Junglebogen | anmeldelse: EVENTYRTEATRET

Glassalen i Tivoli

Foto: Thomas Hergaard

✮✮✮✮✮

' ……. alle sejl er sat til i denne jubilæumsforestilling, hvor kostumer, scenografi, dans og musik går op i en højere enhed …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Eventyrteatret har i år femogtrediveårs jubilæum, og man kan roligt sige, at der ikke er blevet sparet på noget. Junglebogen er et festfyrværkeri af en forestilling med eventyrlige kostumer, en overdådig scenografi og et ensemble, der sprudler af energi.

Scenografi og kostumer

Kostumedesigner Christine Brincker har skabt de mest fantasifulde skikkelser, og i samme åndedrag skal scenograf Kirsten Brink nævnes. Man føler sig hensat direkte til junglen, hvor røg og effekter er med til at fuldende oplevelsen. Kulisseopbygningen er genial. I det ene øjeblik befinder vi os blandt junglens dyr, og i det næste er vi på et kontor. Det er smart lavet, og sceneskiftene kører som på skinner.

Silas Holst har stået for både manuskript og instruktion, og det har han gjort fantastisk godt. Han har formået at få hele ensemblet til at fremstå professionelt. Koreograf Josephine Ellefsen har ligeledes gjort et forrygende stykke arbejde. Koreografien er tilpasset de medvirkendes forskellige niveauer, så alle kommer til at tage sig godt ud. Når dansenumrene kræver præcision, er den der også. Det gælder blandt andet i to kontorscener med Karen Korrupt, Freja Larsen, dansende i forgrunden.

Foto: Thomas Hergaard

Mowglis verden

Vi møder menneskedrengen Mowgli, som bliver fundet i junglen og vokser op hos ulvemoren Akela og hendes unger. Panteren Bagheera og den livsglade bjørn Baloo er også en del af hans verden. Men da den frygtede tiger Shere Khan vender tilbage, bliver Mowglis tilværelse truet. Han må lære at stå på egne ben og finde ud af, hvor han hører til. Undervejs møder han blandt andre slangen Kaa, abernes konge og to gribbe, der har særdeles vågne øjne på muligheden for et måltid.

Et nutidigt twist

Og det er så her historien har fået et nutidigt twist med miljøaktivisten Annika. En spejdergruppe er på tur, og Annika er en del af den. De opdager, at store maskiner er ved at fælde junglen, og at det er hendes far, Henning Hvidvask, som driver papirvirksomheden Papirmagi A/S, og hvor Karen Korrupt er hans højre hånd. Virksomhedens aktiviteter truer junglen, og dermed bliver kampen for Mowglis hjem også en kamp for naturen. Projekt Junglefiber kommer ind i billedet som en mulighed for at fremstille papir af andre plantefibre fra junglen, såsom bambus og blade, så træerne kan blive stående.

Det skal indskydes, at spejdergruppen er en væsentlig del af handlingen, og at der udspiller sig mange pudsige situationer mellem gruppens medlemmer. Lederen Arne kan ikke lede noget som helst, og hans assistent opdager endelig, at han kan noget selv, uden at skulle underlægge sig Arne. Silas Holst har flettet små psykologiske pointer ind i de humoristiske optrin, som giver figurerne dybde og forestillingen stof til eftertanke uden at det virker belærende.

Miljøaktivismen er bestemt ikke noget dårligt greb. Det er et emne, vi alle må forholde os til, og som ligger mange børn og unge på sinde, også dem på scenen. Rudyard Kiplings Junglebogen udkom i 1894, men Silas Holst har givet den gamle fortælling en højaktuel vinkling. Det viser, hvor fremsynet og moderne Eventyrteatret arbejder med sit stof.

Foto: Thomas Hergaard

Skuespillerne i rampelyset

Der er i det hele taget mange talenter i forestillingen. Det ville blive vanskeligt at nævne hele ensemblet, men nogle præstationer må fremhæves.

Freja Larsen er som Karen Korrupt en lille dynamitbombe. Hun optræder med et bragende overskud, har en flot sangstemme og er ganske enkelt en lille superstjerne i forestillingen.

Trine Marie Wisborg har som slangen Kaa fundet et bevægelsesmønster og en stil, der får hende til at fremstå lige så lusket og slibrig som en slange. Hun hvisler på s'erne uden at læspe og gør det med en elegance, der giver figuren sit helt eget udtryk. Hun er virkelig helstøbt i denne karakter. Man lægger mærke til hende.

Mads Fleron Villebro er strålende som den store, stygge tiger Shere Khan. Han synger rigtig godt og gør ikke mindst indtryk i nummeret »Kom her«. I det hele taget er der mange bemærkelsesværdigt gode sangstemmer at glæde sig over.

Hubert Friis Voss og Emma Grant-Rosendahl spiller de to gribbe Malte og Ebert. De følger hele tiden i kølvandet på Shere Khan og håber, at der falder lidt ådsel fra et menneskebarn i hænderne på dem. Eller skal vi hellere sige i næbbet og kløerne? En sjov lettere eksalteret duo, som står fint i kontrast til de andre fremtrædende karakterer.

Julia Bircow er endnu et stort talent. Hun spiller abernes konge. Julia har en stor stemme, og jeg vil tro, at hun er en af dem, vi kommer til at se en del til på de danske scener i fremtiden.

Silas Santin er sød og charmerende i hovedrollen som Mowgli. Stemmen er endnu ikke så stærk, men han spiller udmærket og finder sig til rette i rollen som menneskedrengen, der hopper omkring på scenen. Han skal nok vokse med opgaverne i de kommende år.

Fortælleren Frida har en formidabel diktion og kæder forestillingen smukt sammen. Som ulvemoren Akela er Emilia Refnov omgivet af syv små, søde ulveunger, der er med gennem forestillingen, og de er alle nuttede og spiller flot.

Stuart Goodstein har skrevet musikken og sangteksterne, og her er ørehængere og dejlige melodier, som de mange gode stemmer får lov til at folde ud.

Foto: Thomas Hergaard

Winstons dom

KULTURINFORMATIONs junioranmelder Winston på 6 år var ovenud begejstret. Han sagde, at det var ’enormt’ flot og spændende. Winston havde travlt med at kigge rundt og følge med. Det var en af de andre fine ting i forestillingen: Hele Glassalen blev brugt. Balkonerne, gulvet i salen, scenen, alt var i spil. En god idé så ingen nåede at falde hen i bare to sekunder. Lige noget for Winston.

Jeg har set flere af Eventyrteatrets forestillinger, men Junglebogen er nok den mest imponerende. Alle sejl er sat til i denne jubilæumsforestilling, hvor kostumer, scenografi, dans og musik går op i en højere enhed. Det kan godt være, nogen vil kalde det amatørteater, men så kan jeg garantere, at det er amatørteater på et højt niveau. Her er beviset på, at en god instruktør kan få næsten alt til at fungere. Man kan næsten ikke ønske sig mere. Super underholdende forestilling.

Foto: Thomas Hergaard

Manuskript og instruktion: Silas Holst. Komponist og sangtekster: Stuart Goodstein. Koreografi: Josephine Ellefsen. Kostumedesigner: Christine Brincker. Scenograf: Kirsten Brink. Sanginstruktør: Kristoffer Skriver Nordentoft. Lysdesigner: Peter Clausen. Lyddesign og afvikling: Steven Winther-Madsen. Sminkør: Nina Samuelsen. Kulissebygger: Theis Witzel. Instruktørassistenter: Andrea Bruhn Kyhnæb og Niels Münsberg Cederstrøm. Kostumeassistent: Masja Richter Aastrup. Koreografassistent: Ida-Marie Hjertholm. Rekvisitør: Jonas Burkal Hansen. Forestillingsleder: Linda Lykke Tilgaard Rasmussen. Lysafvikler: Malthe Granberg. Videograf: Louise Eriksen. Spotfører og mikroport: Ida Lünell Bruun, Liva Essendrup, My Marie Okholm, Julius Molsen og Flemming Nielsen. Paradeansvarlig: Josephine Tilsted. Paradeassistent: Maja Flaskager. Fotograf: Thomas Hergaard. Plakat: Per O. Administration og billetansvarlig: Helle Due. Sponsoransvarlig: Axel U. Henriques. Bogholder: Marianne Friis. PR og kommunikation: Emilie Søndergaard. Produktionsleder: Johanna Vissing Majgaard. Kunstnerisk leder: Silas Holst. Teaterdirektør: Susanne Vognstrup.

Junglebogen. Eventyrteatret. Glassalen i Tivoli. Forestillingen spiller til 18. oktober 2026 – få mere information

LÆS OGSÅ:

ALICE I EVENTYRLAND indtager Glassalen – Eventyrteatret

DET LILLE TEATER: Har du set min skygge?

AALBORG TEATER: Jorden rundt på 80 dage

RIDDERSALEN: Flaskepost

Børneforestilling: PETER KANIN

Junglebogen | anmeldelse: EVENTYRTEATRET er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm