CPH:DOX – ‘NAKSKOV 1:50’

 

En film af Matilda Mester

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

Redaktionsmanifest CPH:DOX 2022

Vi har i mange år fulgt CPH:DOX med stor interesse.

Igen i år har vi strømlinet vores anmeldelser, så de alle koncentrerer sig om to overordnede punkter:

1: Beskrivelse af filmen. Hvad filmen handler om.

2: Filmens dramaturgi. Hvordan grebet (mode) er tilrettelagt i dokumentarfilmen.

 

 

 

 

CPH:DOX – ‘NAKSKOV 1:50’ er en enestående dokumentarfilm. Vi kommer ikke uden om, at Matilda Mester har skabt stor filmkunst. NAKSKOV 1:50 bærer denne titel, da vi som udgangspunkt besøger de lokale modelbyggere i Nakskov, som alle tidligere har været ansat på skibsværftet. Nu bygger de usædvanlig virkelighedstro modeller i 1:50 af det ellers så før driftige Nakskov Skibsværft (1916 – 1987).

Nedlukningen

Værftet var den største arbejdsplads på Lolland-Falster med tusindvis af ansatte. Med dets nedlukning går de mange arbejdere og funktionærer en grum og isnende arbejdsløshed i møde.

 

Vi dykker ned i arbejdspladsens storhedstid med anekdoter og fakta. Der zoomes ind på selv de mindste faggrupper, og på gamle film kommer vi med på deres firmaskovture, og fagforenings komsammener. De historiske tilbageblik er ultra godt skruet sammen, og er på ingen måde kedelige. Det hele bindes sammen af tidligere arbejdere, der i nutiden ser tilbage med vemod på dengang, de var med til at skabe enorme fartøjer, der den dag i dag er i drift på verdenshavene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øgenavne og lydspor, der afsætter ‘lydspor’

Vi sidder med ved bordene i de gamle kantiner og oplyses om gamle ‘øgenavne’ og diverse skarnsstreger, der er blevet begået i tidens løb. Et velgennemtænkt lydspor flankerer på understregende vis ‘stilstanden’ og afviklingen af et samfund af rare danske medmennesker, der af udefra kommende kræfter og Asiens fremfærd blev frataget deres værdighed og arbejde. Lydsporet ‘klinger’ med klokker og andet slagtøj, der ‘klinger af’ og rangler og afslutter livskapitlerne.

 

Resterne af det gamle værft besøges også og vi beriges med forklaringer og tegninger af forgangne projekter. Også dem der aldrig blev til noget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endelig er det ikke kun skibsværftet, der tages under øjesyn, men også OTA – Solgrynfabrikken, der lukkede i 1980’erne og sukkerfabrikken, der stadig eksisterer. Vi får indblik i, hvordan 10.000-vis af polske sæsonarbejdere hvert år deltager i høsten af sukkerroer gennem årtierne.

 

Nakskovs klubber og foreninger aflægges også besøg. Vandet spiller her en rolle og er ofte omdrejningspunktet i fritidsbeskæftigelserne, selv om sammenholdet og bysbarnsvenskaberne er endnu stærkere faktorer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Expository interaktion

Dokumentarfilmen NAKSKOV 1:50 er usædvanlig nærværende. Ofte er kameraføringen håndholdt, og bevidst (tror jeg) kommer boomstangen på besøg ned i billedet i hvert fald ved en lejlighed. Ligeså deltager instruktøren i enkelte scener som snakkesaglig interviewer i baggrunden. Vi har den fortællende voiceover, der med fakta guider os gennem det hærgede landskab af vanskelige livsvilkår. Retrostilen følges tildørs af ‘gammeldags’ (slørede) rulletekster i filmens slutning.

 

Filmen er bestemt seværdig og man overraskes over, hvordan kløgtige greb og filmkunst kan skabe en så gennemarbejdet film om dette mindre glamourøse emne, som arbejdsløshed nu engang er. Formidlingen viser, hvordan dygtige mennesker med hænder og hoved skruet ordentligt på blev tvunget til at stå af på tælling i uretfærdighedens blinde spil.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se mere om CPH:DOX 2022 her

 

 

Alle fotos: Matilda Mester / Maximilian Haslberger

 

 

 

 

 

 

CPH:DOX – ‘NAKSKOV 1:50’ er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION