Litteratur

Anmeldelse | Det Danske Bibelselskab: NOTESBIBELEN

Anmeldelse | Det Danske Bibelselskab: NOTESBIBELEN

 

 

 

Et brev fra oven, som der må tegnes i

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | Det Danske Bibelselskab: NOTESBIBELEN

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. på forunderlig vis er det lykkedes at holde udgiften nede på en 300-kroneseddel ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En meddelelse fra det himmelske hundespand? Eller en meddelelse fra det ydre rum? Spændende er det i hvert fald at læse i Guds ord.

 

Og nu er det blevet endnu mere spændende – Bibelselskabet har nemlig udgivet et helt nyt koncept eller udgave af vores velkendte Margrethebibel af 1992 versionen.

 

Først tænkte jeg, at der nok kun var tale om en halv Bibel, altså kun det nye testamente – eller bedre formuleret 'den græske tekst' af Bibelen, men næh nej vi taler om hele gudsordet inklusive den gamle hebraiske del – den med Mosebøgerne og Salmerne og 'De Små Profeter' – alt sammen findes i NOTESBIBELEN.

 

Det forunderlige ved denne udgivelse er, at den ud over at rumme hele Bibelen også har skabt plads til en meget generøs margen, således at man som bibellæser kan skrive notater ned eller som man opfordres til at 'tegne' i margen med sine børn, eller indskrive spørgsmål, kritik eller kommentarer osv.

Et 'privat' værk

Trangen til at tro på noget 'større', en magt, en skaber, en faktor, en ophavsmand – eller på nutidsdansk en 'ophavsperson', eller slet og ret en guddommelig figur, en guddom eller bare Gud – Jahve (Salmernes bog 83,19 – i udgivelsen) som han kalder sig selv i herværende udgave er noget ganske privat for de fleste. Dette største navn af alle findes sågar på Rundetårn – se link her fra KendDinBy

 

Derfor vil mange af de notater, vi hver især gør os, være rimeligt private – lidt som en dagbog, med Gud i hånden. Men lad mig åbne lidt op for mine noter indtil videre – det er det vi vil se på i det følgende:

På opdagelse i Bibelen og mine private noter

Jeg noterer mig, at i Første Mosebog er tilblivelsen af Jorden og himmelen IKKE en del af skabelsesdagene. Der står nemlig i kapitel 1 og bibelvers nummer 1: 'I begyndelsen skabte Gud himlen og Jorden' – så altså ikke en del af skabelsesdagene, hvor Gud for øvrigt den 7. dag hviler eller danderer den. Dette passer meget med den nyeste forskning, der taler om Steady State-teorien, som underkender den 14 milliarder år gamle Big Bang-teori. Måske er universet, som vi kender det, meget ældre – måske uden tid – og har ikke været sammenpresset på, hvad der kan ligge på et knappenålshoved og udsat for omvendt tyngdekraft, men blevet 'bestemt' af noget 'større', med intelligens. Læs min anmeldelse om universets 'fløde kartofler' – har jeg noteret i margen.

Var det et æble?

Jeg kigger lidt videre i teksten. Hov – er der en fejl i denne bibeludgave måske? I kapitel 3 står der, at Eva og dernæst Adam spiste af den forbudte 'frugt', men var det ikke et æble? I denne udgave står der intet om et æble, men kun en frugt, så den kan også være en kiwi, mango, banan, avocado, citron, lime, appelsin eller pære, men nok ikke en kartoffel eller agurk, da de jo ikke gror på træer. Måske var det slet ikke et æble? – har jeg skrevet i margen.

Hvor fik Kain sin kone fra? En fejl?

Som kritisk anmelder er det min opgave at finde fejl, hvis jeg kan, og jeg var tæt på at finde en. Vi kender beretningen om sønnerne Kain og Abel. Kain slog Abel ihjel og dernæst giftede han sig. Men hvem kunne han gifte sig med, hvis der kun var to sønner? (I min margen har jeg sat 5 spørgsmålstegn '?????'). Mærkeligt er det, og en underlig misvisende fejl i Bibelen….. men, nu ligner det jo ikke Gud sådan at lave fejl, så mon der er en forklaring?

 

Jeg læste lidt videre og i kapitel 5,3 står der, at Adam og Eva fik mange børn, både sønner og døtre – og de levede naturligvis meget længere dengang, da de jo lige havde været fuldkomne, inden de syndede. Så Kain blev altså gift med sin søster. Svaret var lige 'om hjørnet' i teksten – det har jeg nu indskrevet efter de 5 spørgsmålstegn.

Undgå klogerier – lad Bibelen forklare sig selv

NOTESBIBELEN kan mere, end at man kan sætte notater ind og skrive i margen – den forklarer også bibelvers ved hjælp af Bibelen selv – et eksempel: I kapitel 3 i Første Mosebog omtales 'Slangen', der fik Eva til at synde med frugten – men hvem ER slangen? Her hjælper denne bibeludgave os, fordi den har sat en krydshenvisning ind – som en fodnote og den henviser til Johannes' Åbenbaringen – den sidste bog i værket og skriver kapitel 20, 2. Her forklares det, at 'Slangen' er Satan Djævelen – smart!

Hvorfor fire evangelier

Længere fremme i Bibelen møder jeg evangelierne, jeg har tit undret mig over, hvorfor der er flere evangelier skrevet af forskellige skribenter om Jesu liv, med stor set samme tekst. Det viser sig dog, at selv om der ikke er uoverensstemmelser teksterne imellem, så supplerer de 4 evangelier hinanden indbyrdes og giver små detaljer, der bekræfter Bibelens ægthed.

 

Et eksempel: I NOTESBIBELEN på side 1190 befinder vi os i Johannes evangelium. I kapitel 6 tales der om Jesu mirakel med at bespise 5000 mænd, foruden kvinder og børn – vi ved ikke præcis hvor mange og familierne var jo store dengang, men et slag på tasken så bespises måske cirka 15.000 mennesker.

 

Hos Johannes får vi ikke noget at vide om præcis, hvor vi er geografisk. Der står blot i vers 1: 'Jesus tog over til den anden side af Galilæas Sø'. Det kan undre bibellæseren, at Jesus mellem alle disciplene vælger at stille Filip spørgsmålet (vers 5): 'Hvor kan vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?'. Hvorfor spørger Jesus lige Filip om det?

 

Her hjælper noterne os igen i pragtværket. I bunden af siden henvises der nemlig til lægen Lukas' parallelberetning. Den findes hos Lukas i kapitel 9, 10-17. Den fortæller os, hvad Johannes udelader, nemlig at vi befinder os i området omkring byen Betsajda. På kortene bagerst i NOTESBIBELEN kan vi se, det ligger helt øverst ved Galilæas Sø – altså meget langt væk fra der hvor Jesus og disciplene ellers færdedes, meget langt væk fra f.eks. Jerusalem (der lå næsten 200 kilometer væk – i bibelsprog mindst 6 dagsrejser). Faktisk var Betsajda et af yderpunkterne i Kristi forkyndervirksomhed. Men igen: Hvorfor vælger Jesus lige netop at spørge Filip om indkøbsmuligheder? Altså oversat til dansk – der er over 5000 tilstede, der mangler mad – så Jesus efterlyser den lokale Bilka. Ligger der en Lidl i nærheden? – spørger han.

 

Er man opmærksom, når man nærlæser Johannes, får man faktisk svaret i Johannes evangeliet kapitel 1,44 – tjek det selv efter i din egen Bibel eller i onlinebibelen. Det, jeg fandt her, har jeg noteret i den til det samme brede margen.

 

Læren her er, at selv ned i de mindste detaljer er Bibelen korrekt. Når man tænker nærmere over det, burde Guds ord vel også være mere eller mindre fejlfrit – mon ik'?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | Det Danske Bibelselskab: NOTESBIBELEN

Foto: Det Danske Bibelselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en fejl? Beliggenhed

En anden tilsyneladende 'fejl' er også af geografisk karakter. I Lukasevangeliet (og i øvrigt også i parallelberetninger i de andre evangelier) 17,11, fremgår det, at Jesus og 'de tolv' vandrede mod Jerusalem FRA Galilæa og Samaria. Altså ifølge kortet bag i NOTESBIBELEN (Kort 3) kom de nordfra.

 

Men i kapitel 18, vers 31 siger Jesus selv 'Se, vi går op til Jerusalem ….'. Mens de i virkeligheden geografisk set gik ned mod Jerusalem. Hvorfor er der denne tilsyneladende fejl?

 

Her kan man give to svar, der begge er rigtige. At gå OP til Jerusalem kan sigte til, at templet lå der – altså det aller helligste – og mest ophøjede. Så i underdanighed sagde man OP, selv om man geografisk på landkortet gik ned.

 

En anden indlysende grund er, at Jerusalem de facto lå højt placeret cirka 700-800 meter over havets overflade, mens områderne nord for Jerusalem i nogle tilfælde lå 300 meter under havets overflade. Så selv om man bevægede sig ned på globusen, så var der tale om en mærkbar stigning i højden på vej op imod Jerusalem.

 

Det svarer lidt til, når man befinder sig i Nordsjælland og siger 'tage ind til København'. Egentlig er det jo ned til København, ligesom man i København siger 'tage ned til Møn' og ikke hen til Møn eller over til Møn eller ind til Møn.

 

Sådan kan man blive ved med at finde guldkorn i Guds ord, og mon ikke også det indeholder en meddelelse til os mennesker om fremtiden? Jo, alt andet ville da være fjollet.

En udgave med special effects

NOTESBIBELEN har som allerede nævnt en række special effects, der kan hjælpe den aktive bibellæser, ud over de brede margener, der kalder på at blive skrevet og tegnet på. Vi finder også som nævnt krydshenvisninger i et fodnoteapparat – så Bibelen ofte kan tolke sig selv. Og som angivet er der landkort bagerst i værket.

 

Som om dette ikke var nok, finder vi også register over navne og steder – et slags hvem/hvad/hvor i miniformat, dog meget begrænset, men lige ved hånden. Tit får nogle (jeg) den opfattelse, at evangelisten og lægen, Lukas var en af de tolv apostle, men registret afslører, at han var én af Pauli medarbejdere. Hvorimod Mattæus beskrives som 'Jesu Discipel' – det er jo genialt med sådan et lille leksikon.

 

Datidens møntenheder har også et afsnit for sig selv i registret. Her kan du læse om, at en dagløn lå på ca. en Denar eller Drakme. Måleenheder har også sin egen plads – hvor meget er 'en alen'? Det kan du nemt finde svar på i registret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | Det Danske Bibelselskab: NOTESBIBELEN

Foto: Det Danske Bibelselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En afskrift man kan have tillid til

Anno 2026 er Bibelen stadig den ældste moderne bog, og vi kan være sikre på dens budskab – det bevidnes af, at hver gang vi finder gamle afskrifter af bibelteksterne svarer de nøjagtig til hinanden selv med mange hundrede års mellemrum – hvilket jo ikke er så mærkeligt, hvis man kender lidt til afskriverne Soferim, Masoreterne og Septuaginta (de 70), folkene der alle havde nultolerance overfor fejl.

 

Endelig er det aldrig lykkedes selv den mest energiske videnskabsmand at finde fejl i Bibelen, heller ikke hvad angår astronomi og hygiejne forskrifter i Moseloven. Hvis der synes at være en fejl, finder bibellæseren altid en forklaring eller svar i netop Bibelen, som selv videnskaben må goutere. Nå, ja Jordens 'kugle' eller 'bold' og himmellegemernes 'omdrejning og skygge' findes også omtalt i værket – vist nok et par år før videnskaben opdagede 'old news'.

 

NOTESBIBELEN er et sobert tilbud fra bibelselskabet til befolkningen. Det skal indrømmes, at jeg ved første øjekast og gennembladning af værket fik den tanke, at vi nok lå på et prisleje godt over 1000,00 kr. Men på forunderlig vis er det lykkedes at holde udgiften nede på en 300-kroneseddel. Den næste tanke kunne være, at man egentlig – måske endda burde forsøge sig med at uddele NOTESBIBELEN gratis, som i nogen grad skete omkring Kulturby '96, med Det Nye Testamente – måske ved hjælp af frivillige bidrag?

 

God tegne og læselyst i verdens ældste moderne bog!

 

 

 

BONUS: Jeg har talt en del om Bibelens naturlige og medfødte ufejlbarlighed. Jeg tygger dog videre på en klar fejl – ikke i Bibelen, men i Kristenhedens doktriner; Jesus Kristus siger selv i Johannes' evangelium 14,28 'Faderen er større end jeg' og i Mattæus evangeliet 24,36 'om den dag ved ingen noget KUN Faderen'. Hvordan stemmer disse udtalelser overens med dogmet om treenigheden? Altså at GUD skulle være en del af tre ligeværdige personer – Faderen, Sønnen og Helligånden. Hmmm ….. Mon ikke Gud adskiller sig fra de to andre? Han er jo uden begyndelse – er han ik'?

 

 

 

 

 

 

 

Se trailer her

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse | Det Danske Bibelselskab: NOTESBIBELEN – se mere om Bibelen

 

 

 

 

 

Anmeldelse | Det Danske Bibelselskab: NOTESBIBELEN er skrevet af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION