Hvidstengruppen | musical: Jysk Musikteater
Et tragisk drama som musical – Kan man det? Ja, såmænd
Dommen afsiges. Otte af Hvidstengruppens medlemmer dømmes til døden. Foto: Thomas Juul
✮✮✮✮
'I Silkeborg har der netop været premiere på forestillingen ”Hvidstengruppen – En musical om frihed og demokrati” og den rejser en række spørgsmål om, hvordan kampen for national identitet kan skildres'.
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION.org
Tyskland har historisk set været præget af intellektuelle kapaciteter som Mahler, Mann, Goethe, Nietzsche, Gropius, Kant, Heidegger, Einstein, Bach, Beethoven og brødrene Humboldt, men med ét forvandlede riget, der faktisk var et intellektuelt kraftcenter med en vis vægt på humanisme, sig til en nation ledet af banditter – ikke i habitter, men i uniformer.
Nu var digtningen og tænkningens land ikke længere en nation, der hyldede Kants moralfilosofi og det gode menneske, brødrene Humboldts idealer om human dannelse og Beethovens fejring af friheden og det globale broderskab i hans niende og sidste symfoni.
Repræsentanter for værnemagten på besøg på Hvidsten Kro. De bliver ikke ligefrem modtaget hjerteligt. Foto: Thomas Juu
Fængslets dystre indre er en del af en fremragende scenografi i forestillingen. Foto: Thomas Juul
En musical om frihed og demokrati
Beretningen om Hitlers brutale overtagelse af Tyskland, som han ambitiøst gerne så omdannet til et storrige, er velkendt, og det samme er fortællingen om d. 9. april 1940, da Tyskland indtog Danmark og dermed rollen som besættelsesmagt.
Var modstanden, da de tyske tropper krydsede grænsen, sporadisk opstod der til gengæld en markant modstandsbevægelse i kongeriget, og en af disse var Hvidstengruppen, der havde fysisk udgangspunkt i Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager, og netop Hvidstengruppen danner tema for musicalen i Jysk Musikteater i Silkeborg med gruppens navn som titel samt undertitlen ”En musical om frihed og demokrati”.
Manuskriptet til forestillingen er forfattet af Magnus I. Berg, der har samarbejdet tæt med efterkommere af Hvidstengruppen, og dette greb har sandsynligvis skabt et relativt autentisk billede af, hvad der foregik i området omkring Hvidsten Kro.
Der er dog en himmelvid forskel på, hvad hvordan historien regulært har fundet sted sammenfattet med, hvordan man iscenesætter en musical med afsæt i henfarne begivenheder. Her dukker det første af en række spørgsmål op, som jeg ret omgående begyndte at stille mig selv på min vej hjem fra premieren i Jysk Musikteater.
Forhør. Foto: Thomas Juul
En fortælling, der ender med døden
Dramaet rummer adskillige problematikker, som ikke mindst forankrer sig i en afstumpet besættelsesmagts behov for at statuere eksempler. Her placerer jeg mig med vilje på en dødsens farlig glidebane som meningsdanner. Kan man med fornuften i behold overhovedet skabe underholdning ud fra en fortælling, der ender med døden for et større antal af aktørerne – i stykket som i virkeligheden?
Jeg har i den forbindelse måske nogle kritikpunkter, men jeg er på den anden side set heller ikke så forbenet, at jeg mener, at forsøget ikke bør gøres ud fra et princip om, at fortællingen faktisk er betydningsfuld for de involverede. Således befriet for forudfattede anskuelser kan jeg tage et blik på forestillingens præmis forhåbentligt set i et fordomsfrit lys.
Et tilsyneladende væsentligt punkt i musicalens narrativ har handlet om kampen for national identitet, og hovedkræfterne i dette aktstykke var Marius og Gudrun Fiil, som på hver deres måde ville gøre en forskel i kampen mod besættelsesmagten. Marius Piils rolle kunne dog virke beskeden, da Hvidstengruppen blot modtog våben fra engelske flyvemaskiner i nærheden af kroen. Et af deres argumenter, da de blev pågrebet, var, at de ikke havde foretaget aktive sabotagehandlinger.
Billedet her illustrerer den tyske besættelsesmagts begyndende endeligt. Scenen symboliserer uenigheder inden for egne rækker. Foto: Thomas Juul
Musicalgenrens præmis
Handlingen bliver naturligvis introduceret i et koncentrat mellem skuespilpræstationer og musik. Dette er musicalgenrens præmis, og tingene bliver fremstillet flot især i kraft af en præcis og visuel besnærende scenografi. I begyndelsen var det svært at afkode sangens tekster i et ellers smukt korværk; men lydteknikken fik en opstrammer, som handlingen skred frem.
Det hører med til fortællingen, at musikken til forestillingen er nykomponeret af Steffen Schackinger og Thomas Møller, hvor Helle Hansen er ansvarlig for sangteksterne. Alt dette i et samlet hele udgør en imponerende præstation. Dog finder jeg hele den auditive del ret udynamisk. Måske er det dramaets iboende karakter, der lægger en statisk tåge ind over den musikalske del af forestillingen?
Der er al mulig grund til, når navne skal nævnes, at fremhæve Annelouise Gomard i rollen som Gudrun Fiil, og i øvrigt stykkets instruktør, og Jon Lange som Marius Fiil. Begge står de for glimrende vokale præstationer; men birolleindehaverne står faktisk også som kvalificerede vokalister i det samlede billede.
En analyse af den historiske del af en så alsidig række af begivenheder baseret på virkelige hændelser – ”based on a true story”, hedder det i Hollywood-jargon” – er så godt som umulig at foretage, men man bliver faktisk indført i fortællingen i forestillingens program, hvor museumsinspektør ved Museum Østjylland, Simon Ryvang True, sagligt sætter ord på tingene: »Musicalens opgave er at fortælle historien med scenens virkemidler og rammer«.
Marius Fiil spillet af Jon Lange i dialog med sit bagland ved Hvidsten Kro. Foto: Thomas Juul
Der bliver læst aviser, der formidler, at Danmark er besat af tyskerne i april 1940. Foto: Thomas Juul
En form for lykkelig slutning
Således kan jeg afslutte mit eget bidrag med at bekræfte, at otte af Hvidsten-gruppens deltagere betalte den ultimative pris for deres heroiske forsøg på at gøre en forskel under, hvad eftertiden kalder ”de fem forbandede år”. Der er således ingen lykkelig slutning på dramaet… Og dog!? Gudrun Fiil skriver et brev til selveste Werner Best og anmoder om benådning af sine to piger, som sidder i fængsel i Tyskland.
Genforeningen med de to piger skaber således en form for lykkelig slutning på forestillingen, som derved søger en form for forløsning gennem søstrenes overlevelse. Efter hændelser, der kun kan ses som bestialske, bliver deres skæbne et lyspunkt i en fortælling, der ellers er præget af besættelsesmagtens brutalitet. Spørgsmålet er imidlertid, om denne forløsning skaber et nuanceret billede af tragedien eller risikerer at mildne dens eftervirkninger?
Hvordan man end vender og drejer det, står øjeblikket, hvor Johannes G. Sørensens stemme lyder fra BBC, og han bekendtgør den legendariske udmelding, at »de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig«, som et stærkt og endnu en gang dybt rørende indslag i fortællingen om besættelsen.
Jeg tillader mig endnu en gang at stille spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at fremstille et drama, som det, der omhandler Hvidstengruppen, som musical? Ja, såmænd. Og oven i købet med en vis courage.
De musikalske indslag er en del af musicalgenrens præmis. Foto: Thomas Juul
Musicalen ”Hvidstengruppen – En musical om frihed og demokrati” kan opleves i Jysk Musikteater, Papirfabrikken 80, Silkeborg, frem til d. 1. november. Spilletider kan findes på Jysk Musikteaters hjemmeside jmts.dk.
Hvidstengruppen | musical: Jysk Musikteater – læs mere om Hvidstengruppen
Hvidstengruppen | musical: Jysk Musikteater. Coverfoto: Der er et stort og mangfoldigt hold af medvirkende i ”Hvidstengruppen – En musical om frihed og demokrati”. Foto: Thomas Juul
LÆS OGSÅ:
Saturday Night Fever – The Musical
Fredericia Musicalteater: FANG VINDEN
Hvidstengruppen | musical: Jysk Musikteater er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm