Asger Jorn & Jørn Utzon

 

 

I anledning af GL STRANDs nye udstilling GNIST går fotografen Flemming Bo Andersen tæt på venskabet mellem kunstneren Asger Jorn og arkitekten Jørn Utzon

 

Flemming Bo Andersen har i over tre årtier dokumenteret Utzons værker i hele verden og interviewet arkitekten. Du kan finde fotografens Guide-To-Utzon her. Læs også Flemming Bo Andersens artikel ‘Decades in the Footsteps of Jørn Utzon’ her.

 

 

Asger Jorn New Delhi Maternita 1970-1972 Museum Jorn Silkeborg

 

 

‘Lediggang er roden til al kunst’

-Asger Jorn

 

 

 

Asger Oluf Jørgensen 1914 – 1973

Jorn boede som ung i Silkeborg og havde også senere stærk tilknytning til byen. Han var seminarieuddannet i Silkeborg, hvor han startede sin kunstneriske karriere. Efter seminariet var Jorn klar over, at han ønskede at leve og arbejde som kunstner, og han tog til Paris i 1936.

 

I Paris bliver han elev hos Fernand Léger. Impulserne fra Léger og det kunstneriske miljø i Paris blev bestemmende for Jorns senere udvikling. I de følgende år vendte han tilbage til Paris på kortere ophold, men han tilbragte vinterhalvåret ved Kunstakademiet i København.

 

Asger Jørgensen tog i 1946 kunstnernavnet Jorn. Jorn opholdt sig meget i udlandet, mest i Paris i Frankrig og i Albisola i Italien. I 1940’erne nåede han det helt personlige billedsprog, der blev karakteristisk for ham.

 

 

‘Hvis man ikke går til yderlighederne, er der ingen grund til at gå.’

-Asger Jorn

 

 

 

 

 

Albisola, Detalje. Fotograf Flemming Bo Andersen

 

 

Cobra

Efter krigen var Europa smadret til ukendelighed. På tværs af ødelæggelserne og landegrænserne fandt en gruppe eksperimenterende kunstnere sammen, takket være Jorns udlandsrejser og internationale kontakter. Jorn blev medstifter af Cobra-gruppen.

Foruden Jorn bestod Cobra af den hollandske maler Constant, den belgiske digter Christian Dotremont og malerne Pierre Alechinsky, Karel Appel, Corneille og Carl Henning Pedersen.

 

For at understrege gruppens internationale ambitioner var deres fællessprog fransk og deres navn blev CoBrA, efter de tre hovedstæder Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam, hvis kunstscene de ønskede at sætte deres præg på og tage afsæt fra, i forsøget på at påvirke kunstopfattelsen i de store hovedstæder som London, Paris og Rom.

Asger Jorn & Jørn Utzon

Jorn var livet igennem levende optaget af arkitekturen, og allerede i 1937 havde han assisteret Le Corbusier ved Verdensudstillingen i Paris. Jorn bad i starten af 1960’erne Jørn Utzon om at tegne et museum til sig. Jorn havde en stor kunstsamling (Ca. 5000 værker), hovedsageligt egne værker, men også værker af store udenlandske kunstnere som Pablo Picasso, Fernand Léger og Max Ernst.

 

 

‘Løgprojektet’, øverst finurligt tegnet som udkast af Utzon, med en saltbøsse. Nederst Jørn Utzons mere præcise streg.

 

 

 

 

 

Jorn ønskede at forære sin samling til hjembyen Silkeborg på betingelse af, at der blev opført en ny bygning til samlingen. Jorn og Utzon mødtes flere gange i Jorn’s atelier i Albisola. De tegnede et forslag, som består af et adgangsrum og to store nedgravede huler. Hulerne har form som krokusløg (siden kendt under navnet ”Løgprojektet”) og har ingen rette vinkler, kun krumme overflader.

 

Adgang til museet foregik via et rutschebanelignende net af ramper, alt sammen indeholdt i et underjordisk treetages kammer, hvor det var hensigten at ophænge malerierne frit i rummet. De store huler bades i dagslys via et tag helt af glas, og udstillingssalene rager op over jorden med glasbeklædte åbninger. Glastagene er nordvendte med det formål at samle spredt dagslys, så der falder jævnt og aldrig blændende lys til at udstille billeder i og til at gå rundt i museet i.

 

I tidsskriftet Arkitektur Dk nr. 1, 1964 forklarer Jørn Utzon:

‘Museet, som ligger i en gammel bevokset have sammen med en fagdelt længe, er udformet, så det ikke forstyrrer omgivelserne, men koncentrerer sig 100% indefter.

 

En bygning i flere etager over jorden ville være som en hund i et spil kegler, og respekten for den eksisterende rolige museumslænge fremtvinger en løsning, som ikke ved sin størrelse dominerer omgivelserne.

 

Det føles naturligt at nedgrave museet i jorden til en dybde, som svarer til højden af et tre-etagers hus og kun lade den øverste del – museets én etages høje ovenlys – rage op over terrænet.

 

‘Lysets kraft er betinget af mørkets dybde, hvorfor det at slukkes er lige så rigtigt som at tændes.’

-Asger Jorn

 

 

Udformningen af dette nedgravede museum har et hule- eller ovnagtigt præg. De synlige én-etages ovenlys antyder, fordi de er en direkte fortsættelse af museets vægge, denne huleagtige karakter og viser klart begrundelsen for deres specielle udformning.

 

En hule i sin naturlige form uden rette vinkler har i modsætning til et firkantet rum en udpræget lukke effekt. Kontinuerlige former, som vi har dem her i museet, udtrykker og understreger de firkantede lærreder og genstande på samme kraftige måde, som en rundhorisont på en scene understreger enkeltpersoner og sætstykker.

 

Også gulvet er taget med ind i denne fortsatte bevægelse, og disse bevægede former falder også godt sammen med ideen om at hule museet ud i jorden.’ – forklarer Utzon.

‘Løgprojektets’ inspirationskilde

Jørn Utzon fortsætter, ‘Inspirationen til museets udformning kommer fra mange forskellige oplevelser – blandt andet mit besøg i hulerne i Tatung, vest for Peking, hvor hundreder af Buddhaskulpturer og andre figurer er udhugget i klippehuler ved en flodbred. Disse skulpturer optræder i alle former i kontrast til eller i harmoni med det omgivende rum. Hulerne er alle af forskellig størrelse og form og med forskellig belysning. De gamle kinesiske billedhuggere har eksperimenteret med alle muligheder, og den mest fantastiske er en hule, som næsten er udfyldt af en Buddhafigur med et ca. 7 meter højt ansigt. Tre platforme forbundet med stiger giver den besøgende mulighed for at gå omkring og at komme helt ind på livet af denne kæmpefigur.’

 

 

Utzons inspirationskilde, Buddhafigur. Foto: Flemming Bo Andersen

 

Jorns tidlige bortgang

Jørn Utzons forslag til Jorn Museet blev aldrig opført, fordi konstruktionen med de nedgravede huler ville give problemer på grund af grundvandet. Utzon tegnede derfor et andet forslag i stedet, som skulle bygges på en anden grund. Desværre blev det heller aldrig opført, da Jorn døde i 1973, før projektet gik i gang.

Nyeste pressemeddelse fra Jorn-museet

Arkitektfirmaet Arkitema er blevet valgt til at udarbejde et konceptprogram for det kommende Nyt Museum Jorn i Silkeborg. Pressemeddelsen fortæller: ‘Målet er at skabe rammerne for et kommende kunstmuseum, der skal rumme en imponerende samling af international kvalitet, give plads til eksklusive udstillinger og fungere som et kulturelt kraftcenter.’

 

Pressemeddelsen fortsætter: ‘Målet er tænkt udformet efter princippet i ”Ministeriet for forstyrrelser”, som Asger Jorn opfandt i slutningen af 1950’erne. Ministeriet skal have tre ministerier – et for Kunst, et for Vandalisme og et for Kreativitet’. På den måde er det ønsket, at museet bliver et sted, der ‘udfordrer, overrasker, forstyrrer og inspirerer til at bryde vaner og grænser, stille spørgsmål og til at se verden på en ny måde’, som museet skriver.

 

 

Asger Jorn i Albisola

 

 

‘Kunstens inderste væsen er at gribe mennesket.’

-Asger Jorn

 

 

 

 

Se mere om udstillingen GNIST – J.F. WILLUMSEN / OLIVIA HOLM-MØLLER / ASGER JORN på: www.glstrand.dk – her finder du også information om gratisomvisninger.

 

 

 

Redaktionen retter en særlig tak til fotograf Flemming Bo Andersen

 

 

Indlægget er redigeret af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION