Nørrebro Teater: STALINS DØD

✮✮✮

‘ …….. Scenografien er super sovjetisk, gennemført og velgennemtænkt ….. ‘

– Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

Morskabsteatret på Nørrebro er endelig kommet frem til den længe ventede opsætning af STALINS DØD.

Skæbnens ironi og blinde spil ville, at forestillingen lå klar for to år siden, og covid-19 spændte så meget ben, at den aldrig så sin opførelse. Samtidig skete det i præcis disse dage for et år siden, at krigen brød ud i Ukraine. Så grundet pandemiens øretæver er forestillingen mere aktuel end nogensinde, omend det er uagtet og ingen havde ønsket det fra starten.

STALINS DØD tager udgangspunkt i landsfaderen Josef Stalins død i 1953. Vi følger inderkredsen omkring ham – de partifæller, der stadig er i live, og ikke er blevet likvideret eller sendt i Gulag. Magtkampene er i gang – hvem skal tage over efter Stalin? Og hvordan? Mistillid, intriger mistro truer.

Ensemble

Mathias Flint spiller Stalin, og ikke overraskende mestrer Flint denne rolle til fulde. Vicki Berlin er Khrusjtjov. Og sådan kunne vi blive ved. Det 9 mand store ensemble spiller et utal af roller og vi ser også Thomas Mørk som doktor Lokumski(d), og som bly viol. Thomas W. Gabrielsson er Beria og han fremstår yderst sovjetisk og brillantinestinkende bag de gamle hornbriller.

Kan udenlandsk humor gøres dansk?

STALINS DØD er adapteret fra film og Graphic novel til teaterforestilling og oversat til dansk. Filmen havde premiere i 2017. Filmen var baseret på den Graphic novel som udkom mellem 2010-2012 af samme navn, skrevet af franskmænd. Om det er muligt sådan uden videre at ‘oversætte’ den humor, andre nationer i verden finder hylende morsom, tvivler jeg på. Ærlig talt var der ikke meget at grine af.

Jeg sad på række med Per Pallesen. ‘Dansk Naturgas’ var unik og morsom i monopol tv-ets tid, og jeg vil vove den påstand, at denne gennemarbejdede humor holder vand i dag. Et fantastisk koncept var skabt mellem Kenter, Peüliche og Pallesen og ‘sit fru Christoff’ sidder stadig i skabet og har indskrevet sig i hjerternes historiebøger. Men ville englændere og amerikanere sådan uden videre finde det morsomt? Hvilke præmisser og forudviden skal opfyldes? Kan historikken fra Pheiffer revyerne trækkes ned over hovedet på andre nationer?

Lyspunkter

Den flere timer lange forestilling har sine små lyspunkter, men de er få. Doktor Lokumski laver obduktion på scenen, og det topper bestemt.

Scenografien er super sovjetisk, gennemført og velgennemtænkt. Det kan ikke tages fra Nørrebro Teater, at det er bare noget, de kan. Kostumerne er på højt niveau. Både scenografi og kostumer kan Franciska Zahle tage æren for.

Er det morsomt?

SkuFan vulgariteter har en stor plads i forestillingen. Hvis man synes, det er sjovt med bandeord i hver femte sætning, så vil man elske forestillingen. ‘The F word’ – er jo bare så sjovt…. eller er det? Nej, egentlig ikke. Hvorfor alle disse ukvemsord?

Morskabsteater? Nej. Underholdning? Ja. Sjovt? Måske. For første gang i lang tid tog jeg mig selv i at have lidt medlidenhed med skuespillerne. Skuespil er et hårdt fag. Opgaver for en skuespiller er tilvalg eller fravalg, men at lægge ryg til et adapteret teaterstykke, der skal være morsomt uden egentlig rigtig at være det, kræver sin mand eller kvinde.

Thomas W. Gabrielsson har jeg stor respekt for som skuespiller, han er jo endda flersproget, men hvorfor skal hans stemme skråle flere timer i træk? Er det noget, instruktøren har fundet på? Om Gabrielsson har trænet stemmen op til skråleriet vides ikke, men risikoen for at blive hæs og må aflyse forestillinger er til stede.

Overfor en nation, der er vant til KLOVN og nu også ‘kunstværket’ ORKESTRET i TV er STALINS DØD lidt ved siden af. Opsætningen af DIKTATOREN var af en helt anden støbning. Lad os håbe, det er en enlig svale og vi får lidt mere seriøsitet og respekt for publikum på banen i kommende forestillinger.