NORDATLANTENS BRYGGE: ATLANTIKUMI

NORDATLANTENS BRYGGE: ATLANTIKUMI

Foto: Torben Eskerod

✮✮✮✮

‘ ……….. Havet har hemmeligheder vi aldrig får kendskab til …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

På denne udstilling bliver vi præsenteret for tre stærke kvinder. Omdrejningspunktet i udstillingen er Atlanterhavet, på Grønlandsk: Atlantikumi. Hvad kan disse tre kunstnere have tilfælles med Atlanterhavet?

Kolonihistorie

Kunstnernes udgangspunkt er kolonihistorie. Selvom deres rødder er fra to forskellige kontinenter, har de en fælles referenceramme til Atlanterhavet, som på mange måder var vandet der blev gennempløjet af skibe, hvor der befandt sig hundredvis af mennesker på vej fra et sted til et andet. Ikke alle frivilligt.

Atlanterhavet ligger, om man kan sige det sådan, på et yderst strategisk sted, når logistikken transportmæssigt skal være optimal. Uanset om man skal fra vest til øst, fra syd mod nord, bliver det Atlanterhavet der er praktisk og centralt at bruge. Tænk, det dækker 1/5 af jordens overflade.

Kunstnernes værker mødes på denne udstilling i et nyt univers, hvor der bliver taget håndgribeligt fast om den kolonisering der har fundet sted på flere kontinenter. Udstillingen kommer fra Nuuk Kunstmuseum, og vises nu i København.

Kunstnerne

Jessie Kleemann

Jessie Kleemann (f.1959), er performer og har en fortid i Tuukkaq Teatret. Hun er født i Kalaallit Nunaat, Grønland og har hele sit liv rejst frem og tilbage mellem Grønland og Danmark. Kleemann bor og arbejder nu i København. Kleemann spænder vidt og bevæger sig i sine værker mellem, det hun kalder den arktiske smerte. Hun er tiltrukket af havet, det store kraftfulde, voluminøse element, der er en stor del af den grønlandske mytologi.

Foto: Torben Eskerod

I hendes videokunst bruger hun kroppen som virkemiddel. Nøgenheden, sårbarheden, lidelsen. Hun er ikke bange for at udfordre og konfrontere beskueren, med kraftfuldhed, humor og poesi. Grønlands kolonisering er et tilbagevendende emne hos hende.

Pia Arke

Pia Arke (1958-2007), var en grønlandsk-dansk billedkunstner. Hun var både billedkunstner og Cand. Pihl i teori og kunstformidling. Pia Arke tog udgangspunkt i den grønlandske postkoloniale erfaring og ikke mindst erindring. Hun blandede fotografi, tekst, fundne fotografier, og etnografi. Selv identificerede Pia Arke sig som en bastard der er et møde mellem to kulturer.

Pia Arke: Borte Med Blæsten. Nuuk Kunstmuseum

Pia Arke brugte ligeledes sin krop i sine værker. Hun udtrykte i sin kunst forbindelsen mellem Danmark og Grønland ud fra et historisk perspektiv, og brugte sig selv og den grønlandske befolkning, mest kvinderne, der var blevet fremstillet nøgne, hysteriske og lettilgængelige. Hendes udtryk er stærkt og progressivt.

Jeanette Ehlers

Jeanette Ehlers (f.1973), med danske og trinidadiske rødder. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006. Ehlers har et stærkt engagement i hele koloniseringens historie. Hendes kunstneriske arbejde er centreret om vores koloniale fortid og at der stadig findes racistiske strukturer i samfundet.

Jeannette Ehlers: Atlantic Endless Row

I sine værker skildrer Ehlers smerten i både nutiden og fortiden, hvor hendes egen krop indgår som et vigtigt element. En anden bærende faktor i værkerne er havet. Vi kommer ikke udenom, at det er det smukke bindeled mellem de tre kunstnere og denne udstilling.

Havet

Havet er i evig bevægelse. Havet tier, det kan ikke sladre om fortidens synder. Havet har hemmeligheder vi aldrig får kendskab til. Vi kan stirre ud på det store oprørte hav, og fortabe os i de enorme kræfter vi er tilskuere til. Havet er smukt, det kan være grumt. Kunstværkerne på denne udstilling giver stof til eftertanke. Vi er pludselig blevet involveret i nogle personlige og vedkommende vidnesbyrd om ting vi ikke bryder os om at huske på.

De 4 stjerner kunne sådan set lige så godt have været 5, men udstillingen rummer ikke materiale nok til at give flere. Det er en lille elegant udstilling, der viser de tre kunstneres stærkeste sider, men måske ikke hele deres alsidighed. Vi må håbe der kommer mere.

Bonus udstilling med Harpa Árnadóttir

Som en lille sidegevinst er der på første sal en udstilling af den islandske kunstner Harpa Árnadóttir (f. 1965). Det kan godt betale sig at kigge lidt nærmere på hendes værker. Udstillingen hedder Erindringens Overflade. Når du træder ind i udstillingsrummet, ser du umiddelbart kun nøgne hvide lærreder og ét mosgrønt. Du bliver tvunget til at gå nærmere for at se, at det er et helt abstrakt landskab. Man forestiller sig en krakeleret isflage. Alle malerierne har deres egen historie og er fremstillet med en speciel spartelteknik. Utroligt fascinerende.