Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH
Film

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH

 

 

 

 

 

 

En klassisk B-film

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH

© UIP

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. som en schweizerost uden huller med Toblerone på toppen …. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

First of all – JURASSIC WORLD – REBIRTH hævder at skulle opleves i biografen (på spots og den slags). Spørgsmålet er why? Vent til den kommer på en streamingstjeneste, hvis du har et par timer til overs en sen aften med rødvinsglasset inden sengetid – måske til vinter. Alternativt her i sommer hvis du bliver påtvunget et barnebarn og eller et bonusbarn eller dit eget skilsmissebarn, og du tør at begive dig udenfor jeres opholdssted mellem regnbygerne, orkanen eller haglbygerne og ludospillets muligheder er udtømt, så husk at lokke med is og for alt i verden slik, mens I indfinder jer i biografmørket.

 

JURASSIC WORLD – REBIRTH er ikke nogen god film. Til sammenligning i samme genre husker vi de langt bedre forgængere. Vi husker Alien-filmene, Blade Runner-filmene eller Starwars/Ringenes Herre-filmene. Vi er så dejligt forvænte – og det med god grund.

 

Engang lavede en instruktør, der hed Steven Spielberg herlige eventyrfilm – down at the memory lane: Indiana Jones og ET – ham der det cute rumvæsen med 'phone home' (jeg ønskede mig brændende en plastik-figur af ET og tro det eller lad være, det fik jeg i 1982). Spielberg var garant for nogle af verdens bedste film – her kan, i en helt anden genre, nævnes Schindlers Liste (1993) og Saving Private Ryan (1998). At Steven Spielberg orker at lægge navn til en klassisk B-film som Executive producer fatter man intet af – er man virkelig så udslidt, når man er 7-78 år? Eller har en af verdens bedste filmmagere praktisk taget intet haft med filmen at gøre? Og stakkels John Williams – hans legendariske musiktema genlyder også som et fjernt ekko i JURASSIC WORLD – REBIRTH . Øv!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH

© UIP

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH

© UIP

 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH

© UIP

 

 

 

 

 

 

 

 

Det tynde (set før) plot

Det ikke fængende og tyndbenede plot kan næsten stå på én linje, men jeg tillader mig selv den luksus at skrive flere linjer. Filmen er naturligvis beslægtet med de tidligere udgaver af JURASSIC-filmene (du ved de rigtige eventyr- og gyseragtige fantasifilm om dinosaurerne i nutidens verden).

 

I JURASSIC WORLD – REBIRTH befinder vi os i en parallel nutid, hvor de genopstandne (og ikke genopstandne) dinosaurer har fået lov til at leve i en relativ forstand blandt mennesker og de kan besøges i forskellige zoologiske haver og temaparker.

 

Dinosaurerne er blevet et brand, men populariteten er svingende i vores forstyrrede tidsalder. Tilbage på de gamle øer, vi kender fra de første film, er der opstået mutationer og 'ulovlige' krydsninger af arterne er slået fejl og kommet ud af kontrol.

 

Det viser sig dog, at disse fortidsmonstre måske indeholder en 'nøgle' til et længere og bedre liv, og dette vil en medicinalvaregigant udnytte. En stor dum dreng (Rupert Friend – i en kejtet bedaget udgave) fra en medicinal virksomhed hyrer 'the one and only Lara Croft' i skikkelse af Scarlett Johansson, der spiller lejesoldaten Zora Bennett – helt ærligt, det er nærmest for åndssvagt! Indrømmet jeg ville have foreslået det samme, dengang jeg gik i tiende klasse og vi skulle lave et fælles filmprojekt – vi havde dog ingen Croft/Johansson – klassens babe hed Line og hun tilbød engang at købe en lækker t-shirt, jeg gik med 'for penge'. Line fik den ikke og jeg har stadig t-shirten den dag i dag – jeg sender et venligt smil til Line, hver gang jeg i sommervarmen beklæder min torso med den – men det er jo en helt anden historie.

 

Denne grønskollingdreng Martin Krebs (stadig Rupert Friend) får også fat i en videnskabsmand og man agter at tage DNA-prøver af 3 arter blandt dinosaurerne på 'den forbudte ø', hvor eksperimenterne er gået glat. Og hvis du tænker, at det er dinosaurerne sikkert ikke så glade for, så har du tænkt rigtigt.

 

Et lille team drager af sted til 'den forbudte ø', og undervejs flettes de ufrivilligt sammen med en skibbruden 'taber-familie', der er super dårligt tilpasset historien.

 

Det er næppe en stor spoiler at røbe, at dinosaurerne i nogen udstrækning gnasker løs på medlemmerne af ekspeditionen. Og hvad med de DNA-prøver, der angiveligt kan bedre livsvilkårene for menneskeheden? Mon de når sikkert frem og hvem skal have glæde af dem? Alle? Eller kun en særlig rig elite? Hvis du gider, kan du se filmen og finde ud af det.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH

© UIP

 

 

 

 

 

 

 

 

Kulturinformation

© UIP

 

 

 

 

 

 

Amerikanske reklamer og en ET

JURASSIC WORLD – REBIRTH er en film fyldt med green screen teknik og åbenlyse reklamer (læs: ikke skjulte) for amerikanske produkter for snack og junk, så det lugter af gratis biografbilletter – at sige man skal have penge for at se filmen er at stramme den! Kommer den på filmstriben? Så se den der.

 

JURASSIC WORLD – REBIRTH er som en schweizerost uden huller med Toblerone på toppen. Det meste af den klassiske suspence og pay-off er hældt ned i reagensglasset og bunsenbrænderen kommer på overarbejde, da den fjollede lille pige i 'taber-familien' får sig en ET-lignende dinosauer-baby (som kæledyr), der blot er taget med for at ære en bedaget pensionist, der står som producer. En konform film, med en masse computeranimerede glubske fortidsmonstre, der totalt har mistet grebet, som du ikke behøver at spilde dyrebare solskinstimer på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kulturinformation

© UIP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH – traileren til årets flop kan ses her 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH – se mere her

 

 

 

 

 

Anmeldelse: JURASSIC WORLD – REBIRTH er filmkritik begået af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION