfinger er en lille kompakt og informativ udstilling. Når du træder ind i det lille rum, bliver du bombarderet med informationer på store plancher, videoer med politiets fremgangsmetoder og genstande, som er blevet brugt i de kriminelles arbejde. Lad mig sige det direkte: Jeg troede næsten ikke mine egne øjne.

Historien om Coke

Kokain blev i 1880’erne annonceret som et nyt lægemiddel i Europa. Det havde en bedøvende effekt, som fremkaldte fuldstændig følelseshed på særdeles følsomme steder, såsom øjne, næse, øre og svælg. Operationer kunne foretages uden problemer. Men det havde også en sideeffekt, ved indtagelse var det opkvikkende og stimulerende.

I 1953 advarede indenrigsministeriet om brugen af kokain, og forbruget stagnerede. Under ungdomsoprøret var det andre stoffer man eksperimenterede med. Fra slutningen af 1970’erne tog udbredelsen for alvor fat. I Danmark blev der i 1981 beslaglagt ti kilo kokain i Københavns Lufthavn. Dengang blev det betragtet som meget, i dag tales der ikke om kokain i kilovis men i tons!

Kyllingefabrik – et skalkeskjul. Politimuseet

Kokainpresse. Politimuseet

2018 – Operation Goldfinger

Politiets arbejde startede i 2018. Politiet havde observeret en ikke særlig bemærkelsesværdig BMW. den blev fulgt tæt til en parkeringsplads uden for Hamborg. Føreren mødtes med en albansk pengekurer og fik overdraget flere millioner kroner til køb af endnu et stort parti kokain. Efter massiv overvågning og efterretningsindsamling, bragte det dansk politi, forankret i ’National enhed for Særlig Kriminalitet’, NSK, på sporet af en af Europas mest frygtede kriminelle organisationer: Den albanske mafia.

Organisationen var forankret i hjertet af København, og havde forgreninger til et stort antal byer/lande over hele verden, bl.a. Amsterdam, Bryssel, Sydamerika, Tyskland, Italien, Albanien, Slovenien, Polen, Sverige og Norge. Udstillingen giver offentligheden et sjældent indblik i, hvordan en helt igennem velorganiseret mafiaorganisation fungerede i Danmark, med falske identiteter, masser af krypterede telefoner, smugling af kokain i specialbyggede biler, hemmelige laboratorier, hvidvask af danske kroner til euro og meget mere. Pengene blev smuglet ud af landet for at blive brugt til nye kokainforsyninger og ikke mindst til investeringer i udlandet. Det kunne eksempelvis være boliger eller hoteller.

Overvågningen var et vigtigt element i efterforskningsarbejdet. Politiet bringer mange metoder ind i efterforskningsarbejdet. Det kan være aflytning eller skjult videoovervågning. Et krævende tålmodighedsarbejde. Politiet siger også på udstillingen, at de selvfølgelig ikke kan afsløre alle detaljer omkring et opklaringsarbejde.

Som tidligere nævnt var København hjemsted for ’banden’, men samtidig også logistisk og økonomisk centrum for det albanske kriminelle netværk i Danmark. De stod for store dele af kokainhandlen i hele Norden. Amsterdam og Bryssel var opholdssteder for organisationens primære organisatorer. Her blev euro leveret fra Danmark til indkøb af ny kokain. Fra Sydamerika flød en lind strøm af ’coke’ til Danmark. Ofte gennem albanske forbindelser. De Sydamerikanske karteller udgjorde leverandørleddet i et globalt netværk. Polen var øvrigt også et flittigt benyttet vekselsted, hvor danske og nordiske kontanter blev vekslet til euro. Altså hvidvask af narkopengene.

Politiet fandt mange våben. Politimuseet

Hemmeligt rum i Kia. Politimuseet

Malmø, Sverige, var domicil for de primære kokainkurerer. De smuglede kokain til netværket. I Slovenien var oprettet en stråmandsvirksomhed med det formål at skaffe organisationens folk opholds- og arbejdstilladelser inden for EU´s grænser.

I en af udstillingsmontrerne kan du se genstande, der er blevet brugt til fremstilling af industriel kokain, bl.a. skeer, sølvpapir, store mængder af husholdningsfilm, samt bunker af nettoposer. Der er er også snesevis af børnesokker. Kokainen blev til sidst pakket i sokkerne. Ifølge dem, der stod for produktionen, mente de, at ved pakke kokainen i sokker, undgik de at efterlade spor på kokainpakkerne. De 48 mobiltelefoner mafiaen brugte er ligeledes i en montre. På en planche kan man se hvordan tre familiers hovedmænd har været organiseret. I alt er der 40 personer fordelt i dette netværk. Intet er overladt til tilfældighederne, alt er orkestreret med omhu.

Under en international politiaktion i 2019 klappede fælden for den albanske mafia. Den implicerede ikke mindre end ottehundrede politifolk, hvor de tre hundrede var danske. Efter flere års politiarbejde kunne sagen afsluttes i december 2023. 13 mænd, heraf 1o albanske statsborgere, blev dømt i Danmark. Tilsammen fik de 183 års fængsel. Bagmanden fik 19 år. De blev dømt for indsmugling, distribution og handel af 1122 kilo kokain.

Forbrydelse betaler sig ikke

I anledning af udstillingen er der udgivet et hæfte i super god kvalitet. Det fortæller minutiøst om hele sagen, der er billeder, og det er læsning, som var det en førsteklasses krimi. Det er et fint supplement for halvtreds kroner.

Hvis du har lyst til at fortsætte i samme spor, er Blekingebandens udstilling på første sal stadigvæk aktiv. I det hele taget er det et fint museum. Man får indblik i politiets arbejde gennem flere hundrede år, du kan besøge den gamle detention i stueetagen og der er skuffer med hundredvis af genstande fra kriminalsager. Hver gang jeg besøger stedet, overraskes jeg over, at mennesker kan have et så grusomt, nedrigt og ondt sind. Her kan man sige, at det gamle motto ’Fantasien overgår virkeligheden’ passer perfekt.