NORDATLANTENS BRYGGE: Kunsten som din Ven

Installation view. Egill Saebjornsson. Photo, Chris Calmer
✮✮✮✮✮
' …… kunsten bliver set som et selvstændigt, levende væsen, en ven …. '
– cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION
På Nordatlantens Brygge i et stort gammelt pakhus i rustikke og stemningsfulde lokaler er der frem til begyndelsen af juni 2026 en både minimalistisk og filosofisk udstilling af den islandske kunstner Egill Sæbjörnsson’s værker. Udstillingen hedder: My Friend the Art.
Egill Sæbjörnsson (f. 1973) bor og arbejder i Berlin, Reykjavík og New York, og har udstillet i både Sverige, Tyskland og andre lande. Men det er første gang han har en soloudstilling her i Danmark.
Det første indtryk
Det første der sker er at man bliver bedt om at tage skoene af. Eller tage overtrækssutter på. Gulvet er nemlig dækket af et tyndt sart materiale. Udstillingen er meget sanselig, og strækker sig over to etager. Tæpper, gardiner, malede vægge, farver binder det hele sammen.
I stueetagen står nogle store enkle hvide gipsfigurer, der langsomt og roligt kærtegnes af lys, skygger, farver. Der er enkle mønstre i bevægelse, insekter der kravler rundt eller små åbninger der kommer til syne og forsvinder igen. Når man betragter skulpturer står tiden ofte stille. Men her går tiden i et langsomt, meditativt kredsløb. Disse skulpturer er ikke installationskunst eller mekaniske mobiler. Bare projektioner af lys der skaber en illusion om at tiden går og som gør skulpturen ’levende’.

Pleasure stones. 2008. Egill Saebjornsson. Photo, Chris Calmer
Kunsten som Ven
Og det er netop den ide der udfoldes og udforskes i denne udstilling. Kunsten bliver set som et selvstændigt, levende væsen, en ven. Ikke bare noget vi skaber, men noget der allerede er iboende i de materialer vi arbejder med når vi skaber kunst. Noget vi kan interagere med, slutte venskab med og som så får lov at påvirke os. Og så bliver vi pludselig også selv noget ’kunsten’ arbejder med. Der leges med forholdet mellem kunstner og kunstværk.
Ideen præsenteres ikke som en fuldt udviklet teori, mere som en ufuldendt ide, vi selv kan arbejde videre med. Det er måske heller ikke en stor ny tanke. Mange andre har betragtet kunstværker, eller deres bestanddele, selve naturens elementer, som besjælede.
Kunstneren stiller dermed spørgsmålstegn ved modsætningerne liv og ikke-liv, ophæver grænsen mellem de to tilstande og ser det hele som variationer af samme tilstand, som kontinuerlige processer. Med hans egne ord, citeret fra kataloget: ”Strukturer der opstår, samler sig, forandrer sig, går i opløsning og samler sig igen.”
Hermed forsøger kunstneren at gøre op med den traditionelle evolutionsteori, uden dog helt at modsige den. Han begynder ikke ved den første celle, det første liv. Han medtænker de geologiske og mineralske processer, der går forud for liv som vi kender det. Såvel som de processer der fortsætter efter livets ophør.
Når kunstneren således udfordrer dybt rodfæstede tilvante forestillinger, skylder man ham næsten at tage det alvorligt. Så det gør jeg hermed:
Jeg kan fint følge tanken om kunst som noget større end bare det enkelte kunstværk. Noget levende. Men jeg har nok en enklere og mere traditionel måde at forstå det på: Verden er skabt. Af Nogen. Og denne Skaber er levende, bevidst, besidder egenskaber og kvaliteter som vi genkender fra os selv. Visdom, sans for orden og skønhed, glæde ved at frembringe eller skabe, kærlighed til og ønsket om at interagere med sit værk. Derfor er verden, naturen, både det livløse og det levende, et Kunstværk. Et Skaberværk. Og Skaberens fingeraftryk og fodspor er over det hele. Det er heller ikke noget nyt. Apostelen Paulus skrev i Romerbrevet kapitel 1, vers 20:
”For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.” – den autoriserede bibeloversættelse fra 1992
Men så religiøs bliver Egill Sæbjörnsson nu ikke. I stedet leger han med forholdet mellem os og ’Kunsten’. Kunsten bliver en ven, vi kan interagere med og selv blive påvirket af.
Kunsten som levende
Ideen foldes yderligere ud i flere af værkerne. Et sted ses en stationær ’blyant’, hvor det er ’papiret’ eller skærmbilledet, der bevæger sig, og blomsterfigurer bliver til.
Eller vi sidder på en bænk foran tre store ru gipsplader, og betragter hvordan lyset langsomt tegner og maler enkle motiver af vaser med farvestrålende blomster.
Og så inviterer udstillingen til at vi selv begynder at tegne. På et bord præsenteres nogle kæmpestore og uhåndterlige vokskridt. Efterladt af nogle af kunstnerens usynlige venner, nogle kæmpestore trolde. Meget islandsk.
Det sanselige er overdrevet. Der er borde og stole så børn og voksne kan sidde og tegne. Men både borde og stole er alt for små, og de fremlagte vokskridt alt for store. Måske helt bevidst for at man skal føle sig som en begynder. Starte forfra.
Kunsten som terapi
Og så kommer der et dejligt livsbekræftende ekstranummer: Islændingen Sigríður Björnsdóttir er med som gæstekunstner. De få udstillede værker af hende er en enkel leg med primærfarver. Hun arbejdede allerede i 1950’erne med kunst som terapi eller omsorgspraksis, især over for børn. Kunst behøver ikke være noget man laver for andres skyld, men for selv at blive glad. Vi besidder alle kreativ handlekraft.
Sigríður er nu 96 år, og lever med demens, men tegner og maler stadig. Og når hun arbejder med farver, træder demenssymptomerne i baggrunden. Hvis du har pårørende eller bekendte der lever med demens, har du muligvis selv erfaret at musik virker på samme måde. Jo, kunsten er vores ven. Eller som titlen på et nyligt værk om Sigríður Björnsdóttir’s arbejde siger det: Art Can Heal.
Kom og bliv inspireret. Det er ikke en stor udstilling, men dyb. Den får fem kulørte farvekridt herfra.

Vase. 2026. Egill Saebjornsson. Photo, Chris Calmer
NORDATLANTENS BRYGGE: Kunsten som din Ven – Udstillingen er støttet af 15. Juni Fonden, A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond og Statens Kunstfond.
Bog om Sigríður Björnsdóttir’s arbejde: Ágústa Oddsdóttir: Art Can Heal. Published by König Books, Germany, 2023
NORDATLANTENS BRYGGE: Kunsten som din Ven – se mere her
NORDATLANTENS BRYGGE: Kunsten som din Ven. Coverfoto: Macho. Sculpture from the 80's. 2022. Egill Saebjornsson. Photo, Chris Calmer
NORDATLANTENS BRYGGE: Kunsten som din Ven er en anmeldelse af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm

