AKTUELT Musik

Fredagsrock i TIVOLI

Fredagsrock i TIVOLI

 

 

 

Fredagsrock i TIVOLI

Foto: Roxnakowsky

 

 

Fredagsrock i TIVOLI har siden introduktionen i 1997 bidt sig fast i danskernes bevidsthed. Det betyder, at mange slet ikke kan forestille sig et TIVOLI uden den feature.

 

Vi bringer her et par højdepunkter fra sæsonen 2022 so far

 

FREDAGSROCK – Anne Linnet ✮✮✮✮✮

Anne Linnet trak i det læderfrække look fredag den 15. juli. Damen indtog TIVOLI med træsko på og trumlede ligesom udover kanten, som var koncerten blot en anledning for at mødes og spille musik – hvilket den vel også var, men fru Linnet talte til os publikum, som om vi sad one-and-one i hendes dagligstue eller studie.

 

Kunstnerens øresnegl gjorde knuder, og det tog grand old rockmamma med højt humør – det til trods jeg fornemmede, at det ikke var helt det, hun havde drømt om, men som hun selv sagde ‘Jeg kender sangene udenad!’. Samtidig tonsede Anne Linnet Band der ud af med hele tre strålende korpiger – der ikke var 13-14 år men, med al tydelighed voksne kvinder, der ikke bare var dullet op til fingerspidserne, men også kunne synge big time.

 

Anne Linnet lagde ud med ‘Barndommens Gade’ og sluttede af med ‘En Forårsdag’. Det er det, der efter min vurdering indrammer vores store komponist, producer, sangskriver, musiker og performer på allerbedste vis.

FREDAGSROCK – Tom Jones ✮✮✮✮

Den store længe varslede Tom Jones koncert var på plænen den 22. juli. Her kom der et slags Las Vegas show op på storskærmene. Og den 82-årige sanger tog det meste af publikum med storm. Tom Jones var dog ikke helt rask og måtte sidde ned noget af tiden. Det gjorde lidt ondt at se på den bedagede herres svigtende bentøj. Jeg har stor respekt for alderdommen velvidende, at alle vel ikke kan unddrage sig den, men at se helbredet ladet en del tilbage at ønske for legenden Tom Jones var ikke et rart syn.

 

Tom Jones spillede naturligvis de kendte gengangere, mange af os kender fra vi nærmest var børn – ‘It’s Not Unusual’, ‘Delilah’, ‘Kiss’ eller ‘What’s New Pussycat’. Hertil kom Leonard Cohen’s ‘Tower of Song’, og udover det også Prince og andre medlegenders numre, vi blev dog skuffende snydt for ‘She’s a Lady’.

 

 

 

Fredagsrock i TIVOLI

Foto: TIVOLI/Rasmus B. S. Hansen

 

 

 

FREDAGSROCK – Opvarmning, Lis Sørensen ✮✮✮✮✮✮

Før Tom Jones indtog fabelagtige Lis Sørensen plænen fra kl. 19.00 – 20.00 – som hun selv bekendtgjorde på FB var hun opvarmning til Tom Jones. Lis Sørensens brusende kærlighedssange står for mange danskere som noget helt specielt, inklusiv undertegnede.

 

Fredagsrock i TIVOLIJeg ved ikke, hvilke vitaminpiller sangerinden spiser, men Lis Sørensen tog publikum med sprudlende storm og omsvøbte os med metaforiske omfavnelser af dimensioner. Som opvarmning til Tom Jones var damen nærmest provokerende fantastisk, og memory lane bragte os gennem årtiers righoldige repertoire. Vi kom tæt på Ækvator og fik set det, vi gerne ville, og divaen behøvede blot at mime, vi andre klarede resten – sikken dog et dejligt ‘tag’ sangskriveren har i folk. Der dømmes sæsonens bedste FREDAGSROCK koncert pt. – med en dejligt forudindtaget anmeldermine i rygsækken.

 

 

Foto: Roxnakowsky

 

 

 

Læs vores tidligere anmeldelse af GNAGS

 

Se mere om TIVOLIS store sommerprogram her

 

 

Fredagsrock i TIVOLI er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION