Animationsfilm: ELEMENTÆRT
Film

Animationsfilm: ELEMENTÆRT

Animationsfilm: ELEMENTÆRT

 

 

 

 

 

Animationsfilm: ELEMENTÆRT
ELEMENTAL. © 2022 Disney/Pixar. All Rights Reserved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. en film med morale, pakket ind i utroligt flotte farver ….’

 – Louise Frevert, KULTURINFORMATION.ORG

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fire klassiske elementer skal vi helt tilbage til den græske filosof Empedokles for at kende, men oprindelsen er nok mytologisk. Empedokles mente at alt var dannet af et uomskiftende ene. Ud over de fire elementer ild-vand-luft-jord, var der også fire kræfter, nemlig kærlighed-den samlende kraft, had-den splittende kraft, sorg-den klæbende kraft, glæde-den styrkende kraft. På en eller anden måde er alle elementerne forenet i modsætningsfyldte forhold.

 

De fire elementer, ild-vand-luft-jord, har også været gennemgående i bl.a. alkymien, antroposofien, sammen med de fire temperamenter. Man kan i denne forbindelse også tage de fire årstider med. Det er i virkeligheden det filmen handler om, hvordan vi lever sammen som individer på jorden, i forhold på kryds og tværs af religion, race, kulturelle baggrund og køn. Det er ikke altid lige nemt for alle personer og der eksisterer heller ikke samme rettigheder overalt på planeten.

 

 

 

 

 

Animationsfilm: ELEMENTÆRT
FUELING THE FIRE.  © 2023 Disney/Pixar. All Rights Reserved.

 

 

 

 

Handlingen i ELEMENTÆRT

Ild-elementerne Buller og Lucinda Lumen er sammen med datteren Ilena, flyttet til Elment City. De møder modstand fra de andre elementer i byen og etablerer sig i den del af byen, hvor ild-elementerne bor. Man fornemmer lidt China Town.

 

De åbner en dagligvarebutik kaldet ‘Ildstedet’, hvor en blå flamme symboliserer deres kulturelle traditioner og arv. Buller ønsker at deres datter Ilena skal overtage butikken, men hun har et iltert temperament, som hun først skal lære at styre. En dag passer hun forretningen og kunderne bliver for meget for hende. Hun flygter ned i kælderen, hvor hendes brændende udbrud får et vandrør til at springe.

 

Evan dukker op ud af et vandrør, han er et vand-element og by inspektør. Evan opdager at installationerne er defekte og indberetter det til sin luft-elementarbejdsgiver Sus Cumulus. Hun vil have Ildstedet lukket. Evan vil gerne hjælpe Ilena, og får Sus overtalt til at give dem en deadline til at få udbedret skaderne. De prøver at finde fejlen. De opdager et hul i en dæmning. De dækker hullet med sandsække. De kan ikke holde, så Ilena bruger sin glasfremstillingsevne til en forsegling af hullet. Buller insisterer på at Ilena skal overtage forretningen, men hun nægter. Desværre sker der igen en oversvømmelse og nu er gode råd dyre.

 

 

 

 

 

 

 

Animationsfilm: ELEMENTÆRT
FATHER KNOWS BEST. © 2023 Disney/Pixar. All Rights Reserved.

 

 

 

 

En dannelsesrejse

Emnerne i filmen er meget relevante i vores tid og viser vigtigheden i at vi skal opfører os ordentlig overfor hinanden. Vi skal også kunne sige fra overfor ting vi ikke har lyst til og finde rum for selv at kunne få lov til at vælge. For at give plads til hinanden, er tolerance nødvendig. Vi kommer ud på en længere dannelsesrejse med Elementært, men det er en god rejse.

 

Historien er måske lige lovlig kompliceret, men min junioranmelder, Edith (7 år), synes det var helt i orden og mente at man sagtens kan følge med, hvis man lige koncentrerer sig en smule (Tag den Farmor!). Det er vel et synspunkt, der også skal vægtes i denne sammenhæng, når det nu er en familiefilm. Endnu en fin detalje, som faktisk også er med i filmen. Det er vigtigt at være til stede i nuet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION
ELEMENTAL – Fern. © 2023 Disney/Pixar. All Rights Reserved.

 

 

 

 

 

 

En morale

Det er en skøn og udtryksfuld animationsfilm. Der er lagt vægt på at man for det meste har alle farvenuancer med, orientalske elementer og naturligvis de fire elementer, der er omdrejningspunktet i filmen. Flot og levende. Figurerne er særdeles udtryksfulde. De udtrykker følelserne på bedste vis, så ingen er i tvivl om hvad der menes. Vi så filmen med de danske stemmer, som var virkelig gode.

 

 

Det er en film med morale, pakket ind i utroligt flotte farver. En film for alle i alle aldre. Ingen censur – så lillebror må godt komme med.

 

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION
SUPERFAN.  © 2023 Disney/Pixar. All Rights Reserved.

 

 

 

Animationsfilm: ELEMENTÆRT. Computeranimeret familiefilm, komedie, fantasy. Forfattere: Peter Sohn, John Hoberg, Kat Likkel, Brenda Hsueh. Instruktør: Peter Sohn. Stemmerne i den amerikanske og danske version: Ember Lumen-ild-Leah Lewis-Ilena-Zelma Lewerissa, Wade Ripple- Vand-Mamoudou Athie-Evan-Alvin Olid Bursøe, Gale Cumulus-Luft-Wendi McLendon-Covey -Sus-Tina Gylling Mortensen, Clod-jord-Mason Wertheimer-Adam Eiberg Kastaniegaard Bernie-Ronnie Del Carmen-Buller- Runi Lewerissa, Cinder-Shila Ommi-Lucinda-Nukâka Coster-Waldau, Brook-Catherine O`Hara-Rebekka-Jeanne Boel m.fl.

 

 

 

 

Animationsfilm: ELEMENTÆRT – se trailer her

 

 

 

 

Animationsfilm: ELEMENTÆRT er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION