KunstCentret Silkeborg Bad: IMAGINATURE – SANSEUDSTILLING

 

 

 

 

 

Sanserne bombarderes i fortættet udstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et eksempel på Pavel Maceks såkaldte ”Twistoscopes” hvor man her kan komme ”på besøg i Helvede” og andre steder.

Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

'Sommerens store og omfattende udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad, som er en anelse vanskelig at navigere i, taler med tjekkisk accent til instinkterne hos børn og voksne ….'

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det første, der falder mig ind, da jeg træder ind i et af de store udstillingsrum – Søjlesalen – under mit besøg på KunstCentret Silkeborg Bad med henblik på at se udstillingen ”Imaginature”, er en disponering, som tilgodeser nødvendigheden af at læsse så meget materiale ind i miljøet som mulig og derved skabe et labyrintisk miljø med en masse brudstykker af rum i rummet.

 

Transformationsprocesser er ofte interessante, når rum ændres til det uigenkendelige, og faktisk kan man blive ramt på sanseapparatet, når man beskuer et sådant behersket kaos – og det er ifølge den stærkt begrænsede formidling, der ledsager udstillingen, faktisk meningen, at en sådan følelse skal opstå.

Hensat til et tivoli eller en forlystelsespark

Med andre ord: Der er tale om en ”sanseudstilling”. Rigtigt gættet. Udstillingen er fragmentarisk bygget op af et utal af elementer udviklet af et større antal tjekkiske kunstnere, og disse bliver man præsenteret for i udstillingens indledning på rad og række med navn, billede og en biografi af hver på engelsk.

 

Ingen af de pågældende kunstnere er kendte på vore breddegrader og derfor er det naturligvis rimeligt, at de præsenteres enkeltvist i et rum, hvor man i kraft af en temmelig voldsom auditiv underlægning føler sig hensat til et tivoli eller i det mindste en forlystelsespark. På væggene er placeret diverse illustrationer, der i deres udtryk muligvis primært henvender sig til børn ledsaget af ganske fornøjelige tekster – på dansk, heldigvis.

 

Den første indskydelse, der rammer mig på min vej gennem scenariet er, at jeg har vanskeligt ved at få placeret de i indledningen beskrevne kunstnere i konteksten. Idérigdom er der masser af, men det kunne være rart at vide, hvem som står bag elementerne i, hvad der kan ligne en totalinstallation forarbejdet af i hundredvis af genstande og tableauer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et enkelt objekt med beskrivelsen ”Magnolieskov” fra Andrea Sodomkovás Samling af ”naturfænomener og ualmindeligheder”. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stillbillede fra forestillingen ”Junglebogen”, som er iscenesat af Matêj Forman med drengen Mowgli i den dominerende hovedrolle. Foto: Irena Vodáková.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg slår mig til tåls med, at det ikke er væsentligt, hvilken kunstner, som har udviklet hvad, og slapper af i bevidstheden, mens jeg overvejer, hvad jeg skal stille op i et hurlumhejhus, der kræver opmærksomhed uden ophold i sansebombardementet.

 

Med ét begynder en paranoid følelse at ramme mig. Dette show er overhovedet ikke udviklet til personer som mig, der forventer i det mindste et minimum af kunstnerisk mystik i en udstilling, der faktisk finder sted i en kunsthal. Jeg vender imidlertid sagen til egen fordel: Ingen skal bestemme, hvad jeg skal se, sanse eller mene om, hvad der udstilles – hverken her eller der.

På besøg i Helvede og andre steder

Bedst som den gamle anmelder begynder at dehydrere i sanseapparatet, sker der imidlertid noget. I Silkeborg Bads panoramasal, som i sig selv er en gave til de udstillende kunstnere, finder man en serie træ- og linoleumssnit af Pavel Macek, men det er et antal såkaldte ”Twistoscopes”, der stjæler opmærksomheden.

 

Der er tale om individuelt forarbejdede bokse med et hul, man kan kigge igennem og derved opleve et scenarium, som refererer til den enkelte boks’ tema. Det lyder måske umiddelbart lidt creepy, når temaet eksempelvis er ”et besøg i Helvede”; men temaerne er heldigvis alsidige, hvilket underbygger installationens cirkusagtige karakter – og kritikeren begynder at hygge sig.

 

Der er så meget at se og sanse på ”Imaginature”, at jeg føler mig nødsaget til hurtigt at gå igennem det indledende rum på kunstcentrets 1. sal. Jeg vender dog tilbage senere og bliver draget mod nogle ganske barokke træskulpturer, som i nogle tilfælde med lidt god vilje fremstiller aber i en jargon, der ligger milevidt fra Kai Bojesens efterhånden godt gennemtæskede version af samme dyreart.

 

Der er imidlertid ganske meget mere på spil i Renata og Martin Lhotáks tjekkiske versioner af legetøj i træ. Her er tale om et overflødighedshorn af skulpturelt legetøj i det ædle materiale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et ganske lille udsnit af Renata og Martin Lhotáks tjekkiske og fantasifulde versioner af legetøj i træ. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Junglebogen” og et undrekammer

Bevæger jeg mig længere frem i organismen, møder jeg i sagens natur et pædagogisk område, som bør være der; men jeg tiltrækkes omgående af et lydbillede, som akkompagnerer udstillingens muligvis stærkeste enkeltværk. Man kan umuligt spille en teaterforestilling live i kunstcentrets sale med udgangspunkt i Rudyard Kiplings fortælling ”Junglebogen”, men man kan afspille en teknisk set udmærket digital version af forestillingen med en lydside af musikere fra Det Tjekkiske Filharmoniske Orkester.

 

Jeg føler her med hovedpersonen, drengen Mowgli, der tilsyneladende udtrykt ret fantastisk i dans har svært ved at gebærde sig blandt fauna og flora i junglens dyb. Forestillingen er instrueret af Matêj Forman, som er leder af teaterensemblet Forman Brothers’ Theatre, og Forman udgør faktisk en væsentlig del af den samlede kuratering af den aktuelle udstilling.

 

Jeg bevæger mig videre og ender i noget, jeg måske vil kalde et undrekammer, hvori forskellige effekter har fundet deres plads i et i forvejen sammensat univers. Et skilt kundgør, at der er tale om et ”Kabinet over naturfænomener og ualmindeligheder lånt fra Andrea Sodomkovás Samling”. Ved hjælp af en søgemaskine erfarer jeg, at Sodomková er en del af det tidligere omtalte Forman Brothers’ Theatre, hvor hun fungerer som scenograf. Alt giver i den sidste ende mening.

 

Det var mig umuligt under mit besøg – og her skal det tilføjes, at jeg blot optrådte som ”menig” udstillingsgæst – at finde væsentligt formidlingsmateriale over udstillingens samlede hensigt; men man kan for så vidt blot udmærket lade sig opsluge af den skov af installationer, forarbejdede genstande og assimilerede tableauer, som udstillingen byder på. Det er en mulighed, når instinkterne hos børn og voksne bliver udfordret af et fortættet bombardement med tjekkisk accent.

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfotoet viser et fragment af et labyrintisk miljø med en masse brudstykker af rum i rummet i KunstCentret Silkeborg Bads søjlesal. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sanseudstillingen ’Imaginature’ kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, Silkeborg, frem til den 24. august 2025.

 

 

 

 

 

 

KunstCentret Silkeborg Bad: IMAGINATURE – SANSEUDSTILLING – se mere her

 

 

 

Coverfoto: Et større udsnit af Pavel Maceks installation i Silkeborg Bads panoramasal, som i sig selv er en gave til de udstillende kunstnere. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

KunstCentret Silkeborg Bad: IMAGINATURE – SANSEUDSTILLING er en anmeldelse begået af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm