Copenhagen Contemporary: SOFT ROBOTS

Silas Inoue, Wash, Horsens Kunstmuseum, 2023. 140 × 760 × 560 cm (variable measures). Courtesy The Artist and Horsens Kunstmuseum. Photo: Jacob Friis-Holm Nielsen

✮✮✮✮✮✮

' ….. udstillingen er på mange måder overvældende, men det er en af dem der SKAL besøges ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

SOFT ROBOTS er titlen på Copenhagen Contemporarys, CC, nye og meget ambitiøse udstilling. Det er international samtidskunst i verdensklasse, men ikke kunst som vi plejer at se og opleve den. 15 markante internationale og danske samtidskunstnere, som arbejder i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, syntetisk biologi og spirituel længsel, er med på udstillingen. Det er umiddelbart vanskeligt at definere, hvad der er det direkte og centrale i denne sammenhæng, for alle værkerne berører forskellige følelser og ting, indenfor denne nye kunstform.

Værkerne kan virke sanselige og samtidigt er det uforståeligt, at det kan berøre dig følelsesmæssigt, når du kigger på små plastikdimser, som ser ud til at være levende og ånder. Det er tankevækkende. Kan kunstigt fremstillede kunstværker føles autentiske? Vi taler jo om robotter. Kan en robot vække følelser i os mennesker? Kan vi følelsesmæssigt blive berørte af disse kunstigt fremstillede væsener?

Noget helt nyt

Lad mig med det samme slå fast, SOFT ROBOTS er ikke en almindelig kunstudstilling. Jeg havde aldrig forstillet mig at se så mange elektrificerede kunstværker samlet. Vi er vant til at se få af dem, blandet ind i det man ville kalde ’almindelige’ kunstudstillinger, men en samlet fremvisning er helt nyt i Danmark. Det er både fascinerende og lettere uforståeligt. Der er mange nye abstrakte måder at udforme kunsten på. Ligeledes skal vi til at bevæge os ind i en ny terminologi. Nye ord og begreber er kommet til.

Photo by David Stjernholm

Et oplæg til debat

Mange kunstnere med forskellige både kunstneriske og emotionelle intentioner, er samlet på ét sted i CC, netop så vi kan opleve diversiteten og tilgangen til det, som måske ikke er en utilgængelig og fjern fremtid, med et bylandskab der har en sjæl, en dobbeltgænger der trækker vejret, eller en maskine der kan være poetisk eller romantisk. Vi ser her på fremtiden, og er det foreneligt med vores idealer og det vi ønsker af den?

Udstillingen er fantastisk i og med, at den skaber en debat om, ikke alene teknologiens plads i vores liv, men om vi kan håndtere den. Kan vi kapere de nye intellektuelle og fysiske udfordringer vi bliver konfronteret med? Det kan være stærke følelser, som står på spil. De behøver heller ikke altid være positive, de kan være væmmelige, kvalmende, skræmmende, negative osv. Er vi forberedt på det? Det kan ovenikøbet forekomme i samme rum.

Pupper

Når du træder ind i udstillingen, hænger der tre puppeagtige figurer, en skulpturinstallation af tjekkiske Klará Hosnedlová. Her er ingen bevægelige dele eller andet der kan illudere en levende genstand. Figurerne er store og du kan forestille dig et væsen, som er ved at blive transformeret og vi ved ikke hvad det bliver. Det menneskelige islæt er jorden neden under figurerne, så hvad kommer der ud af dem?

Untitled (from the series To Infinity), 2023. Courtesy the artist, Kraupa-Tuskany Zeidler, Berlin, White Cube, London.

Liv?

Resten af udstillingen er mere elle mindre ’levende’ og nogle af installationerne er monstrøse. Der er interaktive værker og digitale eksperimenter, og det gælder om at være opmærksom. Du får aktiveret både krop og bevidsthed. Jeg er en af dem, der ikke som sådan er bange for ny teknologi eller AI, tværtimod kan det tilføre os nye dimensioner og andre måder at agere på. Til gengæld vil jeg heller ikke være negativ, hvis nogen synes at det er uoverskueligt eller måske ligefrem farligt og uetisk.

Men når man oplever en udstilling som denne tror jeg ræsonnementet må være: Der er ingen vej tilbage. Vi kan så vælge at springe på vognen, eller nøjes med at stå på sidelinjen og iagttage. Uanset hvad du vælger, er denne form for højteknologisk kunst vildt spændende. Der er uanede muligheder.

Rhoda Ting & Mikkel Bojesen, AFTER CARE, 2025. Silicone, pigments, automated pumps and valves, sprinkler system, granite gravel, reservoir. 4,2 x 4,2 x 0,30 metres. Courtesy of the Artists

Fremtidens Asien

Flere af værkerne er skabt specielt til udstillingen på CC. Koreanske Ayoung Kims film tager os til en fremtidsversion af Seoul, hvor motorcykelbude styres af algoritmen Dancemaster. Den er ligeledes et opråb mod overvågningssamfundet. Alle værkerne kræver plads og det får de på CC. F.eks. har den Japansk-Britiske kunstnerduo A.A. Murakami skabt et rum, hvor kæmpe maskingenererede bobler hele tiden langsomt dannes, for igen at blive opløst. Det fortsætter i det uendelige. Man kan næsten ikke gå ud igen, det er som om du bliver paralyseret. Boblerne er hver gang forskellige, både store og små. En installation som denne, er ikke alene meditativ og tangerer det som man næsten kan kalde nutidig almindelig samtidskunst, men den er også en del af en genre, som er krydspunktet hvor teknologi og menneskelighed smelter sammen.

Kunstnerne i denne udstilling bruger ikke teknologien som effekt. Den er et instrument. Det skal afsøge grænsen mellem menneske og maskine, som bliver mere og mere flydende. Vi lever i en tid hvor følelser, moral og etik er til diskussion. Man kan så sige, at denne blanding af teknologi og kunst, er med til at give os alle et indblik i, hvor vi er på vej hen, uanset om man vil eller ej.

Små væsener

En af installationerne kan betegnes som kunstig følsomhed. I Rhoda Ting og Mikkel Bojesens værk er der bløde plastik organismer. De er alle komplet til en ledning og ’trækker’ vejret. Disse små ’væsener’ viser tydeligt ideen, om en ny form for teknologisk sensibilitet og blødhed i måden vi forstår og interagerer med det ikke-menneskelige. Du bliver helt og aldeles fascineret. Pludselig bliver du i tvivl om din underbevidsthed spiller dig et puds. Er de levende?

Du SKAL besøge den (lyder det fra vores anmelder)

Udstillingen er på mange måder overvældende, men det er en af dem der SKAL besøges. Du bliver taget med på en oplevelse, der går ind i hele kroppen og din hjerne kommer på arbejde. Meget spændende. Vi indtager et nyt territorium. Denne kunstform er allerede langt fremme i Japan, Korea og andre lande. I Danmark har vi ikke tidligere set genren samlet på dette niveau og i denne dimension og volumen.

Jonas Kjeldgaard Sørensen, Broadcaster, 2018. Silicone, epoxy, aluminium, steel, servomotors, microcontroller, speaker. 180x73x73 cm. Photo by: Jan Søndergaard

Udstillende kunstnere: A.A. Murakami (UK/J), Alice Bucknell (US), Ayoung Kim (KR), Daria Martin (US), Holly Herndon & Mat Dryhurst (US/UK), Joan Heemskerk (NL), Jonas Kjeldgaard Sørensen (DK), Klára Hosnedlová (ČR), Martyna Marciniak (PL), Nanna Debois Buhl (DK), Rhoda Ting & Mikkel Bojesen (AUS/DK), Silas Inoue (DK/J), Takashi Murakami (J), WangShui (US), Yunchul Kim (KR).

Udstillingen ledsages af et illustreret katalog. Det kan godt betale sig at investere i det. Der er gode forklarende tekster og du husker kunstværkernes særkender.

Copenhagen Contemporary: SOFT ROBOTS, Refshalevej 173A, 1432 København K. Udstillingshaller: Hal 1 og Hal 2. Udstillingen kan opleves resten af året.

Copenhagen Contemporary: SOFT ROBOTS – se mere her

Coverfoto: A.A.Murakami, Beyond the Horizon. ©A.A.Murakami. Commissioned by M+, 2024. Film and photography by Adam Kovář and PETR&Co. Model by Ashley Lin. All images & videos courtesy of the artist

Copenhagen Contemporary: SOFT ROBOTS er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm