Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET
Kunst

Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET

Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET

 

 

 

 

 

 

 

 

Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET

Birk Bjørlo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… meget smukke og detaljerede …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kastrupgårdsamlingen er et herligt statsanerkendt kunstmuseum drevet af Tårnby kommune. Museet ligger på det historiske Kastrupgård, som er et landsted fra midten af 1700-tallet bygget af den kongelige hofstenmester Jacob Fortling. Dets beliggenhed er ganske idyllisk og når man træder ind i museets gård, mærker man historiens vingesus.

 

I øjeblikket vises to udstillinger på Kastrupgård. Den store af dem er: ’Med Tryk På HuskMitNavn’ og er sådan set for alle i alle aldre og den lille eksklusive særudstilling hedder: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET. Her kan det yngre publikum stifte bekendtskab med professionel grafik, på vej ned til den mere børnemindede udstilling, hvor man også kan sidde og tegne. Læs Schultz' anmeldelse af HuskMitNavn her

 

Mange har en forestilling om at grafik er lidt kedelig. Så skal man bare besøge Kastrupgård. Det går op for en, at grafik er meget mere end små sort/hvide raderinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET

Liat Yossifor

 

 

 

 

 

 

 

Julie Sass

Julie Sass

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyt med grafik

De udstillende kunstnere har ikke tidligere erfaringer med grafik, men det er der nu rådet bod på. De udstillede værker er blevet skabt igennem de sidste syv år ved kunstnere fra Skandinavien, USA, Storbritannien og Tyskland. De har taget turen til København, og personligt arbejdet på trykkeriet Printer’s Proof i Valby. Ingen af de seks kunstnere har inden invitationen fra Printer’s Proof, arbejdet med ætsning eller dybtryk. Det kræver viden og teknik at skabe disse værker. Ligeledes er det muligt at fremstille mangeartede varianter på papir. Dybtryk kan være meget farverige og have mange forskellige størrelser. Printer’s Proof er eksperter inden for området og beliggende i Valby. Det er grundlagt, ejet og drevet af Master Printer Kell Johan Frimor og kunsthistoriker Olga Zolin. De fungerer både som et forlag, der inviterer kunstnere til at skabe værker på papir, og som trykkeri. De har løsninger til teknisk kompliceret arbejde. Det kan kun lade sig gøre med indgående kendskab til håndværket.

 

De udstillende kunstnerne har anvendt og videreudviklet de maleriske trykteknikker i deres grafiske projekter. De har fået indblik i en ny teknik og fundet nye veje i deres kunstneriske udtryk og opnået en anden kreativ frihed. En ekstra dimension i deres kreativitet og kunst.

 

Grafikkens samarbejdende sammensætning, kan benytte sig af trykkerens faglige kundskaber. Hvis kunstneren ikke har den faglige kompetence, er det muligt for kunstnere, der mangler tekniske kompetencer, at benytte sig af trykkerens faglige kundskaber. Et kunstværk bliver dermed en helhed mellem kunstner, trykker og medie. Fremstillingen af et tryk involverer derfor tre sammenhængende og kreative kræfter: en kunstner, et forlag og et trykkeri. Man er afhængig af flere samspillende instanser, f.eks. visionære forlæggere og trykkeriers indsats, for at skabe eksperimenterende, originale og til tider grænseoverskridende grafiske projekter. Pludselig kan en vild idé blive til virkelighed, når du har de rette remedier, formåen og knowhow.

 

De udstillende kunstnere: Ruth Campau, 1955 – DK. Julie Sass, 1971- DK. Erin Lawlor, 1969 -UK. Liat Yossifor, 1974 – USA. Agathe de Bailliencourt, 1974 – FR og Birk Bjørlo,1986 – No. De udstiller tilsammen 26 værker. De er alle udstillet i museets såkaldte Krauserum. Det er rum med et flot lysindfald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erin Lawlor

Erin Lawlor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kobbertryk

Kobbertryk er noget helt særligt og i denne udstilling har kunstnerne haft vidt forskellige tilgange til projektet. Eftersom de alle har maleriet som base, olie, akvarel, maling på glas eller andet, har denne proces været meget anderledes for dem. Normalt bliver grafik trykt i flere eller mange eksemplarer, men i nogle tilfælde har kunstneren valgt at der kun skulle fremstilles et ’nummer’. Værkerne er meget smukke og detaljerede. Blot for at nævne nogle af kunstnerne, har Liat Yossifors trykt med vandfarve, malet på glas. Nærmest labyrintagtige kunstværker, du kan gå på opdagelse i. Ruth Campau leger med farverne og sætter de forskellige farver i par. Hendes værker er akvatinter. En gammel teknik fra 1700-tallet. En slags radering i dybtryksteknik til fremstilling af originalgrafik. Hendes billeder har altid mindet mig om tøj på en tørresnor. Glade tøjstykker, som svinger lystigt i solen. Man bliver i enormt godt humør af hendes billeder.

 

Agathe de Bailliencourt har valgt det kontrastfyldte sort/hvide perspektiv, med klare penselstrøg. Værkerne står knivskarpt og tydeligt. Hendes penselstrøg bliver som bølger i håret, der falder blødt ned over skuldrene. Ærgerligt at de ikke bliver trykt som plakater. De ville pynte i mange hjem og i min optik er grafik på højde med det ’ægte’ unika værk. Mere kunst ude i hjemmene.

Krause-trykpressen

Som noget helt nyt, vil det en gang om måneden være muligt at se den over 100 år gamle Krause-trykpresse i aktion. En kunstner kommer og demonstrerer hvordan man betjener den. Faktisk har den tilhørt en af Danmarks mest estimerede kunstnere: Jens Ferdinand Willumsen. Museet har et rum, hvor du kan få uddybet de forskellige teknikker. Du opdager hurtigt, at det er temmelig vanskeligt. Opstillingen er permanent.

 

 

 

 

 

 

 

Agathe de Bailliencourt

Agathe de Bailliencourt

 

 

 

 

 

 

Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET. Udstillingen kan opleves frem til 22. juni 2025. Derefter fortsætter museet med disse små særudstillinger og den næste i rækken bliver: Det Japanske kim, med kunstneren Finn Naur Petersen, 25. juni – 19. oktober 2025. Husk at der er gratis entré hele året.

 

 

 

 

Cover er: Ruth Campau

 

 

 

 

Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET – se mere her

 

 

 

 

Kastrupgårdsamlingen: DET MALERISKE I KOBBERTRYKKET er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm