VIVIENNE McKee som SHIRLEY VALENTINE

✮✮✮✮✮

‘…. igen er vi vidne til McKees utrættelige formåen på de skrå brædder ….’

– Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

Husmoderen fra Liverpool er kørt godt og grundigt fast i livets rutiner og fastlåste forventninger. De fire vægge er blevet hendes usynlige fængsel, og kvinden Shirley Valentines ungdomsdrømme er fordampet sammen med opvaskevandet og de huslige pligter. Hun snakker med væggene (publikum) og forskellige imaginære personer. Et ‘lille’ glas hvidvin hjælper hverdagen lidt på gled.

Liverpool jargon

VIVIENNE McKee som SHIRLEY VALENTINE leverer ikke overraskende en pragtpræstation, der siger spar to. Hun gør det på sit modersmål, men tag ikke fejl – divaen har tillært sig en præcis Liverpool arbejderklasse jargon, det blæser håret tilbage med den skønneste humor. Og selv om forestillingen fremføres på engelsk, er den forståelig for langt de fleste danskere.

Publikum suges ind i det undertrykte univers, så kedeligheden og kedsomheden bringer tårekanalerne på overarbejde. Mand! – hvor man dog føler med den sprælske, men udhungrede kvinde. Shirley ‘træder så varsomt, at hun næsten ikke er til’ (citat – Niels Skousen). Og det traditionsbundne ægteskab med Joe lader ikke meget luft komme under vingerne på den smukke kvinde.

Lykken tilsmiler dog Shirley Valentine og en tur til Grækenland sætter lidt fut i foretagendet og hun bedyrer da også, at der normalt ikke er meget ‘Greece’ i hendes liv andet end den ‘grease’, hun koger mad i til sin hængerøve mand.

VIVIENNE McKee som SHIRLEY VALENTINE

Vores folkeeje i aktion

Vivienne ‘Valentine’ McKee er ene mand (læs Diva) på scenen, og for teaterfolk ved man nok, hvad det betyder. Skuespilleren får ingen pauser undervejs i dramaet andet end den planlagte, naturligvis. Samtidig har hun heller ikke nogen til at ‘samle sig op’, hvis en replik misses eller nogen til at byde ind med hints eller reminders, eller andet. Vi ser her, hvilket stof vores dansk/engelske folkeeje er gjort af, og præsenteres for et umådeligt velspillet drama med gestus og mimik, som kun McKee kan levere det.

Vi må vikles ud af det, vi er viklet ind i

At vi alle i større eller mindre grad kender til den suppedas Shirley Valentine er viklet ind i, er et faktum, og coronasuppressionen har også bidraget til manges fastkøring af familieliv, arbejde, bankgaranti og morgenkaffe!. ‘Udvikling – er at vikle sig ud af det, man har viklet sig ind i!’, som min gamle ven NielsH plejer at sige.

Det er den kendte britiske dramatiker Willy Russell, der skriver forestillingen i 1986 og den har også været filmatiseret. I det dansk/engelske regi på Teatret ved Sorte Hest og London Toast Theatre er instruktøren en gammel kending nemlig Helen Tennison.

Til premieren er det næppe nødvendigt at nævne, at hele holdet fra London Toast var mødt talstærkt frem, og at der allerede nu varsles kabaret til vinter nok engang. (Det gør lidt ondt, også på deres anmelder, at hele to sæsoner med den kendte kabaret i TIVOLIS glassal har måttet slås med coronaens hærgen).

Forestillingen varer ca. 1 time og 40 min. inkl. pause.

Flyv med ud i fremtiden og få glæde af livet med SHIRLEY VALENTINE helt frem til 14. maj på Sorte Hest.

Læs eller genlæs Vivienne McKees klumme til Tidsskriftet KULTURINFORMATION her

VIVIENNE McKee som SHIRLEY VALENTINE