Film Interview

CPH:DOX – ‘ENEMIES OF THE STATE’✮✮✮✮

CPH:DOX – ‘ENEMIES OF THE STATE’

En film af Sonia KENNEBECK

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

Redaktionsmanifest CPH:DOX 2021

Vi har i mange år fulgt CPH:DOX med stor interesse.

I år har vi strømlinet vores anmeldelser, så de alle koncentrerer sig om to overordnede punkter:

1: Beskrivelse af filmen. Hvad filmen handler om.
2: Filmens dramaturgi. Hvordan grebet (mode) er tilrettelagt i dokumentarfilmen.

 

 

 

USA, når det er bedst. Konspirationerne smøres med syntetisk mayo – og hvis mayoen slipper op, kan man udmærket anvende konsistensfedt eller blot flydende teflon.

 

En ‘pæn familie’ kommer i stormvejr. Moren og faren har en fortid i det amerikanske forsvar. Faren tjener nu som præst i en kirke. Deres søn er computernørd.

 

På et tidspunkt kommer sønnen under myndighedernes lup. Familien hævder, at sønnen ved en fejltagelse angiveligt har medvirket til, at tophemmelige dokumenter, med informationer om 9/11, skulle være blevet gemt på nogle servere, knægten skulle have haft adgang til.

 

Familien flygter til Canada, da de frygter for deres liv i USA. De søger ‘politisk asyl’, idet de hævder, at myndigheder i hjemlandet vil dem til livs grundet opdigtet spionage. Samtidig viser der sig pludselig en anden historie om børnemisbrug via internettet, som den efterhånden voksne søn skulle have pådraget mindreårige.

 

Forvirringen er total – hvad er op og ned? Samtidig opnår familien kultstatus som værende ofre for onde kræfter fra både FBI og CIA, der vil rydde dem af vejen, fordi ‘de ved for meget’.

 

Ved familien ‘for meget’? Har sønnen solgt oplysninger til russerne, eller har han ‘opført sig perverteret dumt’?

Dramaturgi, hvordan

Filmens hovedpersoner fortæller om begivenhederne. Journalister, advokater og universitets folk med kendskab til sagens akter udtaler sig. De impliceredes hverdag beskrives og vises.

 

Vi får også righoldig ‘performativ’ dokumentar – En del rekonstruerede skuespil fremvises, eksempelvis fra en række af retssagerne.

 

De dokumentariske greb fungerer godt, dog er lydsiden som en skallet mus for en femmer – øv for en lyd eller mangel på samme (og herværende online anmelderversion var endda uden undertekster, så tæt ved rent gætværk og mundaflæsning kom i spil).

 

 

 

Foto: CPH:DOX

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION