Jesper Christiansen: DET LYKKELIGE ØJE

Journalisten Niels Lyksted

kigger på lykkelige øjeblikke med Jesper Christiansen

✮✮✮✮✮

' …… vi får indblik i de udfordringer, en kunstner slås med. Ikke mindst med hensyn til uforudsigelige hændelser, som kan få læsset til at vælte – eller måske ligefrem blive løsningen på et kunstnerisk problem ….'

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Rigtige billedkunstnere er nogle rodehoveder. I deres atelierer flyder alting. Der er farvebøtter på gulvet, maling overalt på vægge og lofter. Ølflasker, bøger, skitser osv. ligger på alle horisontale flader. Tænk blot på Picasso, Jackson Pollock og Francis Bacon.

Men sådan ser der bestemt ikke ud i den danske maler og grafiker Jesper Christiansens atelier. Det ligner mere et apotek end en rigtig kunstners værksted. Pensler, tuber med maling og papir er nøje sorteret efter størrelse og opbevares systematisk. Derfor kalder han sig ikke billedkunstner, men foretrækker den klassiske betegnelse kunstmaler.

En rigtig kunstmaler har styr på tilværelsen og lader sig traditionen tro profilere ved runde fødselsdage. Det sker i reglen ved, at en kunsthistoriker skriver en biografi om vedkommende. Men det kommer ikke til at ske i dette tilfælde!

Det lykkelige øje

Jesper Christiansen har valgt selv at stå for bogudgivelsen, ”Det lykkelige øje”, der skal markere hans 70 års fødselsdag. Dermed sikrer han sig, at der er check på alle facts, og at de helt rigtige oplysninger er med. Hverken mere eller mindre. Der skal være orden i sagerne!

Heldigvis er Jesper Christiansen en vidende og glimrende fortæller med udpræget sans for humor og selvironi, hvilket han utallige gange har dokumenteret bl.a. som dommer i tv-serien Kunstquiz på DR1. Så bare rolig: vi er i gode hænder!

Jesper Christiansens interesse for landskabsmaleriet skyldtes en invitation fra Ny Carlsbergfondet i anledning af bryggerens 200-års fødselsdag i 2011. Det resulterede i tre store malerier. “Bakkeparti i Valby”, 2011, er det ene af dem. 160 x 250 cm. Bemærk rammen! Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved.

Min mor var en snob

Jesper Christiansen begynder med barndommen på Amager. Hans mor var en snob – ganske vist en sjov en af slagsen, indleder han. Familien tilhørte den lavere del af middelstanden, men moren identificerede sig med Hellerup-miljøet. Det fremgik af hendes valg af påklædning til sønnerne Jesper og Lars. Allerhelst skulle de arbejde i den lokale Handelsbank. En mere respektabel stilling kunne hun ikke forestille sig.

Jesper Christiansen indrømmer at have arvet morens snobberi. I hvert fald hvad angår evnerne til at kunne realisere ambitioner og drømme gennem flid, pligtopfyldenhed og tålmodighed.

Desværre gik ikke alt efter morens planer. Jesper skulle have været den første student i familien, men han dumpede til adgangsprøven. Som et plaster på såret lykkedes det ham dog at få adgang til undervisning i tegning på selveste Glyptoteket. Her kedede Jesper sig imidlertid bravt. Han havde hverken styr på proportionerne eller perspektiverne.

Anna

Mere heldig var Jesper, da han i 1977 mødte Anna Grue – hans hustru siden 1981. Gennem hende fik han et nyt syn på tilværelsen. Hun var nemlig elev på Skolen for Brugskunst, og så kom hun tillige fra et “hjem med klaver”. Beriget med ny åndelig bagage søgte Jesper Christiansen nu optagelse på Kunstakademiet, hvor han tilbragte seks år på Hein Heinsens berømte Billedhuggerskole.

Portræt af Jesper Christiansen/Foto: Galleri Tom Christoffersen

Ord og malerier

Kender man bare lidt til Jesper Christiansen, vil man vide at det skrevne ord har stor betydning for ham. Mange af hans malerier er ligefrem forsynet med ord og/eller udvalgte citater. Baggrunden herfor kommer fra Jespers interesse for jazz. Det var det legendariske pladeselskab Blue Notes pladeomslag fra 1950'erne og 60'erne, der var forbilledet.

Kombinationen af maleri og ord kom til fuld udfoldelse på Gl Strands udstilling “Forbillede” i 2018. Ideen med udstillingen var at vise forholdet mellem Jesper Christiansens værker og skønlitteratur. Her blev bøger, tekstiler, film, musik osv. udstillet side om side med malerierne. Udstillingslokalerne blev ligefrem omdannet til et herskabeligt hjem med bibliotek og litteratursalon.

Paris

Jesper Christiansen har et nært forhold til Paris – af gode og mindre gode grunde. Til det positive hører, at han i 2015 fik tilbudt at skabe en altertavle til Frederikskirken – den danske kirke i Paris.

Til den mindre positive side af historien hører branden på Det Danske Hus i Paris, hvor Jesper Christiansen udstillede en lang række nye malerier i forbindelse med præsentationen af altertavlen. Dele af bygningen blev nærmest totalskadet, men det lykkedes dog af redde de fleste malerier ud – omend ikke uskadte. Der var behov for et omfattende restaureringsarbejde.

Som følge af ulykken måtte Jesper Christiansen hyppigt tilbage til Paris for at følge arbejdet. Dermed fik han som et plaster på såret glimrende muligheder for at følge udstillingerne på de store museer i byen.

Pierre Bonnard

Jesper Christiansen fik på et tidspunkt en stilling som lærer ved malerskolen på Det Fynske Kunstakademi. Her gav en studietur til London en højst tiltrængt ny inspiration.

En udstilling med Pierre Bonnard blev noget af en øjenåbner. Bonnards evne til at vikle interiør og landskab sammen i et kunstnerisk hele fandt Jesper Christiansen ekvilibristisk og totalt overlegen. Det var som at lytte til symfonisk musik i et utal af overraskende klangfarver.

Jesper Christiansen lærte af Bonnard, at man skulle arbejde med farverne på deres egne betingelser, uden at skulle tænke over, om noget var længere væk eller tættere på i billedet. Alt i billedet er lige vigtigt, det blev en ny måde at fortælle på!

Indflydelsen fra Bonnard har præget Jesper Christiansens malerier lige siden.

F8

Jesper Christiansen er formentlig bedst kendt for udsmykningen af kongefamiliens bolig på Frederik VIII’s Palæ.

Hele F8-palæet var i 2008 under gennemgående renovering, og det vakte opsigt, at det gamle palæ fra 1750 skulle udsmykkes af ti samtidskunstnere – herunder Jesper Christiansen.

Det kan undre, at hans forslag til udsmykningen blev godkendt, for det bestod blot af nogle få skitser, og Jesper Christiansen havde ikke den fjerneste idé om, hvordan værket skulle kunne tage sig ud rent visuelt.

Men godkendt blev det. (Og mange kunne iagttage værket under Kong Frederiks først nytårstale – red.)

Jesper Christiansen, det lange vægmaleri med verdenskort i vestibulen på Frederik VIII’s Palæ, 2010/Foto: Torben Eskerod

Trial and Error

Jesper Christiansen begyndte arbejdet i vinteren 2009, men det blev snart efter stoppet på grund af svamp i træværket i det rum, han skulle arbejde. Det førte til en forsinkelse på syv måneder.

Da han endelig kunne gå i gang, viste det sig, at det opsatte lærred var forkert grundet. Det var sort i stedet for hvidt. En udfordring Jesper Christiansen dog forstod at udnytte. Og han har siden foretrukket den sorte grundering til de efterfølgende værker. Indtil for ganske nyligt. (Nu arbejder han på næsten rå og uforarbejdede hørlærreder).

Arbejdet med udsmykningen bestod af en nærmest uendelig række trial and errors undertiden suppleret med positivt input fra personer, der aflagde besøg i arbejdsværelset. Med de gode råd fulgte dog også benspænd i form af skiftende ønsker fra byggeledelsen.

Det fører for vidt at referere nærmere til processen her, men på trods af alt lykkedes det Jesper Christiansen at afslutte værket til den – på det tidspunkt – fastsatte deadline. Over en halv million mennesker mødte op til åbent hus i palæet, og pressen var generelt begejstret og dækkede begivenheden i rigt mål.

J.C. Jacobsen

Den sorte grundering blev efterfølgende taget i brug i forbindelse med en opgave for Glyptoteket, der ønskede at markere brygger J.C. Jacobsens 200-års dag.

Motiverne blev hentet fra to franske bjergegne samt fra Valby Bakke, hvor J.C. Jacobsens hus og have ligger. Naturligvis var motiverne inspireret af Pierre Bonnard, men også af Kristian Zahrtmann, som derfor får en særlig omtale i bogen.

Det endte med, at Ny Carlsbergfondet købte hele serien og placerede værkerne permanent i Carlsberg Museet i Valby.

Dantes paradis

Lige som mange andre kunstnere gennem tiderne har Jesper Christiansen hentet inspiration fra Dantes “Den Guddommelige Komedie”. I modsætning til de fleste andre kunstnere, der valgte helvedet, kastede han sig i stedet over paradiset.

Inspiration hertil håbede han at finde hos forfatteren John Ruskin, der havde beskæftiget sig indgående med Dante. Ruskins dagbøger og erindringer viser nemlig inspiration fra skønheden i Dantes lysende paradis. Mon ikke han ønskede at leve med smukke ting i sit hjem og i sin have?

Det kunne Jesper Christiansen imidlertid ikke finde tilstrækkelig dokumentation for. I stedet benyttede han sine egne omgivelser i Odsherred, hvor familien havde købt sommerhus. Inspiration til motiverne skulle dog hentes fra Dantes vers. Hertil kom lån fra andre kunstneres værker, som han indførte i billederne helt i Dantes ånd.

De fire årstider

Et længe næret ønske om at skabe en udstilling til Odsherreds Kunstmuseum skulle nu realiseres. Arbejdstitlen blev “De fire årstider” med inspiration fra Nicolas Poussins værk af samme navn på Louvre. I udstillingen inddrog Jesper Christiansen tillige malerier baseret på dagbogsnotater af forfatteren Martin A. Hansen fra hans ophold i Odsherred.

Siden blev også Skovgaard Museet i Viborg samt Det Danske Hus i Paris inddraget i projektet. Hvert museum med sin vinkel!

Arbejdsprocessen er typisk for Jesper Christiansen. Den består af en enkel idé, der udvikles i løbet af arbejdsprocessen med input fra litteratur, faglitteratur, musik, personlige relationer og ikke mindst uforudsigelige hændelser. Og så er det hele naturligvis styret af Christiansens kunstneriske intuition.

“Ottevejskrogen”, 2021-22. Gesso og akryl på lærred, 190 x 490 cm. Sådan ser Ottevejskrogen ikke ud i dag. Jesper Christiansen har indsat træer malet af andre kunstnere bl.a. af Lucian Freud (elmetræ tv) og Oluf Rude (egetræ th bag Jesper Christiansen). Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Vurdering

Jesper Christiansen har som nævnt selv stået for bogudgivelse, der skal markere hans 70-års dag. Og valget er utraditionelt. Det er hverken en selvbiografi eller en fagbog, men en bog, der rummer elementer af flere kategorier.

Der er en vis form for kronologi i bogen, men der er også mange velkomne afstikkere hen ad vejen.

Vi bliver fx klogere på hovedpersonens livshistorie, hvordan hans kunstneriske udvikling er forløbet, hans inspirationskilder, farvernes mystik, grunderingen af lærreder og andre basale ting i et malerværksted.

Hertil kommer en introduktion af komponister, forfattere og billedkunstnere, der har inspireret Jesper Christiansen. Nogle er velkendte, andre er ukendte for de fleste af os. Men man får lyst til at lære dem at kende efter at have læst bogen.

Desuden får vi indblik i de udfordringer, en kunstner slås med. Ikke mindst med hensyn til uforudsigelige hændelser, som kan få læsset til at vælte – eller måske ligefrem blive løsningen på et kunstnerisk problem.

Har man fulgt Jesper Christiansen gennem en årrække, vil man utvivlsomt nikke genkendende til en lang række af emner, der er medtaget i bogen. De er nemlig tidligere blevet beskrevet i katalogtekster eller omtalt på diverse pressemøder. Her får vi imidlertid en sammenhængende præsentation ledsaget af en velkommen uddybning af temaerne.

Jesper Christiansen har kaldt bogen DET LYKKELIGE ØJE med god grund. For det første har han forstået at suge til sig af inspiration fra utallige kilder. For det andet har han formået at realisere sine projekter på bedste vis.

Mon ikke titlen tillige henviser til den franske maler Pierre Bonnard – hans væsentligste inspirationskilde – som blev kaldt “Lykkens maler”?

Bogen er letlæselig, veloplagt fortalt af Jesper Christiansen og gennemillustreret med værker af hans inspirationskilder samt egne værker. Den henvender sig til en bred læserskare. Og de skal nok tage den til sig!